iWork.com Public Beta Betingelser for brug af Tjenesten

1. Your Accept af Betingelser

Velkommen til iWork.com Public Beta

De følgende Betingelser for brug af Tjenesten (“Betingelser”) er en juridisk bindende aftale mellem dig og Apple, og din brug af iWork.com Public Beta-tjenesten og -webstedet (under et kaldet “Tjenesten”) er underlagt disse Betingelser. Du skal erklære dig indforstået med at overholde disse Betingelser, før du kan bruge Tjenesten. Du kan erklære dig indforstået med at ville overholde disse betingelser ved at: a) Bruge tjenesten eller b) erklære dig indforstået med betingelserne i softwarelicensaftalen til Keynote, Pages eller Numbers, som disse betingelser er en del af. Hvis du ikke accepterer nogen af følgende Betingelser, skal du ikke bruge Tjenesten. Du bør udskrive eller på anden måde arkivere en kopi af disse Betingelser til egen brug. Med “Apple” i denne aftale menes der Apple Inc., 1 Infinite Loop, Cupertino, Californien.

Juridisk myndighed

Før du kan bruge og/eller registreres som bruger af Tjenesten, skal disse krav være opfyldt: a) Du skal være myndig til at indgå en bindende kontrakt med Apple, og b) du må ikke være underkastet forbud mod brug af Tjenesten i henhold til amerikansk lov eller anden gældende lov, inklusive loven i det land, hvor du bor, eller hvorfra du bruger Tjenesten. Ved at acceptere disse Betingelser erklærer du dig indforstået med ovenstående.

Ændringer i denne aftale

Apple kan opdatere eller ændre disse Betingelser fra tid til anden og anbefaler, at du regelmæssigt gennemser Betingelserne. Du erklærer dig indforstået med, at du ved fortsat at bruge Tjenesten efter ændring af Betingelserne accepterer de ændrede Betingelser.

2. Beskrivelse af Tjenesten

Public Beta

Du erklærer dig indforstået med, at Tjenesten leveres som “Public Beta” og gøres tilgængelig, som “DEN ER” og “FOREFINDES” med henblik på at give Apple feedback om Tjenestens kvalitet og brugbarhed. Tjenesten kan indeholde fejl eller unøjagtigheder, som kan medføre problemer, tab af data og/eller oplysninger fra din enhed og fra ydre enheder (inklusive – uden begrænsning – servere og computere), som er forbundet med den. Apple anbefaler på det kraftigste, at du sikkerhedskopierer alle data og oplysninger på din enhed og evt. ydre enheder før brug af Tjenesten. DU PÅTAGER DIG ENHVER RISIKO OG ANSVARET FOR ALLE OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED DIN BRUG AF TJENESTEN, INKLUSIVE – UDEN BEGRÆNSNING – ALLE INTERNETGEBYRER, OMKOSTNINGER TIL SIKKERHEDSKOPIERING, OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED BRUG AF DIN ENHED OG YDRE ENHEDER OG I FORBINDELSE MED SKADER PÅ UDSTYR, SOFTWARE, OPLYSNINGER ELLER DATA. Apple er ikke forpligtet til at yde nogen form for vedligeholdelse, teknisk eller anden support til Tjenesten.

Ændring af Tjenesten

Apple forbeholder sig ret til når som helst at ændre, lukke eller stoppe Tjenesten (eller dele heraf) midlertidigt eller permanent og med eller uden forudgående varsel til dig. Uden at begrænse ovenstående Betingelser kan Apple meddele evt. ændringer i Tjenesten på vores websted og/eller via Tjenesten. Du erklærer dig indforstået med, at Apple ikke har noget erstatningsansvar over for dig eller tredjeparter som følge af ændringer eller nedlæggelse af Tjenesten. Du erklærer dig indforstået med, at Apple ikke har nogen udtrykkelig eller stiltiende forpligtelse til at levere eller fortsætte med at levere Tjenesten eller dele deraf nu eller i fremtiden; desuden må Apple når som helst efter forudgående varsel i henhold til gældende lov indføre gebyrer for brug af Tjenesten.

Feedback

Som en del af Tjenesten vil Apple give dig lejlighed til at indsende kommentarer, forslag og anden feedback med hensyn til din brug af Tjenesten. Du erklærer dig indforstået med, at Apple i fravær af en separate skriftlig aftale om det modsatte har lov til at bruge din feedback til et hvilket som helst formål.

Begrænsninger i brugen

Apple kan fastsætte vise begrænsninger for brug af Tjenesten, inklusive – men ikke begrænset til – tildele din iWork.com-konto visse mængder lagringskapacitet, begrænse det antal iWork.com-konti, du kan registrere, fastsætte udløbsdatoer for publicerede dokumenter og fjerne udløbne dokumenter fra Tjenesten. Du erklærer dig indforstået med kun at ville bruge Tjenesten til de formål, der er tilladt i henhold til disse Betingelser og evt. love, regulativer eller generelt accepteret praksis i det relevante land. Apple forbeholder sig ret til når som helst at ændre eller fastsætte nye begrænsninger for brug af Tjenesten med eller uden forudgående varsel til dig.

iWork.com-konto

Før du kan logge ind og aktivere Tjenesten, skal du bruge din eksisterende Apple-konto (også kaldet en “Apple-id”) eller oprette en ny Apple-konto, hvis du ikke har en i forvejen. Denne Apple-konto vil blive brugt til at indstille Tjenesten til dig og kan også blive omtalt som din “iWork.com-konto”. Du er selv ansvarlig for alle de aktiviteter, der foregår på kontoen. Vælg en effektiv adgangskode til kontoen, og afslør ikke adgangskoden til andre. Du erklærer dig indforstået med, at du selv er ansvarlig for at beskytte din adgangskode og selv er ansvarlig for aktiviteter, der finder sted med din konto.

Intet videresalg af Tjenesten

Du erklærer dig indforstået med ikke at ville reproducere, kopiere, dublere, sælge, videresælge, udleje eller handle med Tjenesten (elle dele heraf) til noget formål.

3. Apples politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger

Du erklærer dig indforstået med, at du ved at bruge Tjenesten giver dit samtykke til, at visse oplysninger om dig og din brug af Tjenesten indsamles og benyttes i overensstemmelse med Apples politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger. De oplysninger, der indsamles, når du bruger Tjenesten, kan inkludere tekniske og diagnostiske oplysninger i forbindelse med din brug, og Apple kan bruge disse oplysninger til at vedligeholde, forbedre og udvide Tjenesten. Du kan få flere oplysninger ved at læse hele vores politik med hensyn til beskyttelse af kunders identitet på http://www.apple.com/dk/legal/privacy/. Du erklærer dig desuden indforstået med, at disse oplysninger kan overføres til USA og/eller andre lande til opbevaring, behandling og brug af Apple og/eller dets datterselskaber.

4. Indhold og opførsel

Indhold

"Indhold" betyder alle oplysninger, som kan oprettes eller vises ved brug af Tjenesten, f.eks. dataarkiver, skreven tekst, software, musik, grafik, fotografier, billeder, lyd, videoer, beskeder og andet lignende materiale. Du erklærer dig indforstået med, at ansvaret for alt indhold i Tjenesten – hvad enten det publiceres offentligt eller privat – kun hviler hos den person, som publicerer indholdet. Det betyder, at du – og ikke Apple – er ansvarlig for det indhold, du overfører, henter, publicerer, sender med e-post, opbevarer eller på anden vis gør tilgængeligt gennem din brug af Tjenesten. Du erklærer dig indforstået med, at du ved at bruge Tjenesten kan møde indhold, som du finder anstødeligt, uanstændigt eller krænkende, og at du kan udsætte andre for indhold, som de evt. finder krænkende. Apple har ingen kontrol med indhold, der publiceres via Tjenesten, og yder heller ingen garanti for indholdets nøjagtighed, integritet eller kvalitet. Du erklærer dig indforstået med, at din brug af Tjenesten og alt indhold udelukkende sker på din egen risiko.

Opførsel

Du erklærer dig indforstået med IKKE at ville bruge Tjenesten til:

  1. Overføre, hente, publicere, sende, opbevare eller på anden vis gøre indhold tilgængeligt, hvis det er ulovligt, chikanerende, truende, skadeligt, skadevoldende, nedladende, ærekrænkende, fornærmende, voldeligt, obskønt, vulgært, krænkende for privatlivets fred, hadefuldt, racemæssigt eller etnisk diskriminerende eller på anden vis krænkende;
  2. Forfølge, chikanere, true eller skade andre;
  3. Bruge falsk identitet – du må ikke udgive dig for at være andre personer (inklusive kendte personer), andre iWork.com-brugere, Apple-medarbejdere eller ledere fra det private erhvervsliv eller offentlige myndigheder eller på anden måde give udtryk for usande forbindelser med disse personer (Apple forbeholder sig ret til at afvise eller blokere alle medlems-id’er, som tyder på, at du bruger en falsk identitet eller misbruger en anden persons identitet);
  4. Krænke ophavsret og andre immaterielle rettigheder eller afsløre forretningshemmeligheder eller fortrolige oplysninger i modstrid med en fortrolighedserklæring eller ansættelsesaftale;
  5. Publicere, sende, overføre eller på anden give adgang til beskeder, reklamer, markedsføringsmateriale, “spam” eller kædebreve, inklusive – men ikke begrænset til – omfattende reklame- og oplysningskampagner;
  6. Forfalske headers til TCP-IP-pakker eller en del af header-oplysningerne i en e-postmeddelelse eller et publiceret emne eller på anden vis anbringe oplysninger i headeren med det formål at vildlede modtageren med hensyn til meddelelsens oprindelse ("spoofing");
  7. Overføre, publicere, sende, opbevare eller på anden vis gøre materiale tilgængeligt, som indeholder vira eller anden kode, arkiver eller programmer, som er beregnet til at skade, forstyrre eller begrænse den normale drift af Tjenesten (eller dele heraf), eller anden computersoftware eller -hardware;
  8. Forstyrre eller afbryde Tjenesten (herunder vha. automatiske midler som instrukser eller “web crawlers”), servere eller netværk, som er forbundet med Tjenesten, eller regler, krav og regulativer for netværk, der er forbundet med Tjenesten (inklusive ulovlig adgang til, brug eller overvågning af data eller trafik på disse);
  9. Planlægge eller deltage i ulovlige aktiviteter; og/eller
  10. Indsamle og opbevare personlige oplysninger om andre brugere af Tjenesten med henblik på brug i forbindelse med ovenstående ulovlige aktiviteter.

Fjernelse af indhold

Du erklærer dig indforstået med, at Apple ikke er ansvarlig for indhold, der leveres af andre, og ikke har pligt til at kontrollere dette indhold. Apple forbeholder sig dog ret til at afgøre, om indhold er passende og overholder disse Betingelser, og kan uden varsel efter eget valg kontrollere, flytte, blokere, ændre og/eller fjerne indhold, hvis det krænker disse Betingelser eller på anden måde er krænkende.

Sikkerhedskopier dit indhold

Du er selv ansvarlig for at sikkerhedskopiere alle vigtige dokumenter, billeder og andet indhold, som du opbevarer på eller bruger via Tjenesten, til din egen computer eller en anden enhed. Apple yder ingen garanti for, at det indhold, du opbevarer på eller bruger via Tjenesten, ikke kan blive beskadiget, ødelagt eller gå tabt.

Adgang til din konto og dit indhold

Du erklærer dig indforstået med, at Apple kan se, bruge, bevare og/eller afsløre dine kontooplysninger og dit indhold, hvis loven kræver det, eller hvis vi har grund til at mene, at det er nødvendigt at se, bruge, afsløre eller bevare disse oplysninger med henblik på at: (a) Efterkomme juridiske forespørgsler eller anmodninger; (b) håndhæve disse Betingelser, inklusive undersøgelse af potentielle krænkelser heraf; (c) finde, forhindre eller på anden vis behandle sikkerhedstrusler, svindel eller tekniske problemer; eller (d) beskytte Apples, brugernes eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed i overensstemmelse med loven.

Bemærkning om copyright – DMCA

Hvis du mener, at andre brugere af Tjenesten har krænket din ophavsret til medier, skal du kontakte Apples copyright-agent som beskrevet I vores copyright-politik på http://www.apple.com/legal/contact/#copyright-infringement. Apple kan efter eget skøn lukke eller opsige konti tilhørende brugere, som i gentagne tilfælde har krænket andres rettigheder.

Krænkelse af disse betingelser

Hvis du under brug af tjenesten ser indhold, som er upassende eller på anden måde krænker disse betingelser, kan du rapportere det via e-post til abuse@iwork.com

5. Indhold, som du sender til eller gør tilgængeligt på Tjenesten

Licens fra dig

Med undtagelse af materiale, som vi giver dig licens til, påberåber Apple sig ikke ejerskab til materiale og/eller indhold, som du sender til eller gør tilgængeligt på Tjenesten. Ved at sende eller publicere indhold til områder af Tjenesten, hvortil offentligheden har adgang, giver du dog Apple en verdensomspændende licens til uden betaling at bruge, distribuere, reproducere, ændre, tilpasse, publicere, oversætte, bruge og vise sådant indhold på Tjenesten med det formål, som var tiltænkt indholdet, da det blev indsendt eller gjort tilgængeligt. Denne licens ophører inden for en rimelig periode efter, at du eller Apple har fjernet det pågældende indhold fra det offentligt tilgængelige område. Hvis du sender eller publicerer indhold til områder af Tjenesten, som er tilgængelige for offentligheden, formodes du at være ejer af det pågældende materiale og/eller at have ret til at distribuere det.

Ændringer I indhold

Du erklærer dig indforstået med, at Appe med henblik på at levere Tjenesten og gøre dit indhold tilgængeligt på den kan overføre dit indhold via forskellige offentlige netværk og på forskellige medier samt redigere eller ændre indholdet, så det opfylder de tekniske krav fra forbundne netværk eller enheder. Du erklærer dig indforstået med, at denne licens tillader Apple at foretage disse handlinger.

6. Varemærkeoplysninger

Apple, Apple-logoet, iWork, iWork.com, iWork- og iWork.com-logoet og andre Apple-varemærker, servicemærker, grafik og logoer, der benyttes i forbindelse denne Tjeneste, er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Andre varemærker, servicemærker, grafik og logoer, der benyttes i forbindelse med denne Tjeneste, kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere. Du har ikke rettigheder eller licens til nogen af ovennævnte varemærker, og du erklærer dig indforstået med ikke at ville fjerne, skjule eller ændre bemærkninger om rettigheder (inklusive bemærkninger om varemærker og ophavsret), som er vedlagt eller indeholdt i Tjenesten.

7. Software

Apples ejendomsret

Du erklærer dig indforstået med, at Apple og/eller dets licensgivere ejer alle rettigheder til, enhver adkomst til og alle interesser i tjenesten og til al software, der leveres til dig fra Apple som en del af og/eller i forbindelse med tjenesten (“Software”), inklusive alle immaterielle rettigheder dertil, hvad enten de er registreret eller ej, og uanset hvor i verden de findes. Du erklærer dig desuden indforstået med, at Tjenesten (inklusive software og alle andre dele heraf) indeholder fortrolige oplysninger, der er beskyttet af de relevante love om immaterielle rettigheder og af andre love.

Licens fra Apple

Apple giver dig en personlig, begrænset licens, som ikke er en enelicens og ikke kan overdrages, til at bruge softwaren, som den leveres til dig fra Apple som en del af Tjenesten og i overensstemmelse med disse Betingelser, under forudsætning af at du ikke kopierer, ændrer, adskiller, dekompilerer eller på anden måde forsøger at udskille kildekoden (medmindre det udtrykkeligt er tilladt eller kræves af loven), sælger, udlejer, underlicenserer, tildeler, overdrager sikkerhedsinteresser til eller på anden måde overdrager rettigheder til softwaren eller bruger softwaren som grundlag for andet materiale.

Eksportkontrol

Brug af tjenesten og software, inklusive hentning, publicering eller overførsel af data, software eller andet indhold via tjenesten, er evt. underlagt lovene om import og eksport i USA og andre lande. Du erklærer dig indforstået med at overholde al relevant lovgivning om import og eksport. I særdeleshed – men ikke begrænset til – må softwaren ikke eksporteres eller reeksporteres (a) til lande, som er underlagt handelsboykot fra USA, eller (b) til personer opført på det amerikanske finansministeriums liste over "Specially Designated Nationals" eller på det amerikanske handelsministeriums "Denied Person's List or Entity List". Ved at bruge softwaren eller tjenesten garanterer licenstager ikke at være bosiddende i et af ovennævnte lande eller være opført på nogen af ovennævnte lister. Licenstager erklærer sig desuden indforstået med ikke at ville bruge softwaren eller tjenesten til forbudte formål i henhold til gældende amerikansk lov, inklusive – men ikke begrænset til – udvikling, design og fremstilling af kernevåben, missiler og kemiske eller biologiske våben. Du erklærer dig desuden indforstået med ikke at ville overføre data eller software til din konto, hvis disse data og dette indhold ikke må eksporteres uden skriftlig tilladelse fra myndighederne, inklusive – men ikke begrænset til – visse typer af krypteringssoftware. Denne erklæring og forpligtelse gælder, selvom disse Betingelser opsiges.

Softwareopdateringer

Som en del af Tjenesten vil du måske fra tid til anden modtage opdateringer til softwaren fra Apple, og disse opdateringer kan hentes og installeres på enheden automatisk. Disse opdateringer inkluderer evt. fejlrettelser, forbedrede funktioner eller helt nye versioner af softwaren. Du erklærer dig indforstået med, at Apple automatisk kan levere sådanne opdateringer til dig som en del af Tjenesten, og du skal modtage og installere dem som krævet.

Ophavsret og digitalt billedmateriale

Tjenesten og softwaren må bruges til at reproducere materiale, som ikke er beskyttet af ophavsret; materiale, som licenstager ejer rettighederne til; og materiale, som licenstager har ret til – eller fået tilladelse til – at reproducere. Adkomst og immaterielle rettigheder til indhold, der vises eller gøres tilgængeligt via softwaren eller tjenesten, tilhører de respektive ejere af indholdet. Det pågældende indhold kan være beskyttet af ophavsret eller andre love og forordninger om immaterielle rettigheder og kan være underlagt yderligere betingelser for brug fra Apple, dets licensgivere eller den tredjepart, der har leveret indholdet. Billedeksempler, fotografier, illustrationer, grafik, tegninger, kunstneriske værker eller lignende aktiver (“digitalt billedmateriale”), som leveres af Apple og/eller dets licensgivere som en del af software eller tjenesten (inklusive – men ikke begrænset til – digitalt billedmateriale i skabeloner, temaer eller brugerhåndbøger og øvelser) må f.eks. ikke udskilles og distribueres kommercielt eller på anden vis alene uden for softwaren eller tjenesten.

8. Ophør

Opsigelse fra din side

Du kan altid opsige din konto og/eller ophøre med at bruge Tjenesten.

Opsigelse fra Apples side

Apple kan altid under visse omstændigheder og uden varsel opsige eller lukke hele eller en del af din konto og/eller adgang til Tjenesten med øjeblikkelig virkning. Opsigelsesgrunde inkluderer – men er ikke begrænset til – følgende: (a) Misligholdelse af Betingelserne eller andre politikker og retningslinjer, der refereres til heri og/eller er publiceret på Tjenesten; (b) anmodning fra dig om at annullere eller opsige din konto; (c) lukning eller væsentlige ændringer af Tjenesten eller dele heraf; (d) en anmodning og/eller et krav fra lokale myndigheder, en retsinstans eller andre myndigheder; (e) hvis levering af Tjenesten til dig er eller måske bliver ulovlig; (f) uventede tekniske problemer eller sikkerhedsproblemer; eller (g) din deltagelse i ondsindede eller illegale aktiviteter. Beslutning om ophør eller opsigelse træffes af Apple efter eget skøn, og Apple har intet erstatningsansvar over for dig eller tredjeparter i forbindelse med tab, der skyldes eller opstår som følge af afbrydelsen eller opsigelsen af din konto og/eller adgang til Tjenesten.

Konsekvenser af opsigelse

Efter opsigelse af din konto mister du enhver adgang til Tjenesten og alle dele af den, inklusive – men ikke begrænset til – din iWork.com-konto og evt. dokumenter, som er publiceret på den.

9. Henvisninger og materiale fra tredjeparter

Noget indhold og visse komponenter eller funktioner i Tjenesten kan inkludere materiale fra tredjeparter og/eller henvisninger til andre websteder og ressourcer eller andet indhold. Da Apple måske ikke har kontrol over disse tredjeparters steder og/eller materiale, erklærer du dig indforstået med, at Apple ikke har noget ansvar for tilgængeligheden af disse steder eller ressourcer og ikke anbefaler disse steder eller ressourcer eller yder garantier for, at oplysningerne er korrekte og nøjagtige, og at Apple ikke er ansvarlig for indhold, annoncer, produkter eller materialer, der findes på eller er tilgængelige via disse steder eller ressourcer. Du erklærer dig desuden indforstået med, at Apple ikke har noget erstatningsansvar for tab, der direkte eller indirekte skyldes, at du har brugt og/eller stolet på indhold, annoncer, produkter eller materialer, der findes på eller er tilgængelige via disse steder eller ressourcer.

10. Ingen reklamationsret

OVENSTÅENDE BEGRÆNSNING ER IKKE LOVLIG I ALLE LANDE OG GÆLDER MÅSKE DERFOR IKKE FOR DIG.

DU ERKLÆRER DIG UDTRYKKELIGT INDFORSTÅET MED, AT BRUG AF TJENESTEN FOREGÅR PÅ DIN EGEN RISIKO, OG AT TJENESTEN LEVERES, SOM "DEN ER" OG "FOREFINDES". APPLE OG DETS DATTERSELSKABER, REPRÆSENTANTER, direKTØRER, MEDARBEJDERE, agentER, partnerE OG LICENSGIVERE FRASKRIVER SIG ENHVER UDTRYKKELIG ELLER UNDERFORSTÅET GARANTI, INKLUSIVE – MEN IKKE BEGRÆNSET TIL – UNDERFORSTÅET GARANTI FOR SALGBARHED, EGNETHED TIL BESTEMTE FORMÅL OG ENHVER GARANTI FOR, AT ANDRES RETTIGHEDER IKKE KRÆNKES. ISÆR YDER APPLE, DETS DATTERSELSKABER, REPRÆSENTANTER, direKTØRER, MEDARBEJDERE, agentER, partnerE OG LICENSGIVERE INGEN GARANTI FOR, AT (I) TJENESTEN OPFYLDER DINE KRAV; (II) DIN BRUG AF TJENESTEN VIL SKE UDEN AFBRYDELSER, SIKKERHEDSRISICI ELLER FEJL; (III) ALLE OPLYSNINGER, SOM DU FÅR SOM FØLGE AF BRUG AF TJENESTEN, VIL VÆRE NØJAGTIGE ELLER PÅLIDELIGE; OG AT (IV) EVT. MANGLER ELLER FEJL I DEN SOFTWARE, DER LEVERES TIL DIG SOM EN DEL AF TJENESTEN, VIL BLIVE RETTET.

BRUG AF MATERIALE, SOM DU SENDER, OPBEVARER ELLER PÅ ANDEN MÅDE VEDLIGEHOLDER VHA. TJENESTEN, SKER PÅ DIN EGEN RISIKO, OG DU ER ALENE ANSVARLIG FOR EVT. SKADER PÅ ENHEDER OG TAB ELLER BESKADIGELSE AF DATA, DER SKYLDES DENNE BRUG AF TJENESTEN. DU ERKLÆRER DIG ENDVIDERE INDFORSTÅET MED, AT TJENESTEN IKKE ER BEREGNET TIL ELLER PASSENDE TIL BRUG I SITUATIONER ELLER MILJØER, HVOR SVIGT ELLER FORSINKELSER, FEJL ELLER UNØJAGTIGHEDER I INDHOLD, DATA ELLER OPLYSNINGER, SOM TJENESTEN LEVERER, VIL KUNNE MEDFØRE DØDSFALD, PERSONSKADE, OMFATTENDE FYSISKE ØDELÆGGELSER ELLER MILJØSKADER. INGEN MUNDLTIGE ELLER SKRIFTLIGE RÅD ELLER OPLYSNINGER, SOM DU FÅR FRA APPLE ELLER VIA TJENESTEN, UDGØR EN GARANTI, SOM IKKE UDTRYKKELIGT FINDES I BETINGELSERNE.

11. Begrænset ansvar

OVENSTÅENDE BEGRÆNSNING ER IKKE LOVLIG I ALLE LANDE OG GÆLDER MÅSKE DERFOR IKKE FOR DIG.

DU ERKLÆRER DIG UDTRYKKELIGT INDFORSTÅET MED, AT APPLE OG DETS DATTERSELSKABER, REPÆSENTANTER, direKTØRER, MEDARBEJDERE, agentER, partnerE OG LICENSGIVERE IKKE HAR NOGET ERSTATNINGSANSVAR OVER FOR DIG FOR EVT. DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE ELLER SPECIELLE SKADER ELLER FØLGESKADER OG ERSTATNINGER, INKLUSIVE – MEN IKKE BEGRÆNSET TIL – TAB AF FORTJENESTE, GOODWILL, BRUG, DATA, OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED ERSTNINGSPRODUKTER ELLER -TJENESTER ELLER ANDRE IMMATERIELLE TAB (SELVOM APPLE ER BLEVET ADVISERET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER), DER SKYLDES: (I) BRUG ELLER MANGLENDE EVNE TIL AT BRUGE TJENESTEN; (II) EVT. ÆNDRINGER I TJENESTEN ELLER MIDLERTIDIG ELLER PERMANENT AFBRYDELSE AF TJENESTEN ELLER DELE DERAF; (III) UAUTORISERET ADGANG TIL ELLER ÆNDRINGER AF DINE DATAOVERFØRSLER; (IV) SLETNING OG BESKADIGELSE AF ELLER MANGLENDE EVNE TIL AT OPBEVARE OG/ELLER SENDE ELLER MODTAGE DINE OVERFØRSLER ELLER DATA PÅ ELLER VIA TJENESTEN; (V) EN TREDJEPARTS YTRINGER ELLER OPFØRSEL PÅ TJENESTEN; OG (VI) ALLE ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED TJENESTEN.

12. Skadesløsholdelse

Du erklærer dig indforstået med at forsvare, yde erstatning til og holde Apple, dets datterselskaber, direktører, medarbejdere, agenter, partnere og licensgivere skadesløse i forbindelse med erstatningskrav, inklusive rimelige advokatsalærer, der fremsættes af en tredjepart I forbindelse med eller pga.: (a) Indhold, som du sender, publicerer, overfører eller på anden måde gør tilgængeligt via Tjenesten; (b) brug af Tjenesten; (c) din misligholdelse af disse Betingelser; eller (d) din krænkelse af andres rettigheder. Denne forpligtelse gælder også efter opsigelse eller ophør af disse Betingelser og/eller din brug af Tjenesten.

13. Varsling

Apple kan give dig varsler med hensyn til Tjenesten, inklusive ændringer i disse Betingelser, via e-post, via almindelig post eller via meddelelser på vores websted og/eller Tjenesten.

14. Gældende lov

Evt. retstvister og andre uoverensstemmelser mellem dig og Apple i forbindelse med disse Betingelser eller din brug af Tjenesten, skal løses ved retten i Northern District of California (det nordcaliforniske retsdistrikt), og du og Apple erklærer jer begge enige i at acceptere afgørelsen af retstvister og uoverensstemmelser for så vidt sådanne eventuelle retssager og anden tvistløsning. Denne Aftale er underlagt føderal amerikansk og statslig californisk ret, dog således at de californiske lovvalgsregler ikke finder anvendelse. Denne Aftale er ikke underlagt FN-konventionen vedr. aftaler om internationale løsørekøb, hvorfor bestemmelserne i denne konvention ikke inddrages.

15. Generelt

Disse Betingelser udgør den eneste aftale mellem dig og Apple og indeholder bestemmelser om din brug af Tjenesten. Du er måske også underlagt ekstra betingelser, som evt. gælder ved brug af partneres Tjenester, indhold fra tredjeparter eller software fra tredjeparter. Hvis nogen del af disse Betingelser er ugyldig og ikke kan gennemtvinges, skal denne del fortolkes i overensstemmelse med gældende lov for at afspejle, så nøjagtigt som muligt, parternes oprindelige hensigter, og den resterende del skal forblive gældende i fuldt omfang. Selvom disse Betingelser ikke håndhæves, fraskriver Apple sig ikke retten til gøre det senere. Du erklærer dig indforstået med, at der ikke er nogen begunstigede tredjeparter til denne aftale, medmindre de er nævnt i disse Betingelser. Alle oversættelser af disse Betingelser foretages pga. lokale lovkrav, og i tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske version af Betingelserne og den oversatte version er den engelske version af Betingelserne altid den gældende. Du erklærer dig indforstået med at evt. erstatningskrav eller sagsanlæg, der skyldes eller har forbindelse med brugen af disse Betingelser eller Tjenesten, skal indgives inden for et (1) år efter den hændelse, der udløser kravet eller sagsanlægget; i modsat fald er retten til at rejse erstatningskrav eller anlægge sag tabt.

Sidst ændret: 19. januar 2010
© Copyright 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes.