Apples genbrugsvejledninger
Genbrug udgør den sidste og afgørende del i en cirkulær forsyningskæde. Men genbrugsindustrien står over for store udfordringer, lige fra meget forskellige affaldskilder til små marginer på visse materialer. Derfor er vi ved at udarbejde Apples genbrugsvejledninger, så virksomheder, der arbejder med elektronikgenbrug, ved, hvordan Apple-produkter skilles ad på en sikker måde for at genindvinde så mange af ressourcerne som muligt. Vejledningerne giver værdifuld information om de enkelte trin i genbrugsprocessen og anbefaler virksomheder, der kan genbruge materialerne fra de demonterede dele. Vi vil løbende opdatere denne side og tilføje flere vejledninger.