Helt nye quad-core processorer. Thunderbolt-teknologi. FaceTime HD-kameraet. MacBook Pro er fyldt med innovation.
-
Op til dobbelt så hurtige processorer
Med helt nye quad-core- og dual-core-processorer er den ikke bare hurtigere. Den er fænomenal.
Læs mere -
Op til 2 x hurtigere grafik
15" og 17" MacBook Pro har diskret AMD Radeon-grafik, der giver en fantastisk visuel kvalitet.
Læs mere -
Ultrahurtig Thunderbolt I/O
Den nye I/O-teknologi gør det muligt at tilslutte hurtige ydre enheder og skærme med høj opløsning.
Læs mere -
FaceTime HD-kamera
Når du laver videoopkald med FaceTime, vil dine venner se dig tre gange tydeligere end før.
Læs mere -
Multi-Touch Trackpad
Med det store Multi-Touch trackpad kan du bruge fingrene til at kontrollere og interagere med det, der er på skærmen.
Læs mere -
Lang batterilevetid
Selv med hurtigere processorer og grafik holder batteriet helt op til 7 timer på en enkelt opladning.
Læs mere
Op til 2 x hurtigere processorer og 2 x hurtigere grafik.
De nyeste quad-core og dual-core Intel-processorer.
13" MacBook Pro har nu en 2,4 GHz Intel Core i5-processor eller den hurtigste dual-core-processor på markedet — 2,8 GHz Intel Core i7. Med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,5 GHz gør disse processorer det muligt for 13" MacBook Pro at arbejde op til dobbelt så hurtigt som den forrige generation.1
Men vi var ikke tilfredse med bare at gøre den hurtigere. De nye 15" og 17" modeller giver dig quad-core-kraft til næsten alt, du vil lave. Med den tilgængelige 2,5 GHz quad-core Intel Core i7-processor – med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,6 GHz og op til 8 MB fælles L3-buffer – kan disse MacBook Pro-modeller køre programmer op til dobbelt så hurtigt som de hurtigste af deres forgængere.2
Læs mere om processorerne i MacBook ProGrafik-ydelsen du har brug for,
når du har brug for den.
Den integrerede Intel HD Graphics 3000-processor – nu i hele MacBook Pro-familien – klarer de ting, du gør hver dag. Den koder video hurtigt, så du kan lave HD-videoopkald med FaceTime. Og den afkoder effektivt, så du får lang spilletid til dvd'er og iTunes film.
Med grafikkrævende programmer skifter 15" og 17" MacBook Pro-modellerne automatisk til nye effektive AMD Radeon-grafikprocessorer. Med op til dobbelt så stor ydeevne som de forrige generationer 3 giver de dig mulighed for at se flere billeder pr. sekund i 3D-spil, de gør det hurtigere at arbejde med video i HD og reagerer hurtigere på dine kommandoer end før.
Læs mere om grafikfunktionerne iMacBook Pro
Det nye Thunderbolt.
Den hurtigste og mest alsidige I/O i en bærbar.
Forestil dig, at du kan åbne flere streams med ukomprimeret HD-video – fra din bærbare – så hurtigt, at du kan redigere en HD-spillefilm i realtid. Det er sådan, Thunderbolt-teknologien kan bruges til at slutte den næste generation af ydre enheder til den næste generation af computere – fra og med MacBook Pro. Thunderbolt-forbindelsen er ultrahurtig og ultrafleksibel. Mere end 12 gange hurtigere end FireWire 800 og op til 20 gange hurtigere end USB 2.0, og tilbyder de hidtil bedste udvidelsesmuligheder. Den åbner helt nye muligheder for, hvad du kan gøre på en bærbar.
Thunderbolt-porten giver dig “plug-and-play"-funktion med en helt ny verden af Thunderbolt-enheder og med Apple LED Cinema Display og andre Mini DisplayPort-enheder. Du kan serieforbinde helt op til seks enheder, inklusive skærmen. Og med understøttelse af video og otte lydkanaler er det nemt at sætte HDMI-kompatible enheder til – f.eks. dit fjernsyn og stereoanlæg – med HDMI-mellemstikket, du allerede har. De aktuelle VGA-, DVI- og DisplayPort-mellemstik understøttes også.
Læs mere om ThunderboltDet nye FaceTime HD-kamera. Du ser tydeligt forskellen.
Få flere af dine venner med på billedet med skarp HD-video på fuld skærm. Det nye FaceTime HD-kamera giver dig tre gange så høj opløsning som det forrige kamera – perfekt til skærmen med LED-baggrundsbelysning – og desuden forbedret ydeevne i dårlig belysning. Du og dine venner kan foretage 720p HD-opkald fra din MacBook Pro til en Mac med et FaceTime HD-kamera. Du kan også foretage videoopkald til iPad 2, iPhone 4, iPhone 4S, iPod touch og andre Intel-baserede Mac-computere.4
Læs mere om FaceTime til MacMulti-Touch Trackpad.
Lad fingrene gøre arbejdet.
Multi-Touch trackpad er den mest naturlige måde at interagere med indholdet på skærmen, og glasoverfladen giver dig masser af plads til bevægelser. Knib for at zoome ind og ud, skub for at bladre gennem billeder, rotér for at justere et billede og meget mere. Designet uden en knap, så du kan klikke overalt. Og hvis du kommer fra en verden med højreklik, kan du konfigurere et område til at være højreklik på trackpad. Jo mere du bruger Multi-Touch trackpad, jo mere vil du undre dig over, hvordan du før har klaret dig uden.
Lang batterilevetid Oplad mindre. Få gjort mere.
Den nye MacBook Pro har imponerende lang batterilevetid. Og det endda med mere kraftfulde processorer og hurtigere grafik. En energieffektiv processorarkitektur med integreret videokodning og automatisk skift af grafikfunktion i 15" og 17" modellerne hjælper med at forlænge batterilevetiden. Så du kan regne med at surfe trådløst på nettet i op til 7 timer på en enkelt opladning.5 Eller du kan tage hele dit kreative studie med på farten til en liveoptræden eller filmoptagelse. Avanceret kemi og adaptiv opladning giver dig op til 1000 komplette opladningscyklusser – det er næsten tre gange så mange som med typiske batterier i bærbare.6 Og fordi batteriet i MacBook Pro holder op til fem år, bruger MacBook Pro kun et batteri på den tid, hvor en typisk bærbar computer bruger tre. Det er bedre for dig og for miljøet.
Apple bruger en ny og strengere batteritest, der måler de resultater, du kan forvente i den virkelige verden – f.eks. når du surfer på dine favoritwebsites på cafeen eller skal se de nyeste webvideoer. Selv med denne nye test har MacBook Pro en fantastisk batteritid. Også i den virkelige verden.
Den har netværket i orden.
Når du er på farten, gør den nyeste trådløse 802.11n-teknologi i MacBook Pro det nemt at oprette forbindelse næsten overalt.7 MacBook Pro finder automatisk tilgængelige netværk og gør det muligt at oprette forbindelse til dem med et enkelt klik. Trådløs Bluetooth-teknologi er også indbygget, så du kan bruge dit trådløse yndlingstilbehør med det samme.
Porte med muligheder.
Med den nye Thunderbolt-port kan du serieforbinde helt op til seks enheder, inklusive skærmen, så du får en komplet arbejdsstation. Med to USB 2.0-porte (tre på 17" MacBook Pro) og en FireWire 800-port kan du tilslutte din iPad, iPod, iPhone, digitale kameraer og eksterne harddiske.
Den nye SDXC-kortplads på 13" og 15" MacBook Pro-modellerne understøtter kort på op til 64 GB og gør det nemt at overføre alle dine billeder til og fra MacBook Pro, så du kan redigere og dele dem på stedet. Og ExpressCard/34-pladsen i 17" MacBook Pro er perfekt til et eSATA-mellemstik – eller endda et trådløst 3G-kort til de situationer, hvor der ikke er et tilgængeligt Wi-Fi-netværk.
Brænd hurtigt dvd'er
Brug 8x SuperDrive på MacBook Pro og brænd dvd'er på ingen tid. Det indbyggede SuperDrive skriver til diske med to lag (dvd'er med næsten 9 GB plads), så det er også velegnet til sikkerhedskopiering af data.