[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]

Stor ydeevne når helt nye højder.

Med op til dobbelt så hurtige processorer, endnu hurtigere grafik og den ultrahurtig Thunderbolt I/O, kan du vinke farvel til ventetid.

Nye Intel Core i5- og i7-processorer.

Op til 2 x hurtigere i kernen.

De nye quad-core Intel Core i7-processorer er standardudstyr i den nye 15" og 17" MacBook Pro. Og 13" MacBook Pro har den nye Intel Core i5-processor eller den hurtigste dual-core-processor på markedet – Intel Core i7. Alle modellerne bruger Intels helt nye chipsæt. Hvad betyder alt det så for de nye MacBook Pro-modeller? Grundlæggende: De arbejder op til dobbelt så hurtigt som den forrige generation1 og klarer legende let krævende opgaver som redigering af HD-video, lydkompilering og gengivelse af billedarkiver med flere lag. Og da Mac OS X Snow Leopard er designet til at udnytte hver eneste processorkerne, udnytter det processorens ydeevne fuldt ud.

Hurtigere mikroarkitektur med en enkelt chip.

Hvad enten du ser film, opdaterer din blog eller redigerer fotografier, skal dataene flyttes fra sted til sted for at blive behandlet. I den nyeste Intel Core-arkitektur er processoren, bufferen, hukommelseskontrolenheden og grafikprocessoren anbragt i en enkelt chip. Når dataene ikke skal flyttes så langt, opnår du større ydeevne og effektivitet.

Turbo Boost 2.0.

Lad os sige, at du bruger et processorkrævende program som Aperture 3 eller Final Cut Pro, som kan udnytte den ekstra kraft. Turbo Boost er en dynamisk teknologi, der automatisk øger hastigheden i de aktive kerner – op til 3,4 GHz. Turbo Boost 2.0 er endnu mere dynamisk og effektiv. Ved at skifte kernefrekvens i mindre intervaller end tidligere kan processoren administrere ydeevnen uden at give køb på effektiviteten. Alt dette sker i baggrunden, så dit arbejde bare går nemmere og hurtigere.

Hyper-Threading.

Hyper-Threading er nu standardudstyr på alle MacBook Pro-modeller. Denne teknologi gør det muligt at afvikle to tråde samtidig i hver kerne, så Mac OS X genkender otte virtuelle kerner i en quad-core-processor og fire i en dual-core-processor. Når du bruger flere programmer samtidig, spreder processoren således opgaverne mere jævnt mellem flere kerner.

Integreret hukommelseskontrolenhed.

Med hurtigere adgang til hukommelsen går hver kerne straks i gang med at arbejde på dine data i stedet for at vente på dem. Det er derfor den nye Intel Core-arkitektur bruger en integreret hukommelseskontrolenhed til at forbinde den hurtige 1333 MHz hukommelse direkte med processoren. Sammen med 8 MB fælles L3-buffer sørger den integrerede hukommelseskontrolenhed for, at programmerne afvikles med den størst mulige ydeevne.

Energieffektive grafikfunktioner.

Takket være den nye mikroarkitektur findes grafikprocessoren på den samme chip som den centrale processor og har direkte adgang til L3-bufferen. Den korte afstand betyder bedre ydeevne. Grafikprocessoren øger også automatisk taktfrekvensen ved større belastning. Integreret videokodning gør det muligt at foretage HD-videoopkald med FaceTime, og en effektiv dekoder giver længere batteritid, når du ser dvd'er eller iTunes-film.

Med op til 2 x hurtigere grafik, tegner det hele godt.

Når du har brug for større ydeevne til 3D-spil, redigering af HD-video eller CAD-software, skifter 15" og 17" MacBook Pro-modellerne automatisk til diskret AMD Radeon-grafik, så du kan se flere billeder pr. sekund, og computeren reagerer bedre. Med op til 1 GB dedikeret GDDR5-skærmhukommelse giver disse processorer op til 2 x større ydeevne end den tidligere generation.2

Det nye Thunderbolt. Nu er dataoverførsel lynhurtig.

Thunderbolt-teknologien er kommet – og MacBook Pro er den første bærbare computer, der har den. Nu bruges den samme forbindelse til både DisplayPort og PCI Express. Med to 10 Gbps datakanaler kan du overføre data over 12 gange hurtigere end med FireWire 800. Og du skal ikke være bange for, at en enkelt disk eller enhed optager Thunderbolt-porten: Du kan serieforbinde helt op til seks enheder, inklusive skærmen. Så med en lille, strømlinet port får du lynhurtige overførselshastigheder og enorme udvidelsesmuligheder.

Læs mere om Thunderbolt
[an error occurred while processing this directive]
  1. Test af 13" MacBook Pro udført af Apple i oktober 2011 med testmodeller af 2,8 GHz dual-core Intel Core i7–baserede 13" MacBook Pro-enheder. 2,66 GHz Intel Core 2 Duo–baserede 13" MacBook Pro-systemer var produktionsmodeller. Alle systemer var konfigureret med 4 GB RAM. Modo-testarkiver: BathFaucet.lxo og Couch.lxo. MacBook Pro overvåger konstant systemets temperatur- og strømforhold og justerer evt. processorhastigheden for at optimere ydeevnen. Test af 15" MacBook Pro udført af Apple i oktober 2011 med testmodeller af 2,4 GHz quad-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-enheder. 2,66 GHz dual-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-systemer var produktionsmodeller. Alle systemer var konfigureret med 4 GB RAM. Modo-testarkiver: BathFaucet.lxo og Couch.lxo. MacBook Pro overvåger konstant systemets temperatur- og strømforhold og justerer evt. processorhastigheden for at optimere ydeevnen.
  2. Test udført af Apple i oktober 2011 med testmodeller af 2,4 GHz quad-core Intel Core i7–baserede 17" MacBook Pro-enheder og testmodeller af 2,4 GHz quad-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-enheder med AMD Radeon HD 6770M. 2,53 GHz Intel Core i5–baserede 17" MacBook Pro-systemer med NVIDIA GeForce GT 330M og 2,66 GHz Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-systemer med NVIDIA GeForce GT 330M var produktionsmodeller. Alle systemer var konfigureret med 4 GB RAM. Test udført ved originale opløsninger med Half-Life 2: Episode Two v(4295)(420), Call of Duty 4 v(1.7.1) og Portal 2 v(4710)(620) med 4x kantudglatning og grafik i høj kvalitet. Half-Life 2: Testarkiv til tidsdemo af Episode Two: Storm. Testarkiv til tidsdemo af Call of Duty 4: Timedemoambush, Timedemobog og Timedemopipeline. Testarkiv til tidsdemo af Portal 2: Laser stairs. MacBook Pro overvåger konstant systemets temperatur- og strømforhold og justerer evt. processorhastigheden for at optimere ydeevnen.