Spørgsmål og svar

Her får du svar på nogle hyppigt stillede spørgsmål om indstilling af den maksimale lydstyrke på iPod.

Hvad er indstilling af den maksimale lydstyrke på iPod eller iPhone?

Svar: Indstilling af den maksimale lydstyrke sikrer, at du kan ændre den maksimale lydstyrke, som iPod afspiller musik og anden lyd med.

Hvordan indstiller jeg den maksimale lydstyrke på iPod eller iPhone?

Svar: På iPod nano, iPod classic, iPod touch eller iPhone kan du indstille den maksimale lydstyrke på menuen Indstillinger. På iPod shuffle kan du justere lydstyrken til den ønskede maksimale lydstyrke. Opret forbindelse fra iPod shuffle til iTunes, og vælg "Begræns maks. lydstyrke". Træk mærket til den ønskede maksimale lydstyrke. Mærkets originale indstilling svarer til den lydstyrke, som iPod shuffle havde, da du valgte afkrydsningsfeltet "Begræns maks. lydstyrke".

Hvis du ikke kan se indstillingen Maks. lydstyrke på iPod nano (1. eller 2. generation) eller iPod (5. generation), skal du opdatere softwaren til den nyeste version. Se "Opdatere iPod-software" for at få den nyeste version af iPod-software og læse, hvordan du opdaterer iPod. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du indstiller den maksimale lydstyrke, i brugerhåndbogen.

Hvilket niveau skal jeg indstille den maksimale lydstyrke til på min iPod?

Svar: Der er ikke en bestemt indstilling, som kan anbefales til alle iPod-brugere. Du oplever måske, at lydstyrken ændres, hvis du bruger andre øre- eller hovedtelefoner og ændrer EQ-indstillingerne. Nogle eksperter anbefaler, at du indstiller lydstyrken, mens du befinder dig i rolige omgivelser, skruer ned for lyden, hvis du ikke kan høre almindelig tale i nærheden, undgår at skrue op for lyden for at overdøve larm fra omgivelserne og sørger for ikke at bruge øre- eller hovedtelefoner for længe ad gangen med en høj lydstyrke.

Hvordan kan jeg indstille den maksimale lydstyrke på min iPod til et bestemt decibelniveau?

Svar: Indstillingen Maks. lydstyrke giver dig mulighed for at ændre den maksimale udgangseffekt fra stikket til hovedtelefoner på iPod. Det faktiske lydstyrkeniveau afhænger af flere faktorer: Den musik, du hører, hvordan musikken er optaget og kodet, den type øre- eller hovedtelefoner, du bruger, og hvordan de er placeret i ørerne.

Har den maksimale lydstyrke nogen betydning for iPod-tilbehør?

Svar: Maks. lydstyrke påvirker ørepropper, hovedtelefoner og andet tilbehør, der er sluttet til stikket til hovedtelefoner på iPod.