En moderne fortolkning af et design udviklet i Milano i slutningen af det 19. århundrede. Det glatte metalnet i rustfrit stål, der er vævet på særlige italienske maskiner, falder let og elegant omkring dit håndled. Og fordi hele Milanoremmen er magnetisk, kan den indstilles trinløst, hvilket sikrer dig en perfekt pasform. Ligesom med alle andre Apple Watch-remme kan du kombinere denne rem med enhver Apple Watch-urkasse i samme størrelse.