UPDATE
26. september 2023
Over 100 nye podcasts fra førende apps og tjenester kommer til Apple Podcasts
Abonnenter på Apple Music, Apple News+ og deltagende apps som Calm og Lingokids kan nu forbinde deres abonnementer og få adgang til nye programmer m.m
Apple Podcasts er det bedste sted for lytterne at gå på opdagelse i, nyde og støtte deres foretrukne podcasts. Her finder de millioner af programmer, som omhandler alle tænkelige emner, og med iOS 17 bliver tjenesten endnu mere intuitiv og anvendelig. Blandt de nye funktioner finder man en opdateret afspiller med illustrationer på hele skærmen, en strømlinet kø, episodeillustrationer, interaktive widgets, søgefiltre med mere detaljerede resultater, StandBy og muligheden for, at brugerne kan forbinde deres abonnementer med nogle af deres foretrukne apps.
Fra og med i dag kan abonnenter på Apple Music, Apple News+, Calm og Lingokids få adgang til over 60 originale podcasts, herunder mere end 2.500 episoder fra Apple Music Radio med masser af musik. Der kommer nye episoder fra førende apps og tjenester hver uge her i efteråret. Takket være muligheden for at forbinde abonnementer med førende apps bliver Apple Podcasts den bedste mulighed for lytterne til at få adgang til mange former for premiumindhold som podcasts, nyheder, oplæste artikler, radioprogrammer med musik, kurser, guidede meditationer, søvnlyde og meget mere – alt sammen på ét sted.
“Apple Music er hjemsted for hundredvis af originale programmer med verdens førende kunstnere og trendsættere, og vores lyttere elsker dem,” siger Rachel Newman, Apple Musics globale chefredaktør. “Der er noget for enhver smag, og derfor er vi glade for nu at gøre det hele tilgængeligt i Apple Podcasts, så abonnenterne kan følge deres favoritter, gemme episoder i deres bibliotek, få besked, når der udgives nye episoder, og lytte offline på deres forskellige enheder.”
“Vi er glade for at kunne introducere Apple News+ Narrated til vores abonnenter,” siger Lauren Kern, chefredaktør for Apple News. “Abonnenter har nu adgang til oplæste artikler, som repræsenterer noget af det bedste journalisme fra News+-udgivere i Apple Podcasts og i Apple News.”
![En iPhone 15 Pro-skærm viser Apple Podcasts-grænsefladen, hvor der står “Abonnementer tilknyttet: Podcasts fra dine abonnementer er nu tilgængelige”, sammen med en knap, hvor der står “Se alle mine kanaler”.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-subscriptions-connected_inline.jpg.large.jpg)
![En side med en abonnents podcasts fra Calm-appen vises på iPhone 15 Pro.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Calm-channel-page_inline.jpg.large.jpg)
Forbindelse af abonnementer
Lyttere med abonnementer i apps på kvalificerede apps får automatisk forbundet deres abonnementer, næste gang de åbner Apple Podcasts. Lytterne kan også forbinde deres abonnementer manuelt ved at logge på deres konto fra appens kanalside i Apple Podcasts. Abonnenter kan lytte på deres foretrukne Apple-enheder, herunder iPhone, iPad, Mac, HomePod, CarPlay og Apple Watch med AirPods.
Opdag programmer
Når et abonnement er forbundet, kan lytterne browse alle de tilgængelige podcasts via fanen Bibliotek. På siden for de enkelte kanaler kan lytterne få mere at vide om programmerne og følge alle programmer gratis, så de automatisk får downloadet og får besked om nye episoder. Nye episoder vises under Næste på fanen Lyt nu, hvor lytterne også kan finde personlige anbefalinger baseret på deres aktive abonnementer og anonymiseret afspilning. Lytterne kan gå på opdagelse i nøje udvalgte anbefalinger under Browse og se de mest populære gratis programmer og programmer for abonnenter på Apple Podcasts-hitlisterne.
Nye episoder fra førende apps
Fra og med næste måned kan lytterne forbinde deres abonnementer på Bloomberg, Curio, L’Équipe, Mamamia, Sleep Cycle, The Economist, The Times, The Wall Street Journal, The Washington Post, WELT News og Zen med Apple Podcasts.
Apple Music
Apple Music er stedet for originale programmer, der skaber nyheder og former kulturen, fra verdens førende musikværter og kunstnere. På tre forskellige globale stationer – Apple Music 1, Apple Music Hits og Apple Music Country – producerer Apple Music en række prisvindende programmer, der spænder over forskellige genrer og formater, herunder hovedprogrammer, programmer med kunstnere som vært, playlisteprogrammer, fortællende programmer og specialprogrammer. Apple Musics dækning af Apple Music Halftime Show for 2024 bliver også tilgængelig for abonnenter på Apple Podcasts.
I spidsen for hovedprogrammerne finder man nogle af Apple Musics førende trendsættere, herunder Zane Lowe, Ebro Darden og Kelleigh Bannen. Værterne byder på enestående musikkendskab, dybdegående interviews med kunstnere og eksklusive globale premierer.
![Illustration for The Zane Lowe Show på Apple Music. Billede, som viser værten Zane Lowe sammen med Usher.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Zane-Lowe-Interview-Series_big.jpg.large.jpg)
![Illustration for The Ebro Show på Apple Music. Billede, som viser værten Ebro Darden sammen med musikeren Alicia Keys.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Ebro-Show_big.jpg.large.jpg)
![Illustration for The Kelleigh Bannen Show på Apple Music. Billede, som viser Dolly Parton sammen med værten Kelleigh Bannen.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Kelleigh-Bannen-Show_big.jpg.large.jpg)
![Illustration for The Nadeska Show på Apple Music. Billede, som viser værten Nadeska Alexis sammen med en gæst.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Nadeska-Show_big.jpg.large.jpg)
Nadeska Alexis giver et helt unikt perspektiv på musik og kultur. “Det tidligste musikalske minde, jeg kan huske, var, når jeg tilbragte tid sammen med mine fætre og kusiner efter skole og så hiphop- og R&B-videoer,” siger Alexis. “Jeg var lidt for lille til helt at forstå, hvad jeg så, men det gjorde indtryk, og da jeg flyttede til USA, fordybede jeg mig for alvor i kulturen.” Der udgives nye episoder af The Nadeska Show hver fredag.
![Illustration for The Dotty Show på Apple Music.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Dotty-Show_big.jpg.large.jpg)
Den engelske rapper og radio- og TV-vært Dotty vækker sort musikkultur fra hele verden til live. “Jeg elsker alle de forskellige afgreninger af sort musik, lige fra hiphop til reggae til dancehall og Afrobeats,” udtaler Dotty. “Dette er en gennemgang af alt det bedste.” Der udgives nye episoder af The Dotty Show hver mandag til torsdag.
“Jeg er så privilegeret at have mulighed for at deltage i ærlige samtaler med nogle af verdens dygtigste og mest talentfulde og inspirerende kunstnere,” siger Lowe, Apple Musics Global Creative Director, ansvarlig for kunstnerrelationer og vært for The Zane Lowe Show. “Man kan høre samtaler med f.eks. Alicia Keys, Billie Eilish, Blink-182, Burna Boy, Ed Sheeran, Neil Young, Paramore, Sam Smith, U2 og mange flere i Apple Podcasts.”
Apple Music byder på et eklektisk udvalg af programmer, som kunstnere står bag, herunder Angel Hour Radio med popsanger og -sangskriver Reneé Rapp, som nu har fået sit helt store gennembrud, Time Crisis med Vampire Weekends eftertænksomme forsanger Ezra Koenig som vært og OTHERtone med den legendariske kunstner og producer Pharrell Williams.
![Illustration for Nile Rodgers' program Deep Hidden Meaning Radio på Apple Music. Billede, som viser værten Nile Rodgers siddende foran en mikrofon.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Nile-Rodgers-Deep-Hidden-Meaning_big.jpg.large.jpg)
I løbet af sin mere end fem årtier lange karriere har Nile Rodgers hjulpet med at skrive og producere nogle af popmusikkens mest ikoniske sange. I sit Apple Music-program, Deep Hidden Meaning Radio, inviterer han de vigtigste etablerede og kommende sangskrivere til en diskussion om idéerne og inspirationen bag deres arbejde. Der udgives nye episoder hver måned om lørdagen.
![Illustration for Reneé Rapps program Angel Hour på Apple Music. Billede, som viser Reneé Rapp i studiet.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Renee-Rapp-Angel-Hour_big.jpg.large.jpg)
![Illustration for Pharrells, Scotts og Fam-Lays program OTHERtone på Apple Music.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-OTHERtone_big.jpg.large.jpg)
![Illustration for Ezra Koenigs program Time Crisis på Apple Music.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Ezra-Koenig-Time-Crisis_big.jpg.large.jpg)
Vampire Weekends Ezra Koenig er en af indiemusikkens mest eftertænksomme frontfigurer, og i Time Crisis ser han nærmere på overskrifterne inden for moderne politik og popkultur med et eklektisk soundtrack, der spænder lige fra Drake til David Bowie, Diplo og Def Leppard. Der udgives nye episoder hver anden uge om lørdagen.
![Illustration for programmet SOULECTION Radio på Apple Music.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-SOULECTION_big.jpg.large.jpg)
Siden 2011 har SOULECTION Radio været samlingssted for innovative musikere, DJ's, der ynder at grave efter vinyler, og fans, som er åbne over for ny musik. Det begyndte som et uafhængigt radioshow og har nu forvandlet sig til et verdensomspændende fællesskab forenet i en musikalsk bevægelse uden grænser på tværs af genrer. Der udgives nye episoder hver søndag.
“Apple bringer musikken til podcasts,” udtaler Nile Rodgers, som er optaget i Rock and Roll and Songwriters Hall of Fame og vært for Deep Hidden Meaning Radio. “I Deep Hidden Meaning ser vi nærmere på historierne bag verdens mest populære sange med nogle af de største sangskrivere – folk som Paul McCartney, Jimmy Jam og Terry Lewis, Rod Stewart, Diane Warren, The-Dream, Björn, Ulvaeus og mange flere. Musikken udgør en kæmpe del af programmet, og derfor er jeg rigtig glad for, at Apple Music-abonnenter kan høre alle episoder i Apple Podcasts med al musikken.”
Ugentlige playlisteprogrammer som Rap Life Radio sætter fokus på Apple Musics mest populære playlister med de nyeste uundgåelige sange, kritiske kommentarer og interviews.
![Illustration for Kelleigh Bannens program Today’s Country Radio på Apple Music. Billede, som viser Bannen i Apple Music-studiet sammen med to gæster.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Todays-Country-Radio_big.jpg.large.jpg)
![Illustration for Zane Lowes program New Music Daily på Apple Music. Billede, som viser værten Zane Lowe sammen med musikeren Billie Eilish.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Zane-Lowe-Show_big.jpg.large.jpg)
Det går stærkt i musikbranchen. For at holde trit lancerede Apple Music New Music Daily, som er en playliste med de nyeste og største uundgåelige sange inden for pop, hiphop, latinamerikansk musik m.m. med Zane Lowe som vært. Der udgives nye episoder hver fredag. Nye episoder af New Music Daily er tilgængelige via The Zane Lowe Show på Apple Podcasts.
![Illustration for Ebro Dardens program Rap Life Radio på Apple Music. Billede, som viser Ebro Darden sammen med gæsten Bad Bunny.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Rap-Life-Radio_big.jpg.large.jpg)
![Illustration for Hanuman Welchs program ALT CTRL Radio på Apple Music.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-ALT-CTRL-Radio_big.jpg.large.jpg)
“Countrymusik er på mange måder mit livs kærlighed, og det kommer til udtryk i programmet,” siger Bannen, som er vært for Today’s Country Radio og The Kelleigh Bannen Show. “Det er en daglig hyldest til de helt store sange, de mest interessante historier og samtaler med de mest betydningsfulde kunstnere.”
I Apple Musics fortællende programmer og specialepisoder – herunder Hip-Hop DNA og Essentials Radio – får abonnenterne lydhistorier, optrædener, mixbånd og meget mere, som er lavet med stor omhu.
![Illustration for Ebro Dardens program Hip-Hop DNA på Apple Music.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Hip-Hop-DNA_big.jpg.large.jpg)
I anledning af hiphops 50-års jubilæum tager Ebro Darden lytterne med på en omfattende rejse gennem 50 års musik og kultur, hvor han udforsker DNA'en for kunstnere som Kendrick Lamar, Cardi B, Nicki Minaj og Lil Uzi Vert – og hvordan de alle er forbundet med hinanden. Hip-Hop DNA dykker ned i DJ-faget, produktion og MC'er. Programmet hylder og fremhæver vigtige historier om disse roller og mennesker.
![Illustration for programmet Miss… Radio på Apple Music. Billedet viser værten Jad Abumrad.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-I-Miss-Radio_big.jpg.large.jpg)
“Hos Apple Music er vi konstant på udkig efter nye måder at fejre dybden og bredden inden for hiphop og R&B fra hele verden,” siger Darden, Apple Musics globale chefredaktør for hiphop og R&B og vært for The Ebro Show. “Det starter med at være fan. Vores mål er at indbyde til diskussion og sætte fokus på kunstnere, der har noget på hjerte, at bidrage til den kultur, der har formet os de sidste fem årtier, at værne om det, disse pionerer har bidraget med, og hjælpe næste generation frem i søgelyset.”
Apple News
Lydprogrammer fra Apple News byder på suveræn journalistik fra de førende kilder. Her finder man bl.a. Apple News Today, som er en daglig nyhedsoversigt, Apple News In Conversation, som er et interviewprogram, der sendes hver uge, og Apple News+ Narrated, som er et katalog med lydbaserede historier fra de nyhedsmedier, der indgår i News+.
![Illustration for Shumita Basus program Apple News Today.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Apple-News-Today_inline.jpg.large.jpg)
![Illustration for Shumita Basus program Apple News In Conversation.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Apple-News-In-Conversation_inline.jpg.large.jpg)
![Illustration til programmet Apple News+ Narrated på Apple Podcasts.](https://www.apple.com/newsroom/images/2023/09/over-100-new-podcasts-launched-on-apple-podcasts/article/Apple-Podcasts-Apple-News-Plus-Narrated_inline.jpg.large.jpg)
Med Apple News+ Narrated kan abonnenterne nu lytte til lydhistorier oplæst af professionelle stemmeskuespillere, fra de mest populære magasiner og aviser – herunder The Atlantic, People, Sports Illustrated, The Wall Street Journal m.m. – i Apple Podcasts. Der udgives nye oplæste artikler hver uge, mandag til fredag.
Tilgængelighed
- Apple Podcasts er tilgængelig gratis i over 170 lande og områder.
- Muligheden for at forbinde kvalificerede abonnementer med Apple Podcasts kræver iOS 17, iPadOS 17 eller macOS Sonoma, som er tilgængelighed fra og med i dag.
- Abonnenter på Apple Music, Apple News+ og andre deltagende apps kan forbinde deres abonnementer med Apple Podcasts og få adgang til nye programmer og andre premiumfordele. De tilgængelige funktioner afhænger af app og område.
- Apple Music er tilgængelig uden reklamer i over 167 lande og områder. Nye abonnenter kan få en måneds gratis prøveperiode. Abonnementet bliver automatisk fornyet til den gældende pris pr. måned i brugerens område, indtil det opsiges.
- Apple News er tilgængelig i USA, Storbritannien, Canada og Australien. Nye abonnenter kan få en måneds gratis prøveperiode. Abonnementet bliver automatisk fornyet til den gældende pris pr. måned i brugerens område, indtil det opsiges.
- Udviklere af apps med premiumindhold kan læse mere og anmode om at få deres apps kvalificeret til at blive forbundet med Apple Podcasts på podcasters.apple.com.
- Hvis du ønsker anbefalinger om, hvad du bør lytte til, kan du følge @ApplePodcasts på TikTok.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel