åbner i nyt vindue
UPDATE 24. maj 2022

Apples Worldwide Developers Conference skydes i gang den 6. juni med en præsentation

Programmet for WWDC22 er nu tilgængeligt, der viser en hel række af begivenheder, der alle er online og gratis for de mere end 30 millioner Apple-udviklere over hele verden
Fem Memoji-illustrationer er vist i profilen.
Apple har i dag offentliggjort programmet for deres årlige Worldwide Developers Conference, herunder præsentationen og Platforms State of the Union, og delt flere informationer med udviklere, om hvad de vil lære og opleve. WWDC22, der er gratis for udviklere, hjælper udviklere og designere med at udforske de nyeste teknologier, værktøjer og frameworks til iOS, iPadOS, macOS, tvOS, og watchOS. I løbet af ugen vil det være muligt for udviklere, at møde Apples ingeniører og designere gennem laboratorier og digitale lounger, for at få vejledning i, at bygge innovative og platformsdifferentierende apps og spil.

Apples præsentation

6. juni, kl. 19.00 dansk tid
WWDC22 lanceres med et første kig på banebrydende opdateringer, der kommer til Apple-platforme senere i år. Præsentationen vil være tilgængelig via apple.com, Apple Developer-appen, Apple TV-appen og YouTube. Den kan også afspilles on-demand, når streamingen er færdig.

Platforms State of the Union

6. juni, kl. 22.00 dansk tid
Udviklere kan lære hvordan de kan forbedre deres apps ved at dykke ned i nye værktøjer, teknologier og forbedringer på tværs af Apples platforme. Platforms State of the Union streames via Apple Developer-appen og Apple Developer-websitet.

Apple Design Awards

7. juni, kl. 2.00 dansk tid
Hvert år, anerkender og fejrer Apple Design Awards kunst, håndværk, kreativitet og teknisk ekspertise, som Apple-udviklere tilfører deres arbejde. Apple Design Awards streames via Apple Developer-appen og Apple Developer-websitet.

Adgang til eksperter

Med over 150 dybdegående videoer af sessioner, samler WWDC22 de nyeste værktøjer og teknologier for at give udviklere chancen for at lære, hvordan de kan skabe den næste generation af apps. Apple Developer Program-medlemmer, Apple Developer Enterprise Program-medlemmer og 2022 Swift Student Challenge-prismodtagere kan anmode om en-til-en laboratorieaftaler med Apple-eksperter for at få vejledning i at implementere de nyeste teknologier, følge bedste praksis og designe deres apps.
Fra den 7. juni vil videoer af sessioner blive offentliggjort dagligt på Apple Developer-appen og Apple Developer-websitet.

Aktiviteter

Ud over sessioner og laboratoriekonsultationer, vil Apples ingeniører og designere være værter for aktiviteter hele ugen i digitale lounger for at hjælpe udviklere med at engagere sig i tekniske diskussioner, få svar på deres spørgsmål og få kontakt med fællesskabet. Prøv kræfter med en kode- eller designudfordring, deltag i et spørgsmål og svar, mød oplægsholdere og meget mere.

Swift Student Challenge

Med annonceringen af Swift Student Challenge-vinderne i dag, fortsætter Apple med at fejre elevudviklere fra hele verden. Arrangementet giver elever i alle aldre mulighed for at vise, hvor meget de brænder for kodning, ved at skabe deres egen Swift Playgrounds-appprojekt.

Developer-app

Apple Developer-appen er en fantastisk måde at opleve WWDC22 på Mac, iPhone, iPad og Apple TV, med daglige opdateringer og meddelelser om de seneste nyheder, indhold og aktiviteter. Udviklere kan gennemse indhold efter emne, tilmelde sig digitale lounger og en-til-en laboratoriekonsultationer, se videoer med deres jævnaldrende ved hjælp af SharePlay, kopiere kode direkte fra sessionsvideoer, læse artikler og mere.
Udviklere kan også få adgang til alt WWDC-indhold, registrering, nyheder, artikler og dokumentation på developer.apple.com.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36