åbner i nyt vindue
Tre mennesker i en kano padler ned ad en flod i Maharashtra i Indien.
I Maharashtra i Indien er Apple og Applied Environmental Research Foundation gået sammen om at bevare og beskytte mangroveskovene – økosystemerne af træer langs kysten, der optager og opbevarer kulstof fra atmosfæren.
Miljø 21. april 2022
Knap 100 km syd for den pulserende indiske kystby Mumbai i Maharashtra dukker to forskellige verdener op. Den travle storby – fyldt med skyskrabere, restauranter, hoteller, shoppingområder, utallige tuktukker og moderne biler – forsvinder gradvist i takt med, at uasfalterede veje, palmer, geder, kærrer trukket af køer og små udendørsmarkeder og -spisesteder indtager billedet.
I Raigad-distriktet forbinder Alibaug Mumbai til et netværk af floder, der forgrener sig fra Det Arabiske Hav. Kystområdet er hjemsted for 21.000 hektar mangroveskov, en af Jordens mest naturlige vogtere mod følgerne af klimaændringer, som omfatter uforudsigelige monsuner, stigende tidevand, cykloner – eller orkaner – og tilmed tsunamier. Skovene fungerer som et kulstoflager, der optager CO2 fra atmosfæren og opbevarer det i jorden, planterne og andre sedimenter, kendt som blåt kulstof. 
Applied Environmental Research Foundation (AERF) – som fik en donation fra Apple i 2021 – undersøger nu området med en plan om at sikre fremtiden for disse mangroveskove ved at skabe alternative, bæredygtige industrier i lokalsamfundet, som dyrker og udnytter mangroveøkosystemernes biodiversitet og udholdenhed. Bevaringsaftaler vil give vedvarende støtte til indbyggerne i landsbyerne i bytte for bevaring af området og en omlægning af lokaløkonomien, således at den er afhængig af at holde mangroveskovene sunde og intakte. 
AERF vil også gøre brug af erfaringerne fra Conservation Internationals pilotprojekt om blåt kulstof i Cispatá i Colombia, som blev iværksat i 2018.
“Kampen mod klimaændringerne er en kamp for befolkningsgrupper rundt om i verden, hvis liv og levebrød er mest truet af krisen, og det er dér, vores arbejde har fokus – fra Colombia til Kenya til Filippinerne,” fortæller Lisa Jackson, Apples Vice President for Environment, Policy, and Social Initiatives. “Vores nye partnerskab i Indien er en forlængelse heraf og hjælper en befolkningsgruppe med at få økonomisk udbytte fra genopretningen af mangroveskovene, der beskytter mod de værste følger af klimaændringerne.”
Archana Godbole, direktør for AERF, har elsket naturen, siden hun var barn. “Planter repræsenterer alder og tid,” siger hun. “Og træer repræsenterer tålmodighed. De er tavse iagttagere af tid – jo mere jeg studerede dem og forstod dem, desto mere ydmyg gjorde de mig. Mine erfaringer har givet mig lyst til at kæmpe for bevaring og redde træer og skove.” 
Archana Godbole, direktør for Applied Environmental Research Foundation, i en kano på en flod i Indien.
Archana Godbole, direktør for Applied Environmental Research Foundation, arbejder med klassificering af planter og har arbejdet med bevaring af biodiversitet i lokalsamfund igennem de sidste 30 år.
Godbole, som er uddannet i botanisk taksonomi, har specialiseret sig i bevaring af biodiversitet i lokalsamfund igennem de sidste 30 år. I Raigad arbejder AERF med bevaringsaftaler i lokalsamfund, der har mistet afgrøder og frodig landbrugsjord pga. havvandets indtrængen og ødelagte, menneskeskabte diger.
“Menneskene her og deres forfædre var bønder, og pludsellig en dag stod havet udenfor døren,” beretter Godbole. “Men de lærte sig nye færdigheder og overkom den nye situation. Nu hvor vi alle ved, at mangroveskov er vigtig for klimaændringer og begrænsning af kulstof, er vi rigtigt glade for at være kommet hertil, og vi forsøger at samarbejde med menneskene her for at finde ud af, hvordan mangroveskoven kan gavne dem endnu mere. Vi håber, at de vil føle en stærk tilknytning til landet og mangroveskoven.” 
Nedenfor ses personer fra disse landsbyer, der udstråler modstandskraft i mødet med det stigende antal klimakatastrofer i deres lokalsamfund.
Fiskeren Namdev Waitaram More på bredden af en flod i landsbyen Karanjveera i Indien.
Namdev Waitaram More, en 75-årig indbygger i landsbyen og ekspert i traditionelle fiskemetoder i Karanjveera, hjælper AERF med at komme i kontakt med lokalbefolkningen for at diskutere mulighederne for bevaring af mangroveskovene, som giver mulighed for alternative industrier, der kan understøtte deres levebrød.
Karanjveera er en landsby på en lille ø og hjem for mange bønder og fiskere – hvis fangst typisk består af krabber og små rejer – og deres familier. Namdev Waitaram More er en af de ældste i landsbyen og ekspert i traditionelle fiskemetoder. I en alder på 75 år har han levet hele sit liv i fred og ro ved siden af mangroveskoven, og han har respekt for træernes beskyttende kvaliteter, som har afholdt saltvand fra at trænge ind på deres rismarker. 
More og hans kusine hjælper nu andre lokale og AERF med at komme i kontakt med hinanden for at diskutere salte sumpområder og mangroveskoven i landsbyen. “Mangroveskove fungerer som en svamp,” siger han. “Folk føler sig forbundet til mangroveskoven her. Hvis den forsvinder, mister vi vores diger, og vi vil også miste vores rismarker. Vi overlever, fordi der er en forbindelse mellem vores mad, vores diger og vores mangroveskov.” 
Bonden Usha Thakur sidder ved Amba-floden.
Usha Thakur, en bonde fra landsbyen Hashiware, hvor landbrugsjorden er blevet fuldstændigt oversvømmet, underskrev en af de første bevaringsaftaler med AERF om at beskytte mangroveskoven, som nu dækker området.
Usha og hendes søn Tushar Thakur er bønder fra Hashiware, en landsby ved Amba-floden, hvor landbrugsjorden har været oversvømmet af saltvand, siden den lokale dige brød sammen i 1990. Området er nu en mangroveskov, men rester fra fortiden dukker op her og der i form af forladte huse, som ligger i det mudrede vand få meter fra flodbredden. Thakur var en af de første indbyggere i landsbyen, der underskrev en bevaringsaftale med AERF om at beskytte mangroveskoven.
Siden 1996 har mangroveskov dækket landbrugsjorden, som engang tilhørte bønder i Hashiware.
“Med vores arbejde og opmærksomhed omkring vigtigheden af mangroveskov og mulighederne for at skabe bæredygtige aktiviteter, der genererer indkomst, har vi givet håb til det lokale kystsamfund i Raigad,” forklarer Godbole fra AERF.
Mangrovetræernes rødder snor sig på kryds og tværs i vandet langs Indiens kyster.
Sunde mangroveøkosystemer kan opbevare mere kulstof i jorden – kendt som blåt kulstof – end skove på land.
Det er for nylig blevet demonstreret, hvor effektivt mangroveskovene beskytter landsbyerne langs den indiske kyst. Efter at et kæmpe undersøisk jordskælv i Indonesien udløste en række tsunamier, der ramte Indiens østkyst i 2004, indså folk, at mangroveskovene var samfundets tavse vogtere, som tog imod stødet fra de enorme bølger og beskyttede landsbyerne inde på land. I løbet af de sidste par år har området oplevet kraftfulde cykloner endnu hyppigere, bl.a. Nisarga i 2020 og Tauktae i 2021. I Raigad arbejder familierne i landsbyerne med at beskytte mangroveskoven, som til gengæld sikrer deres velvære og levebrød. 
Fiskeren Mangesh Patil står i døråbningen af en bygning i landsbyen Ganesh Patti.
Fiskeren Mangesh Patil er fra Ganesh Patt, en landsby, der blev fuldstændigt oversvømmet, efter at en lokal dige brød sammen som følge af stigende flod. Han vender stadigvæk tilbage til sit barndomshjem: “Det er her, vi blev født,” siger han. “Vi var lykkelige her. Så vi fortsætter med at komme her.”
I landsbyen Ganesh Patti blev bønderne enige om at bevare deres respektive dele af digen, som adskiller landbrugsjord fra mangroveskov og flodens bredder. Men individuel vedligehold var ikke nok. Ifølge den lokale fisker Mangesh Patil, hvis hjem nu står tomt og omringet af mangrovetræer, var det kraftfulde bølger og stigende flod, som førte til dets gradvise ødelæggelse.
Men for alle i den forsvundne landsby virkede det, som om det skete over natten. 
“Mens vi sov, gik floden over sine bredder, og pludselig strømmede vandet ind, og vores madrasser blev drivvåde,” fortæller Patil. Om morgenen gik det op for os, at hele landsbyen var blevet oversvømmet.”
Da vandet trak sig tilbage, kunne familierne se, at de havde mistet deres land og levebrød – de vidste, at de måtte starte helt forfra. Efter at være flyttet til en nærliggende landsby bestemte mange sig for, herunder Patil og hans bror, at de fortsat ville besøge deres gamle huse og lokale hindutempel samt fiske og fange krabber i havet, de voksede op ved. 
“Som menneske skal du lære at overleve i enhver situation, naturen byder dig,” siger Patil. “Det er det, vi har gjort, og nu er der en tilknytning mellem os og denne mangroveskov. Det er her, vi blev født – vi var lykkelige her. Så vi fortsætter med at komme her.” 
To indiske kvinder laver mad med en bærbar bioovn.
Som en del af Apples donation til AERF vil indbyggerne i de lokale landsbyer modtage bærbare bioovne som en alternativ tilberedningsmulighed, der ikke kræver brænde, som traditionelt er kommet fra mangrovetræer.
Foruden at finansiere bevaringsaftaler med de lokale landsbyer støtter Apples donation køb og distribution af bærbare bioovne, der giver folk mulighed for at lave mad uden at skulle fælde mangrovetræer for at skaffe brænde.
Fiskeren Bhavik Patil sidder på et mangrovetræs rødder.
Bhavik Patil, en lokal fisker fra Pen Vashi, voksede op med at lege i mangroveskoven. I dag fanger han krabber og fisker i det mudrede vand.
Bhavik Patil, en lokal fisker fra Pen Vashi og ekspert i mangroveskovens aktiviteter som levebrød, har hjulpet AERF med at styre diskussionerne i landsbyerne i Raigad. Patil, der er født i en fiskerfamilie, husker fra sin barndom, at hans forældre bandt en gynge fast i mangrovetræerne, som han og hans bror kunne lege på, når de gik ud i floden. Ud over at fiske og fange krabber er han i dag en af mange, der forhandler med indbyggerne i deres landsbyer – herunder Mothe Bhal og Vithalwadi – om at bevare og bruge mangroveskoven på en bæredygtig måde. For at hjælpe med bevaringen beder han og hans kollegaer folk om at samle tørre grene, som allerede er faldet af træerne. 
Et portrætbillede af Jayant Sarnaik, medstifter af AERF.
Jayant Sarnaik, en af medstifterne af Applied Environmental Research Foundation, håber, at klimahændelserne, der skete for nyligt i Raigad-distriktet, har vist folk i de lokale landsbyer, hvor vigtigt det er at beskytte mangrovetræerne, som lever rundt omkring dem.
For medlemmerne af AERF er det mere end bare et job at beskytte mangroveskovene – det er deres passion. Godbole og medstifter Jayant Sarnaik etablerede organisationen for 27 år siden, og de har fortsat deres mission om at opnå bevaring gennem folks deltagelse på jorden. 
“For lokalsamfundene, der bor tæt på havet, er det en vedvarende proces at opbygge modstandskraft over for klimaændringer,” siger Sarnaik fra AERF. “Eftersom disse samfund har levet på kysten i meget lang tid, forstår de sig rigtig godt på havet og dets relation til klimaet. For dem er klimaændringer ikke et nyt fænomen. Alligevel har de oplevet drastiske ændringer i løbet af de sidste fem til ti år. De seneste cykloner har gjort disse mennesker opmærksomme på, hvor vigtige mangroveskovene er, da de er det mest robuste forsvar i naturen mod denne type katastrofer. Det har også vækket interesse for mangroveskove i den bredere befolknings bevidsthed.” 
Som Godbole beskriver det, så ser fremtiden lovende ud. “Samarbejdet med Apple og Conservation International er en rigtig god mulighed for at undersøge, hvordan bevaring af mangroveskovene og fordele for lokalsamfundet kan gå hånd i hånd,” siger hun. “Selvom problemerne i forbindelse med bevaring af mangroveskovene er forskellige fra sted til sted, er der også mange muligheder her i vores projektområde. Oplæring af vores unge, entusiastiske team og lokalsamfundet i blåt kulstof vil helt sikkert hjælpe os godt på vej med at bevare mangroveskoven i dette livlige kystområde langs Det Arabiske Hav.”
Apple støtter tiltag rundt om i verden, der sikrer klimamæssig modstandskraft og økonomiske fordele for de lokalsamfund, der er hårdest ramt af klimaændringer. I løbet af det sidste år har virksomheden støttet Irrecoverable Carbon Finance Lab, som er det første af sin slags, sammen med Conservation International for at beskytte nogle af verdens mest skrøbelige økosystemer. Apple har også finansieret forskning og pilotprojekter med henblik på at øge naturbaserede kulstoflagre i Kina sammen med China Green Carbon Foundation. I tillæg til at give et bidrag til WWF Verdensnaturfonden for hvert køb af Apple-produkter med Apple Pay i Apple Store, i Apple Store-appen eller på apple.com i ugen omkring Jordens dag støtter Apple også Verdensnaturfondens Climate Crowd-program, der har fokus på klimamæssig udholdenhed i lokalsamfund og promovering af bæredygtige levebrød.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36