åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 28. september 2021

Nye funktioner i Keynote, Pages og Numbers giver forbedrede fjernpræsentationer og gør det nemmere at arbejde med dokumenter på farten

Keynote tilføjer nye værktøjer til samarbejdsbaserede præsentationer, Pages gør det nemmere at arbejde med dokumenter på iPhone, og Numbers giver pivottabeller på iPhone, iPad og Mac
Ny Pages vist på iPhone 13, Keynote vist på MacBook Air, og Numbers vist på iPad.
Keynote, Pages og Numbers kommer med helt nye funktioner, der gør det nemt at lave fantastisk arbejde på iPhone, iPad og Mac.
CUPERTINO, CALIFORNIEN I dag har Apple opdateret udvalget af iWork-apps til produktivitet med nye funktioner, der giver brugerne mulighed for at lave præsentationer på nye effektive måder og gør det endnu nemmere at arbejde med dokumenter på farten. Nye værktøjer i Keynote gør præsentationer mere engagerende, og der er mulighed for at vise en livevideo af foredragsholderen direkte i slides samt for større samarbejde med en kontrolfunktion til flere foredragsholdere. Pages gør det nemmere at se og redigere dokumenter på farten, da appen automatisk viser tekst og billeder i en enkelt kolonne med et flow, der er optimeret til iPhone. Og Numbers introducerer pivottabeller, der giver iPhone, iPad og Mac effektive muligheder for at analysere data.
“Uanset om de befinder sig på kontoret, i skolen eller laver fjernarbejde, vil brugere rundt omkring i verden blive begejstrede for Keynote, Pages og Numbers med deres effektive funktioner, brugervenlighed og problemfri oplevelse på tværs af iPhone, iPad og Mac,” sagde Bob Borchers, Apples vice president for Worldwide Product Marketing. “I dag giver vi disse apps endnu større kraft og endnu flere muligheder med nye produktivitets- og samarbejdsbaserede funktioner, der gør det muligt for alle at skabe mere personlige og medrivende præsentationer, gør det let og ligetil at arbejde med dokumenter på iPhone og giver for første gang fuldt funktionelle pivottabeller på mobilen.”

Nye måder at præsentere på i Keynote

Nye effektive værktøjer gør Keynote-præsentationer mere personlige, engagerende og samarbejdsbaserede. Brugerne har nu mulighed for at anvende kameraet på forsiden af iPhone, iPad og Mac og kan derfor tilføje livevideo direkte til deres præsentationer. På denne måde kan foredragsholderen vises ved siden af indholdet i sliden – hvilket er ideelt til forelæsninger, vejledningsvideoer og fjernpræsentationer gennem apps til videomøder. Det er nemt at give objekter i livevideoer en anden størrelse eller ændre deres stil med maskeringer, rammer, baggrundsskygger og refleksioner, så de ser mere elegante ud. Mac-brugere kan tilslutte flere eksterne kameraer for at give en endnu bedre oplevelse af livevideoen, og de kan endda vise skærmen af en tilsluttet iPhone eller iPad direkte på en slide for at skabe interaktive livedemonstrationer.
Indsæt livevideo direkte på slides og gør præsentationer i Keynote endnu mere personlige og engagerende.
Med muligheden for flere foredragsholdere kan alle nu nemt styre et delt slideshow direkte fra deres iPhone, iPad eller Mac. Uanset om de befinder sig i det samme rum eller laver en fjernpræsentation, kan flere brugere skiftes til at gå frem i slides. Når en bruger er færdig med sine slides, kan han eller hun give styringen tilbage til værten eller lade en anden foredragsholder overtage den og dermed nemt fortsætte gruppepræsentationen.
iPad og MacBook Air med mulighed for flere foredragsholdere i Keynote.
Det er nemmere end nogensinde at præsentere som en gruppe i Keynote, hvor der er mulighed for slideshows med flere foredragsholdere.

En ny Pages-oplevelse, der er optimeret til iPhone

Pages-dokumenter bliver læst mere på iPhone end på nogen anden enhed, og Pages tilbyder nu en helt ny oplevelse, der gør det bedre end nogensinde at læse og redigere dokumenter på farten. Med den nyeste opdatering viser Skærmoversigt automatisk tekst, billeder og andre elementer i en enkelt kolonne med et kontinuerligt flow, der er optimeret til iPhone-skærmen. Tekst forstørres for at gøre den nemmere at læse, fotos og tegninger får en størrelse, der passer til skærmen, og tabeller kan scrolles vandret. Skærmoversigt er tilgængelig til alle tekstbehandlingsdokumenter og kræver ingen yderligere indstilling. Mens den er aktiveret, har brugerne stadig adgang til hele sættet af redigeringsværktøjer i Pages. Og Skærmoversigt kan slås fra når som helst, så brugerne kan se sidelayoutet for deres dokument, før de udskriver eller udgiver det.
Med Skærmoversigt er det let at læse og redigere et Pages-dokument på iPhone.

Effektive og brugervenlige pivottabeller med Numbers

Med dens intuitive grænseflade og mulighed for at vise data med flotte grafikker og diagrammer har Numbers altid været den bedste app, når brugerne vil have mest muligt ud af deres data. Og med pivottabeller kan brugerne nu hurtigt opsummere, gruppere og flytte rundt på data for at identificere og analysere mønstre og tendenser. Det er hurtigt og intuitivt at oprette en pivottabel i Numbers: Brugere kan nemt vælge de data, den skal indeholde, vælge grupperingen og opsummeringen af den samt få adgang til andre visningsmuligheder fra indholdsoversigten. Resultatet er en pivottabel med et tydeligt layout, der gør det nemt for brugeren at læse og få indblik. Brugerne kan visualisere deres pivottabeller med indsigtsfulde diagrammer, dele pivotdata med andre, mens de holder kildedataene anonyme, og endda importere eller eksportere pivottabeller til og fra Microsoft Excel. Numbers er den første app, der giver mobile enheder fuldt funktionelle pivottabeller. Det samme sæt funktioner findes på tværs af iPhone, iPad og Mac, så brugerne kan få adgang til dette effektive værktøj til dataanalyse, uanset hvor de arbejder.
Menuen for pivottabeller i Numbers vist på iPad.
Med pivottabeller på iPhone, iPad og Mac kan brugerne hurtigt opsummere, gruppere og flytte rundt på data for at identificere og analysere mønstre og tendenser.
Derudover er Radardiagrammer en ny diagramtype, som gør det nemt at sammenligne flere variabler visuelt med ligheder, der vises som overlappende områder. På denne måde kan brugerne nemt få øje på forskelle og afvigelser. Og nye filteringsmuligheder gør det nemt for brugerne at finde duplikerede indtastninger og unikke værdier i deres data eller at vise og skjule rækker, der stemmer overens med en bestemt værdi.
Radardiagrammer i Numbers vist på MacBook Air.
Med Radardiagrammer vises ligheder med overlappende områder, og det er nemt at få øje på forskelle og afvigelser.
Keynote, Pages og Numbers understøtter også de nye oversættelsesfunktioner, der blev introduceret i iOS 15, iPadOS 15 og macOS Monterey. Brugerne kan markere tekst og hurtigt se en oversættelse, høre den blive læst op og øjeblikkeligt udskifte markeringen med den oversatte tekst.
Oversættelsesoplevelsen på MacBook Air.
Brugerne kan udnytte de effektive oversættelsesfunktioner i iWork-apps på iPhone, iPad og Mac.
Tilgængelighed
Keynote, Pages og Numbers følger gratis med på hver eneste iPhone, iPad og Mac. Dagens opdateringer kan hentes i App Store og Mac App Store.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36