åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 14. september 2021

Apple løfter sløret for Apple Watch Series 7 med en større, mere avanceret skærm

Et raffineret design med forbedret holdbarhed, hurtigere opladning, nye farver på urkasserne i aluminium og watchOS 8
Apple Watch Series 7 vist med to forskellige urremme.
Her er Apple Watch Series 7 med den største og mest avancerede skærm nogensinde.
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag Apple Watch Series 7 med en redesignet Altid aktiv-Retina-skærm, som takket være den større skærmflade og smallere kanter er den største og mest avancerede skærm nogensinde. De smallere kanter giver skærmen mulighed for at maksimere skærmfladen, samtidig med at selve urets mål ændres mindst muligt. Hele designet af Apple Watch Series 7 er gjort mere raffineret med blødere og mere afrundede hjørner, og skærmen har en unik kant med lysbrydning for at sikre, at urskiver og apps på fuld skærm nemt kan nå helt ud til urkassens krumning. Apple Watch Series 7 har også en brugergrænseflade, der er optimeret til den større skærm, hvilket gør teksten nemmere at læse og at bruge, og to unikke urskiver – Kontur og Modular Duo – der er designet specifikt til den nye enhed. Med forbedringerne af skærmen får brugerne den samme 18 timers batteritid til en hel dag,1 der nu komplementeres af 33 procent hurtigere opladning.
Apple Watch Series 7 er det hidtil mest robuste Apple Watch med et stærkere stødafvisende frontglas. Det er det første Apple Watch, der har IP6X-certificering for støvafvisningsgrad, og det er fortsat klassificeret som vandafvisende ned til 50 meter (WR50).2
Det nyeste Apple Watch tilbyder fortsat uundværlige værktøjer til sundhed og velvære, herunder en elektrisk hjertesensor og EKG-app3 og en sensor og app, der måler iltniveauet i blodet.4 watchOS 8 hjælper brugerne med at holde sig sunde, være aktive og holde forbindelsen ved hjælp af nye træningstyper, den nye Mindfulness-app, innovative tilgængelighedsfunktioner, adgang til flere steder med Apple Wallet og flere funktioner i Hjem-appen såvel som forbedringer af Beskeder og Fotos-appen.
Apple Watch Series 7 præsenterer fem smukke nye finisher på urkasser i aluminium samt et spændende udvalg af remme i nye farver og design. Hele udvalget af Apple Watch Series 7 kan fås senere på efteråret. 
"Apple Watch Series 7 byder på væsentlige forbedringer – fra vores større og mest avancerede skærm til forbedret robusthed og hurtigere opladning – så verdens bedste smartwatch nu er bedre end nogensinde før,” udtaler Jeff Williams, Apples Chief Operating Officer. "Med watchOS 8 som drivkraft har Apple Watch en række nyttige nye funktioner, der kan hjælpe brugerne med at holde forbindelsen, følge deres aktivitet og træninger og få mere indsigt i deres sundhed og velvære."

Nyt design og optimeret brugergrænseflade

Den smukke skærm på Apple Watch Series 7 giver næsten 20 % mere skærmflade og smallere kanter på kun 1,7 mm – det er 40 % mindre end kanterne på Apple Watch Series 6. Takket være et innovativt design, hvor skærmfladen maksimeres, samtidig med at urkassens samlede mål ændres mindst muligt, kan Apple Watch Series 7 fås i størrelserne 41 mm og 45 mm. Når man har hånden nede, har Altid aktiv-Retina-skærmen op til 70 % mere lysstyrke indendørs end Apple Watch Series 6, så urskiven er lettere at se, uden at man behøver at løfte hånden eller afbryde vågeblus.
ApplevWatch Series 7 vises I tre farvevariationer med to forskellige urskiver.
Den imponerende skærm på Apple Watch Series 7 er næsten 20 % større end skærmen på Apple Watch Series 6 – og mere end 50 % større end skærmen på Apple Watch Series 3 – og har en optimeret brugergrænseflade, så den både er lettere at læse og bruge.
Brugergrænsefladen er optimeret til at udnytte de fordele, den nye skærms form og størrelse giver. Apple Watch Series 7 har to ekstra slags større skrifttyper og et nyt QWERTY-tastatur, hvor QuickPath gør det muligt at trykke eller swipe på tasterne, så brugerne kan skrive tekst ved at skubbe med en finger. Desuden bruger uret indbygget maskinlæring til at forudse det næste ord ud fra konteksten, så det går nemmere og hurtigere at indtaste tekst. Med watchOS 8 er der også større menutitler og knapper i apps som Stopur, Aktivitet og Alarmer, som gør det endnu nemmere at interagere med skærmen.
Apple Watch Series 7 med nyt tastatur.
Apple Watch Series 7 byder på et nyt QWERTY-tastatur, hvor QuickPath gør det muligt at trykke eller swipe på tasterne, så brugerne kan skrive tekst ved at skubbe med en finger.

Det mest holdbare Apple Watch nogensinde

Apple Watch Series 7 har et frontglas formet i et helt nyt design med en stærkere og mere robust geometri, der er mere end 50 % tykkere end på Apple Watch Series 6, hvilket gør det mere stødafvisende, uden at det går ud over den optiske klarhed. Apple Watch Series 7 er også IP6X-certificeret for støvafvisningsgrad, så det er mere robust f.eks. på stranden eller i ørkenen, og det er stadig optimalt til svømning, da det er klassificeret som vandafvisende ned til 50 meter (WR50). 
Urkassen på Apple Watch Series 7 set fra siden.
Skærmen på Apple Watch Series 7 har en unik kant med lysbrydning for at sikre, at urskiver og apps på fuld skærm nemt kan nå helt ud til urkassens krumning.

Hurtigere opladning

Apple Watch Series 7 giver 18 timers batteritid til en hel dag med en enkelt opladning og 33 % hurtigere opladning, sammenlignet med Apple Watch Series 6, via den nye opladningsarkitektur og USB-C-kablet til hurtig magnetisk opladning.5

watchOS 8

watchOS 8 introducerer ekstra urskiver, designet specielt til den større skærm på Apple Watch Series 7. Den nye urskive Kontur når helt ud til skærmens kanter og viser flydende animationer i løbet af dagen, mens den fremhæver det aktuelle klokkeslæt. Den nye urskive Modular Duo udnytter den ekstra skærmflade ved at vise to store komplikationer med mange data i midten. En anden nyhed er den klassiske urskive Verdenstid, der er baseret på traditionelle armbåndsure og perfekt til dem, der rejser meget. Den følger klokkeslættet i 24 tidszoner rundt om en dobbelt urskive og kan fås til Apple Watch Series 4 og nyere modeller. Urskiven Portrætter bruger dybdefunktionerne fra Portræt-funktionen på iPhone til at sammensætte en smuk og personlig oplevelse.
Den nye Mindfulness-app, registrering af åndedrætsfrekvens under søvn og de nye træningstyper Tai Chi og Pilates kan være med til at øge brugernes generelle velvære. Nye funktioner i Wallet og Hjem-appen gør det nemmere for brugerne at låsen bilen op og få adgang til de steder, de bor, arbejder og besøger. Forbedringer af Beskeder og Fotos-appen gør det endnu nemmere at holde kontakten til familie og venner.

Opdateringer til Cykling, Træning og Faldregistrering

watchOS 8 har også nye funktioner til alle, der kører på cykel. Apple Watch bruger avancerede algoritmer til at analysere data fra GPS-funktionen, pulsmåleren, accelerometeret og gyroskopet, så det registrerer, hvornår brugerne begynder en cykeltur, og minder dem om at starte en træning med cykling udenfor, hvis de ikke har gjort det.6 Ligesom med alle automatiske påmindelser i Træning får cyklisterne vist deres målinger fra det øjeblik, hvor de startede træningen. Desuden kan cykeltræninger automatisk opfange, når brugerne holder pause og kører videre, så man får mere nøjagtige målinger af den tid, der går med bevægelse frem for stilstand, f.eks. når man holder for rødt.
Apple Watch kan måle aktive kalorier mere nøjagtigt, når man kører på elcykel, takket være en opdateret algoritme til cykeltræning. Den evaluerer GPS- og pulsmålerdata og kan derfor bedre bedømme, om brugerne får hjælp fra elmotoren eller udelukkende træder i pedalerne ved egen kraft. Ny talt feedback, som modtages gennem den indbyggede højttaler på Apple Watch eller gennem AirPods eller andre Bluetooth-hovedtelefoner, vil også automatisk give besked om vigtige milepæle i træningen og status for aktivitetscirkler, så brugerne lettere kan holde fokus under aktiviteter som løb eller intervaltræning.
Siden lanceringen i 2018 har faldregistrering på Apple Watch vist sig at være en værdifuld sikkerhedsfunktion. Den reagerer, hvis brugeren ikke bevæger sig i ca. et minut efter, at der registreres et hårdt fald, ved at starte et opkald til alarmcentralen direkte på håndleddet. Med watchOS 8 er algoritmerne til faldregistrering opdateret og optimeret til at registrere fald under træninger – inklusive cykling – og de er justeret til at genkende de unikke bevægelser og kraftpåvirkninger, der er forbundet med styrt på cykel og fald ved andre træningstyper.7

Apple Watch-modeller

Apple Watch Series 7-kollektionen løfter sløret for fem helt nye farver på urkasser i aluminium, nemlig midnat, stjerneskær, grøn, en ny blå og (PRODUCT)RED, såvel som en spændende palet af Apple Watch-urremme, der er kompatible med alle Apple Watch-modeller. Derudover kan Apple Watch Series 7 bruges med alle urremme til Apple Watch, der er udgivet tidligere. Modeller i rustfrit stål, Apple Watch Edition, Apple Watch SE og Apple Watch Series 3 fortsætter i de eksisterende farver.
Apple Watch Nike og Apple Watch Hermès præsenterer også eksklusive nye remme og urskiver her til efteråret. Den opdaterede Nike Sport Loop-rem fås i tre farver og er forsynet med Nike Swoosh-logoet og logotekst, der er flettet ind i remmen. Den passer flot til den nye Nike Bounce-urskive, som animeres dynamisk i takt med, at man trykker på skærmen, scroller med Digital Crown eller bevæger håndleddet. 
Ud over de flotte opdaterede farver til urremmene Classic, Attelage og Jumping præsenterer Apple Watch Hermès to nye typer remme. Circuit H er en spændende grafisk repræsentation af et karakteristisk ankerkædedesign, trykt på Swift-læder med en komplementerende urskive, og Gourmette Double Tour er en hyldest til Hermès-kraver fra 1930'erne med led, der flettes sammen på smukkeste vis i blødt Fauve Barénia-læder. Remmen lægger sig elegant to gange om håndleddet og er en ikonisk repræsentation af kædemotivet, der går igen hele vejen rundt.

Apple Fitness+

Mandag den 27. september vil Apple Fitness+, som er den første fitnesstjeneste udviklet specielt til Apple Watch, introducere en ny kropstræningstype med Pilates og en nem måde at dyrke mindfulness på, hvor som helst og når som helst, med guidet meditation. Fitness+ introducerer også et nyt program kaldet Workouts to Get Ready for Snow Season, hvor skieksperten Ted Ligety, som er dobbelt OL-guldvinder og femdobbelt verdensmester, fører an sammen med Fitness+-træneren Anja Garcia. Senere på efteråret introducerer Fitness+ gruppetræninger med SharePlay, hvor brugerne kan træne sammen med op til 32 personer samtidigt og holde motivationen oppe hos hinanden. 
Senere på året udvides Fitness+ til 15 nye lande – Brasilien, Colombia, De Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Indonesien, Italien, Malaysia, Mexico, Portugal, Rusland, Saudi-Arabien, Schweiz, Spanien, Tyskland og Østrig – hvor tjenesten vil være tilgængelig på engelsk med undertekster på seks sprog. Det betyder, at endnu flere brugere verden rundt kan opleve træningerne, som ledes af et mangfoldigt og inkluderende hold af trænere og på en måde, hvor alle kan føle sig velkomne.
Apple Fitness+-træneren Christian vises, mens han leder en meditation, på skærmen på et Apple Watch Series 7.
Apple Fitness+ introducer en nem måde at dyrke mindfulness på, hvor som helst og når som helst, med guidet meditation.

Apple Watch og miljøet

I tråd med Apples indsats for at beskytte miljøet har Apple Watch Series 7 mere genanvendt materiale end noget andet Apple Watch, da det indeholder 100 % genanvendte sjældne jordarter i alle magneter, herunder i Taptic Engine, næsten 100 % genanvendt tungsten i hele produktet samt en urkasse i 100 % genanvendt materiale på modeller i aluminium. Apple Watch Series 7 fremstilles også uden skadelige kemikalier som kviksølv, PVC, beryllium og bromerede flammehæmmere.
Apples globale drift er i dag CO2-neutral, og målsætningen er, at hele virksomheden skal være klimaneutral inden 2030, hvilket omfatter forsyningskæderne til produktion og alle produktlivscyklusser. Det betyder, at alle solgte Apple-enheder vil være 100 procent CO2-neutrale – hele vejen fra fremstilling af komponenter, samling og transport til kundens brug, opladning, genbrug og materialegenvinding.
Priser og tilgængelighed
  • Alle modeller af Apple Watch Series 7 kan fås senere på efteråret.
  • Apple Watch SE med USB-C-opladerkabel, nye Apple Watch-remme og Apple Watch Nike-remme kan bestilles fra i dag på apple.com/dk/store og i Apple Store-appen, og de kan fås i butikker fra og med torsdag den 16. september.
  • watchOS 8 bliver tilgængeligt til Apple Watch Series 3 og nyere modeller mandag den 20. september og kræver iPhone 6s eller nyere med iOS 15 eller nyere. Nogle funktioner er ikke tilgængelige på alle enheder og i alle områder.

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Billeder i denne artikel

  1. Batteritiden afhænger af brug.
  2. Apple Watch Series 7 er klassificeret som vandafvisende ned til 50 meter i henhold til ISO-standard 22810:2010. Det betyder, at det kan bruges til aktiviteter i vandoverfladen, f.eks. svømning i en pool eller i havet. Apple Watch Series 7 bør dog ikke bruges til aktiviteter som dykning, vandski eller andet, der involverer høj hastighed igennem vand eller nedsænkning i dybere vand. Remme i rustfrit stål og læderremme er ikke vandafvisende.
  3. EKG-appen er ikke tilgængelig i alle områder.
  4. Målingerne fra Iltniveau i blodet-appen er ikke beregnet til medicinsk brug, herunder selvdiagnose og lægekonsultation. Appen er udelukkende skabt til at blive brugt i forbindelse med træning og almindelig velvære.
  5. Hurtigere opladning er ikke tilgængelig i alle områder.
  6. Tilgængelig på modellerne Apple Watch SE, Apple Watch Series 6 og Apple Watch Series 7.
  7. Faldregistrering til træninger kommer i en watchOS 8-udgivelse senere på året til Apple Watch Series 4-modeller og nyere modeller. Denne funktion gælder til træninger, der begyndes i appen Træning eller tredjepartsapps til træning, der synkroniserer med appen Sundhed.

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36