åbner i nyt vindue
PRESSEMEDDELELSER 18. marts 2020

Ny MacBook Air har endnu mere at byde på og koster kun 8.999 kroner

Den mest populære Mac har nu op til dobbelt så hurtig ydeevne, det nye Magic Keyboard og dobbelt så meget lagerplads

Den nye MacBook Air.
MacBook Air har nu det nye Magic Keyboard, leverer op til dobbelt så hurtig ydeevne og fås til en ny lavere pris fra 8.999 kroner.
Cupertino, Californien – Apple opdaterede i dag MacBook Air, verdens mest populære bærbare computer, med hurtigere ydeevne, det nye Magic Keyboard, dobbelt så meget lagerplads og en ny lavere pris – 8.999 kroner og endnu mindre med studierabat.1 Den nye MacBook Air leverer op til dobbelt så hurtig CPU-ydeevne2 og op til 80 % hurtigere grafisk ydeevne,3 så kunderne kan komme hurtigt igennem daglige aktiviteter og spille flere spil. MacBook Air fås nu med mindst 256 GB lagerplads, så kunderne kan gemme endnu flere film, billeder og filer. Med sin strålende 13" Retina-skærm, som giver naturtro billeder og skarp tekst, Touch ID til nem login og sikre onlinekøb, et stort pegefelt og batteritid til en hel dag kombineret med den power, der følger med macOS Catalina, er det den bedste MacBook Air nogensinde.
“Fra studerende og forbrugere, der køber deres første computer, til kunder, der vil opgradere – alle elsker Mac, og de er særligt glade for MacBook Air. I dag giver vi den en kæmpe opdatering med dobbelt så hurtig ydeevne, det nye Magic Keyboard, dobbelt så stor lagerplads, en ny lavere pris på  8.999 kroner og en endnu lavere pris med studierabat,” sagde Tom Boger, Apples Senior Director for Mac and iPad Product Marketing. “Med sit smukke, tynde og lette design, den strålende Retina-skærm, batteritid til en hel dag og den power og brugervenlighed, som macOS tilbyder, er MacBook Air verdens bedste bærbare computer til forbrugere.”

Hurtigere ydeevne til hverdagsopgaver

MacBook Air har for første gang quad-core-processorer, så den nu er endnu hurtigere til alle hverdagsaktiviteter, alt fra organisering af billeder og udarbejdelse af præsentationer til redigering af video. Med de nyeste Intel Core-processorer (10. generation) op til 1,2 GHz quad-core Core i7 med Turbo Boost-hastigheder op til 3,8 GHz leverer MacBook Air op til dobbelt så hurtig ydeevne sammenlignet med den forrige generation. Og med Intel Iris Plus Graphics yder MacBook Air nu op til 80 % hurtigere grafisk ydeevne, så grafikkrævende aktiviteter som spil og videoredigering går hurtigere end nogensinde. 
Videoredigering på den nye MacBook Air.
Den nye MacBook Air med Intel Iris Graphics gør grafikkrævende aktiviteter som videoredigering hurtigere end nogensinde.

Nyt Magic Keyboard

MacBook Air har nu det nye Magic Keyboard, som først blev introduceret på 16" MacBook Pro. En redesignet saksemekanisme giver taster med 1 mm vandring, så skriveoplevelsen bliver behagelig og stabil, og piletasterne er arrangeret i et nyt omvendt “T”-system, så de er nemmere at finde uden at se på tasterne. MacBook Air har et smukt kileformet unibody-design lavet af 100 % genanvendt aluminium, og den fås i 3 forskellige farver – guld, sølv og space grey. 13" Retina-skærmen viser over 4 millioner pixels og millioner af farver, så uanset om brugeren læser en mail, ser en film eller redigerer billeder, står teksten knivskarpt, og billederne er mere naturtro.
Det nye Magic Keyboard på en MacBook Air.
MacBook Air har nu det nye Magic Keyboard med en redesignet saksemekanisme, som giver taster med 1 mm vandring, så skriveoplevelsen bliver behagelig og stabil.

Dobbelt så stor lagerplads

MacBook Air har nu mindst 256 GB lagerplads, dobbelt så meget som den forrige generation, så kunderne kan gemme endnu flere film, billeder og filer. Og hvis kunderne har brug for endnu større lagringskapacitet, er der mulighed for op til 2 TB SSD på MacBook Air, dvs. dobbelt så stor maksimal lagerplads som den forrige generation.
Fotobiblioteket på den nye MacBook Air.
MacBook Air fås nu med mindst 256 GB lagerplads, så kunderne kan gemme endnu flere film, billeder og filer.

Indbygget sikkerhed og anonymitet

MacBook Air indeholder Apple T2 Security-chippen, Apples egen specialdesignede andengenerations chip, som tjekker, at software, der indlæses under opstartsprocessen, ikke er blevet manipuleret med og løbende leverer datakryptering af alt, der gemmes på SSD’en. Dermed kan MacBook Air og enhver anden Mac med T2-chip tilbyde den mest sikre opstartsproces og lagring af alle bærbare computere. T2 beskytter også Touch ID-oplysninger, så uanset om kunderne låser deres Mac op, indtaster en adgangskode online eller køber ind online, er deres oplysninger beskyttede.

Ekstra funktioner

  • Tre mikrofoner gør stemmer mere tydelige under FaceTime-opkald med venner og familie.
  • Branchens bedste Force Touch-pegefelt giver mulighed for nøjagtig styring af cursoren og Multi-Touch-navigation.
  • Thunderbolt 3-porte til dataoverførsel, opladning og videoudgang i et enkelt stik.
  • Understøttelse af en ekstern skærm på op til 6K for første gang på MacBook Air.
  • Avancerede stereohøjttalere leverer imponerende bred stereolyd til indhold i Apple TV+ eller spil i Apple Arcade.
Et Group FaceTime-opkald på den nye MacBook Air.
MacBook Air har avancerede stereohøjttalere, der leverer medrivende bred stereolyd, og tre mikrofoner, som gør stemmer mere tydelige under FaceTime-opkald.

macOS Catalina

Hver ny MacBook Air har macOS Catalina, den nyeste version af verdens mest avancerede styresystem til stationære computere. macOS har altid været i centrum for Mac-oplevelsen, og med programmer som Safari, Mail, Fotos, Pages, Numbers og Keynote har kunderne effektive værktøjer til at lave helt fantastiske ting. macOS gør også MacBook Air til den perfekte makker-enhed til iPhone, iPad og Apple Watch med indbyggede Kontinuitetsfunktioner, som giver brugerne mulighed for at foretage og modtage telefonopkald uden at have deres iPhone i hånden, automatisk låse deres Mac op med Apple Watch, kopiere og indsætte billeder, video og tekst direkte fra iPhone eller iPad til en Mac i nærheden og udvide arbejdsområdet på deres Mac ved hjælp af iPad og SideCar i macOS Catalina. Sikkerhedsfunktioner holder brugerne bedre beskyttet, og de kan styre deres Mac udelukkende med stemmen ved hjælp af Stemmekontrol.
Kommende opdateringer til Pages, Numbers og Keynote tilbyder en række nye funktioner som frisætter kreativiteten, styrker produktiviteten og forbedrer samarbejdet. Et stort udvalg af flotte nye templates i Pages og Keynote giver brugeren et forspring, når det kommer til at skabe smukke dokumenter, og for første gang i iWork kan brugerne indsætte et drop cap for at fremhæve et afsnit med stort dekorativt første bogstav. Samarbejde bliver også lettere end nogensinde før, med understøttelse af iCloud mappedeling og muligheden for at redigere delte dokumenter mens man er offline.
MacBook Air og iPhone 11 Pro, der demonstrerer indbyggede Kontinuitetsfunktioner.
MacBook Air er den perfekte makker-enhed til iPhone, iPad og Apple Watch med indbyggede Kontinuitetsfunktioner.

Apple-tjenester

Kunderne kan også få glæde af Apple-tjenester direkte på deres MacBook Air, som f.eks. nye Mac-versioner af Apple Music-, Apple Podcasts- og Apple TV-programmerne samt Apple News. Apple Arcade fås via Mac App Store, som giver kunderne adgang til over 100 nye og eksklusive spil til Mac. Og i en begrænset periode kan kunder, som køber en ny MacBook Air, få et års gratis abonnement på Apple TV+ i Apple TV-appen.4

Mac mini får også en opdatering i dag

Kunderne er vilde med Mac mini, uanset om de bruger den som stationær computer, til opbevaring af musik og film til hele familien eller som kodekompileringsserver til Xcode. Standardkonfigurationerne for Mac mini omfatter nu dobbelt så stor lagerplads. Modellen til 7.499 kroner fås nu som standard med 256 GB, mens modellen til 10.199 kroner har 512 GB lagerplads. Alle Mac mini-enheder er lavet af 100 % genanvendt aluminium. 
Priser og tilgængelighed
Den nye MacBook Air fås fra 8.999 kroner og endnu mindre med studierabat, og den kan bestilles fra i dag på apple.com og i Apple Store-appen. MacBook Air vil kunne fås i butikkerne i næste uge. Oplysninger om yderligere tekniske specifikationer, specielle konfigurationer og tilbehør findes online på apple.com/dk/mac.

Billeder af MacBook Air

    1 Studiepriser er tilgængelige for nuværende og nyligt optagne studerende på videregående uddannelser og deres forældre samt undervisere, personale og lærere, der underviser i hjemmet, på alle klassetrin. Du kan læse mere på: apple.com/us-hed/shop.
    2 Test udført af Apple i februar 2020 med testmodeller af 1,2 GHz quad-core Intel Core i7-baserede MacBook Air-systemer med Intel Iris Plus Graphics, 16 GB ram og 2 TB SSD og produktionsmodeller af 1,6 GHz dual-core Intel Core i5-baserede MacBook Air-systemer med Intel UHD Graphics 617, 16 GB ram og 1 TB SSD. Test af simulering af dynamiske systemer med MATLAB og Simulink R2019b Update 4 og Parallel Computing Toolbox udført ved hjælp af en kørselsdynamikmodel. Test af ydeevne er udført med specielle computersystemer og afspejler den omtrentlige ydeevne for MacBook Air.
    3 Test udført af Apple i februar 2020 med testmodeller af 1,2 GHz quad-core Intel Core i7-baserede MacBook Air-systemer med Intel Iris Plus Graphics, 16 GB ram og 2 TB SSD og produktionsmodeller af 1,6 GHz dual-core Intel Core i5-baserede MacBook Air-systemer med Intel UHD Graphics 617, 16 GB ram og 1 TB SSD. Test af hastighed for rendering af 3D-titler udført med Final Cut Pro X 10.4.8 ved hjælp af et projekt på 10 sekunder med Apple ProRes 422-video med en opløsning på 3840 x 2160 og 30 billeder i sekundet. Test af ydeevne er udført med specielle computersystemer og afspejler den omtrentlige ydeevne for MacBook Air. 
    4 Dette særtilbud er tilgængeligt ved køb af enhver Mac, iPhone, iPad, Apple TV eller iPod touch og gælder i tre måneder efter første aktivering af den kvalificerede enhed.

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36