UPDATE
25. september 2019
Apple Antara åbner på fredag i Mexico City
Apple Antara åbner på fredag kl. 17 i hjertet af Mexico Citys pulserende Polanco-distrikt. Butikken, der ligger midt imellem museer, kulturelle vartegn og luksusbutikker, vil åbne sine 7 meter høje skydedøre i glas og byde kunderne velkommen til en oplevelse af alt det bedste, som Apple har at byde på i Mexico. Besøgende kan se nærmere på alle Apples nyeste produkter, få rådgivning af en Genius-medarbejder og slippe kreativiteten ved en Today at Apple-event i Apples nyeste butik.
“Vi er begejstrede for at kunne åbne vores smukke, nye butik i den centrale del af Mexico City og byde endnu flere kunder velkommen hos Apple på tværs af denne energiske by,” sagde Deirdre O’Brien, Apples Senior Vice President for Retail + People. “Vores fantastiske team kan slet ikke vente med at byde alle velkommen til Apple Antara for første gang på fredag.”
Apple Antara er den første Apple Store af sin slags i Latinamerika, og den er bygget i pavillonstil. De store skydedøre udnytter Mexico Citys milde klima til fulde, og når de åbnes skabes en 6 meter bred indgang, der byder besøgende velkommen fra den åbne plads udenfor. Det tynde metaltag svæver over de kalkstensbeklædte vægge og afrundede glaspaneler i hjørnerne og skaber en stor, lys hall. Træerne inde i bygningen udvisker grænsen mellem indendørs og udendørs, hvor lokalsamfundet kan samles på stenbænke på pladsen langs Boulevard Miguel de Cervantes Saavedra.
Forum og videovæggen befinder sig midt i butikken og er hjemsted for Today at Apple. Apple Antara vil være vært for kreative folk i verdensklasse, som vil stå for forskellige events – weekenden sparkes i gang af kunstnere, fotografer og musikere, og eventsene er en tilføjelse til de kulturelle og oplysende oplevelser, der tilbydes i området. Apples Creative Pros står for gratis, daglige sessioner med fokus på fotografering, musik, kunst og design, kodning, sundhed og fitness og meget andet.
Over 100 nye medlemmer af teamet i butikken slutter sig til Apple i Mexico i forbindelse med åbningen af Apple Antara, og mange af dem er tosprogede. Halvdelen af Apple Antara-teamet kommer fra Apples første butik i Mexico, Apple Via Santa Fe, for at betjene kunderne i den nye butik. Teamet står klar til at byde besøgende fra hele verden indenfor i den nye butik.
Apple Antara åbner på fredag kl. 17. Du kan tilmelde dig Today at Apple-events her: apple.com/mx/today.
Billeder af Apple Antara