Artikel
12. juni 2019
Når ord ikke slår til, finder lærere et fælles sprog med iPad
This feature is part of a series of stories spotlighting teachers and students using innovative technology in the classroom.
En enkelt stemme råber “Sabah-ul-khair”, og et ivrigt kor af stemmer svarer.
På Wilhelm-Ferdinand-Schüßler-Tagesschule i Düsseldorf, Tyskland, starter læreren Nick Kyriakidis altid sprogundervisningen med at bede en elev om at sige “god morgen” på elevens modersmål. Denne morgen, som de fleste andre morgener, er sproget arabisk.
Mangfoldigheden i dette klasseværelse afspejler en ændring i Tyskland og resten af Europa. De sidste fem år har dette område oplevet den største strøm af indvandrere og flygtninge siden Anden Verdenskrig. Mange er flygtet fra vold og krig i Mellemøsten, og dette er en udfordring for underviserne, som ikke blot konfronteres med flere sprog, men også med andre og helt anderledes alfabeter. Nogle nye elever har aldrig været i et klasseværelse før.
For Kyriakidis, 47, og hans kollega Sinaan El Haq Hadjeri, 31, der underviser denne klasse skiftevis på forskellige dage, er iPad et af de mest effektive værktøjer til at overkomme sprogbarrieren.
“Børn trækker sig, når de er bange for [at lave] fejl,” siger Kyriakidis. “Hvis vi forsøger at mindske denne frygt, er det meget nemmere for dem at samarbejde med os, fordi de ikke har noget at tabe.”
“Med iPad … det er noget andet, end når de skriver noget [på papir], og jeg kommer med min røde pen og siger ‘det er forkert’,” siger Hadjeri. “[Med iPad] finder de selv ud af det.”
Ud af skolens ca. 325 elever fra 39 forskellige lande har ca. 20 procent tysk som andetsprog (Deutsch als Zweitsprache – DAZ). Ud af de syv elever, der er i klassen i dag, er fire fra Syrien, og de tre andre kommer fra henholdsvis Afghanistan, Irak og Kenya.
Siden skolen begyndte at bruge 1:1 iPad-programmet, hvor hver enkelt elev har adgang til sin egen iPad, har 100 procent af deltagerne i programmet bestået, hvilket er en stigning på 20 procent. Og denne forvandling gælder ikke mindst DAZ-eleverne.
Og dermed også Medina Ibrahim, 13, og hendes bror Mohammed, 16, der kom til Tyskland sammen med deres forældre og to yngre søskende. På deres rejse fra Aleppo i Syrien kom de gennem Tyrkiet, før familen slog sig ned i Düsseldorf.
Medina siger, at de følte sig meget ensomme i starten, fordi de ikke kunne tale tysk og havde svært ved at få venner.
I løbet af det sidste år har Medina, hendes bror og de andre elever i denne klasse arbejdet på deres iPads hver eneste dag og bl.a. gjort brug af det undervisningsmateriale, som Kyriakidis har lavet med Keynote. I dag sammensætter Medina en sætning med ordene i rigtig rækkefølge og bruger stemmeoptagelse til at læse den op på tysk til iPad. Det giver hende og de andre elever mulighed for at udtale fremmede ord for sig selv uden at være bange for at dumme sig og for at arbejde i deres eget tempo.
Overalt i Europa finder skoler nye måder at bruge Apple-teknologien på for at hjælpe lærere og elever med at skabe kontakt og kommunikere.
“Jeg vil gerne være en, der elskede dem, underviste dem og inspirerede dem. En, der hjalp dem med at finde sig til rette.”
På Collège Daniel Argote i Pau, Frankrig, sendes eleverne hjem med en videooptagelse af en undervisningstime, som deres lærer har optaget og lagt på deres iPads, og næste dag gennemgås “hjemmearbejdet” i klassen. På den måde kan elever, hvis forældre ikke taler flydende fransk, både lære noget i og uden for klasseværelset.
På Stenkulaskolan i Malmø, Sverige, hvor 98 procent af eleverne har svensk som andetsprog, har lærerne set et spring på 80 procent i matematikkaraktererne, siden de begyndte at sende eleverne hjem med lignende undervisningsvideoer, som en svensklærer havde optaget.
Og på St. Cyres School i Penarth, Wales, hvor eleverne i den ældste klasse i 2018 med engelsk som andetsprog arbejdede med iPad, forbedrede de deres karakterer med gennemsnitlig 3,8 point i løbet af året. Dermed overgik de for tredje år i træk de elever, der havde engelsk eller walisisk som modersmål.
I maj 2019 annoncerede Apple, at Malala-fonden gik med i samarbejdet med fagskolen Simplon om at undervise udsatte grupper i Frankrig i kodningssproget Swift – med et nyt fokus på flygtninge og tvangsforflyttede unge kvinder. Apples Alle kan kode-forløb vil hjælpe dem med at opnå de praktiske færdigheder, der kræves for at få en karriere inden for softwareudvikling. Apple vil bevilge penge til ansættelse og oplæring af lærere samt til enheder som f.eks. iPad.
Kyriakidis og Hadjeri siger, at de ville ønske, de havde haft adgang til nutidens teknologi og støtte, da de var unge. De kom begge to til Tyskland som børn uden at kunne sproget og ved, hvordan det er at føle sig isoleret et nyt sted. Det er også en af grundene til, at eleverne føler sig meget knyttet til begge lærere – og følelsen er gensidig.
“De er som mine børn,” siger Hadjeri, som flere gange har oplevet at komme på arbejde og konstatere, at en elev var fraværende – for derefter at finde ud af, at familien var blevet deporteret. “Jeg vil gerne være en, der elskede dem, underviste dem og inspirerede dem. En, der hjalp dem med at finde sig til rette – en hjælp jeg altid ønskede, men aldrig fik. En, som siger … mist ikke modet, du skal nok klare det.”
I løbet af det sidste år har Medina og Mohammed lært så meget, at dette bliver deres sidste semester med DAZ-undervisning hos Kyriakidis og Hadjeri. Medina holdt for nylig et foredrag om Napoleon i en historietime i form at en Keynote-præsentation, som hun fremførte udelukkende på tysk. Hun vil gerne være ingeniør, og hendes bror apoteker.
Via en tolk siger Medina, at hun var glad i Syrien, men nu og her i Tyskland er hun ikke bare glad, hun er også i sikkerhed.
Denne artikel er en del af en serie med fokus på lærere og elever, der bruger innovativ teknologi i klasseværelset.
Billeder af Wilhelm-Ferdinand-Schüßler-Tagesschule