UPDATE 13. maj 2019

Helt ny Apple TV App fås i over 100 lande fra i dag

Apple TV App samler de bedste serier og film fra Apple TV-kanaler, iTunes og over 150 videoapps

Se nu-fanen, der viser “Spider-Man: Into the Spider-Verse”.
Den helt nye Apple TV App fås nu i over 100 lande og samler de forskellige måder, hvorpå man kan finde og se serier, film m.m., i én app.
Den helt nye Apple TV App samler alle de forskellige måder, man kan se TV på, i én app. Den fås fra i dag i over 100 lande til iPhone, iPad, Apple TV og udvalgte Smart TV-modeller fra Samsung. 
Med de gratis softwareopdateringer til iOS 12.3 og tvOS 12.3 kan kunder i hele verden nu abonnere på Apple TV-kanaler i Apple TV App. De betaler kun for de kanaler, de ønsker at se, og det hele kan ses on-demand direkte i Apple TV App. Apple TV-kanaler i USA omfatter populære tjenester som HBO, Starz, SHOWTIME, Smithsonian, EPIX, Tastemade og nye tjenester som MTV Hits, og flere vil blive tilføjet med tiden rundt om i verden.1
Billede fra Showtime af “Billions”.
Kunderne kan nu abonnere på Apple TV-kanaler i Apple TV App, og de betaler kun for de kanaler, de vil se. Her kan de se forskellige serier og afsnit online eller offline og dele deres abonnement via Familiedeling.
Via Familiedeling kan op til seks familiemedlemmer være fælles om et abonnement på Apple TV-kanaler blot ved hjælp af deres Apple-id og adgangskode. Abonnenter kan se serier og film online eller downloade dem og se dem offline. Det gør Apple TV til det første og eneste sted, hvor HBO-abonnenter kan downloade film og serier som “Game of Thrones” og se dem offline.
Fra og med i dag kan brugere i hele verden også få personlige anbefalinger af serier og film fra over 150 videoapps og streamingtjenester samt over 100.000 film og serier fra iTunes, herunder den største samling af 4K HDR-titler, som kan købes eller lejes – alt sammen i den nye Apple TV App. Se nu-fanen har en Kø, hvor brugerne hurtigt kan finde og se deres favoritter – og aktiviteten synkroniseres på tværs af alle deres enheder. Desuden kan de finde samlinger med nøje udvalgt indhold, som er baseret på en sikker og omfattende forståelse af, hvad den enkelte bruger kan lide at se.
iPad, der viser fanen Børn.
Apple TV App byder på en ny fane særligt til børn, som indeholder programmer og film, som er håndplukket til børn i alle aldre.
Kunderne får også en ny fane særligt til børn med programmer og film, der er håndplukket til børn i alle aldre, samt den banebrydende Sport-fane, der gør det nemt at finde kampe og få notifikationer om kundens foretrukne hold og ligaer. Derudover kan kunderne finde de film og serier, de har købt i iTunes, under fanen Bibliotek, der med sit nye design nu er inddelt i Senest tilføjet, Hentet, Genrer m.fl.
Tilgængelighed
  • Den helt nye Apple TV App fås fra i dag til iPhone-, iPad- og Apple TV-kunder i over 100 lande med iOS 12.3 og tvOS 12.3, og den vil kunne fås til Mac til efteråret.
  • Fra og med i dag vil Apple TV App, som tilbyder Apple TV-kanaler samt film og serier fra iTunes, også være tilgængelig på alle Samsungs Smart TV-modeller fra 2019 og udvalgte modeller fra 2018.
  • Det er også nyt, at kunder med AirPlay 2-kompatible Smart TV-modeller fra Samsung fra og med i dag kan afspille videoer og andet indhold fra deres iPhone, iPad og Mac direkte på deres Smart TV. Kunderne skal opdatere til iOS 12.3 eller macOS 10.14.5 for at kunne afspille eller dublere indhold til AirPlay 2-kompatible Smart TV-modeller.
  • Kunder med et understøttet Smart TV fra VIZIO, LG eller Sony vil få AirPlay 2- og HomeKit-understøttelse senere på året. 
  • Til efteråret vil Apples originale videoabonnementstjeneste, Apple TV+, blive tilgængelig i Apple TV App.

Billeder af Apple TV App

    1Tilgængeligheden af netværk og streamingapps kan variere fra land til land. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder.

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36