PRESSEMEDDELELSER 18. marts 2019

De splinternye iPad Air og iPad mini leverer spektakulær power og funktionalitet

10,5" iPad Air tilbyder førsteklasses funktioner og ydeevne til en banebrydende pris

7,9" iPad mini kombinerer understøttelse af Apple Pencil, en avanceret Retina-skærm og A12 Bionic-chippen med et populært design

iPad Air med Smart Keyboard og Apple Pencil.
Den nye iPad Air, der understøtter Apple Pencil og Smart Keyboard, introducerer førsteklasses funktioner og ydeevne til en banebrydende pris. 
Cupertino, Californien – Apple lancerede i dag den splinternye iPad Air i et ultratyndt 10,5" design med de nyeste innovationer som understøttelse af Apple Pencil1 og førsteklasses ydeevne til en banebrydende pris. Med A12 Bionic-chippen med Apples Neural Engine får den nye iPad Airs ydeevne et boost på 70 % og dobbelt så hurtig grafik, og den avancerede Retina-skærm med True Tone-teknologi er næsten 20 % større med over en halv million flere pixels.2
Apple lancerede også den nye 7,9" iPad mini i dag, en større opgradering for fans af iPad mini, som elsker det kompakte, utroligt bærbare design fyldt med den nyeste teknologi. Med A12 Bionic-chippen er den nye iPad en powerfuld maskine til multitasking, som leverer tre gange så hurtig ydeevne og ni gange hurtigere grafik.3 Den avancerede Retina-skærm med True Tone-teknologi og understøttelse af bredt farveområde er 25 % klarere3 og har den højeste pixeltæthed på en iPad nogensinde, så den giver en fængslende visuel oplevelse i alle omgivelser. Og med understøttelse af Apple Pencil1 er den nye iPad mini den perfekte notesblok til at tage med hvor som helst, så du kan tegne og notere dine tanker på farten. De nye iPad-modeller kan bestilles fra i dag og fås i butikker i næste uge.
iPad mini med Apple Pencil.
En større opgradering af den populære iPad mini gør, at den nu understøtter Apple Pencil og har både en Retina-skærm og A12 Bionic-chippen.
“iPad fortsætter med at give magiske nye oplevelser til et voksende antal brugsområder, hvor den er den absolut bedste enhed – det gælder alt fra at spille augmented reality-spil, skrive noter og tegne med Apple Pencil til at streame HD-film, redigere 4K-film og lære at udvikle apps med Swift Playgrounds,” sagde Phil Schiller, Apples Senior Vice President for Worldwide Marketing. “I dag tager iPad-familien to store skridt fremad med en splinterny 10,5" iPad Air, der leverer førsteklasses størrelse, funktioner og ydeevne til en banebrydende pris, og en større opgradering af 7,9" iPad mini, som også leverer understøttelse af Apple Pencil, en Retina-skærm og A12 Bionic-chippen til de mange kunder, der elsker den kompakte størrelse.”
NBA 2K iOS-app på iPad Air.
Den powerfulde og smarte A12 Bionic-chip løfter ydeevnen på iPad Air (på billedet) og iPad mini til et helt nyt niveau.

Apple Pencil og iPad – Det perfekte par    

Apple Pencil giver brugere af iPad mini og iPad Air nye muligheder for kreativitet og produktivitet, uanset om de vil tegne og notere deres tanker eller rette dokumenter og redigere billeder. Dette populære værktøj til studerende, kunstnere og til brug på arbejdspladsen leverer en bemærkelsesværdigt flydende og naturlig tegneoplevelse og sørger for pixelperfekt præcision og lav latenstid til aktiviteter i populære apps, som f.eks. Procreate, Notability, Pixelmator Photo (kommer snart) og Microsoft Office.
iPad mini med Apple Pencil laver arkitektnoter.
Understøttelse af Apple Pencil på den nye iPad mini (på billedet) og iPad Air giver endnu flere muligheder for at tage noter, redigere billeder og skrible idéer ned på farten. 

A12 Bionic-chippen leverer power og bærbarhed i skøn forening 

Neural Engine i A12 Bionic-chippen, som er designet af Apple, er drivkraften bag den næste generation af apps og iPad-arbejdsgange, som bruger avanceret maskinlæring og Core ML til at skabe medrivende AR-oplevelser, fotorealistiske effekter i 3D-spil og imponerende grafikhastighed i apps. 
Det er nu nemmere og hurtigere at holde kontakten med iPad mini og iPad Air, som har samme fantastiske Wi-Fi-ydeevne og LTE-forbindelser4 i gigabit-klassen, der er indbygget i de mest avancerede iPad Pro-modeller. Med den indbyggede eSIM-teknologi kan brugerne nemt oprette forbindelse til mobildataabonnementer fra iPad, når de er på rejse i mere end 180 lande over hele verden.
iPad mini med AR-app.
Mere end 1,3 millioner apps er specialdesignede til iPad – fra medrivende AR-oplevelser til tegning med Apple Pencil og kontakt med venner og familie.

Avancerede kameraer til smukke billeder og videoer 

Med de avancerede kameraer på for- og bagside tager iPad mini og iPad Air smukke billeder og optager tydelige og stabile 1080p HD-videoer. De opgraderede kameraer med enestående ydeevne i lav belysning og videooptagelse i HD-kvalitet er fantastiske til dokumentscanning og til at holde kontakten med venner og familie med Group FaceTime-opkald, og de avancerede sensorer er med til at give medrivende AR-oplevelser.
iMovie iOS-app på iPad mini.
Den nye iPad mini (på billedet) og iPad Air tager billeder og video i høj opløsning og gør det nemt og problemfrit at redigere 4K-film.

Mere end en million apps kun til iPad

App Store er det bedste sted at finde mere end 1,3 millioner apps, der er specialdesignede til iPad – fra dagbogsføring med Apple Pencil til styring af tidsplaner og økonomi, redigering af billeder, læring, kontakt med venner og familie og spil. I modsætning til telefonapps på andre platforme, der er strakt ud, fordi de oprindeligt havde et andet format, kører apps udviklet til iPad fantastisk og ser godt ud på alle iPad-modeller.

iOS på iPad

iPad Air og iPad mini med iOS er perfekte til at holde produktiviteten i vejret på farten, og det hjælper brugerne med at få tingene hurtigere fra hånden med funktioner som f.eks. Genveje i Siri, billedsøgning og Memoer. Dock giver hurtig adgang til de mest brugte apps og dokumenter fra enhver skærm og gør det let at multitaske takket være Split View og Slide Over. Træk og anbring gør det nemmere end nogensinde at flytte billeder, tekst og filer imellem apps, og administration af dokumenter i appen Arkiver er problemfrit og nemt på iPad og på tværs af Apple-enheder.
iPad Air med Apple Pencil, der viser Slide Over-skærmen i iMessages.
Multitasking og administration af dokumenter på iPad går hurtigt og nemt med iOS 12.
Apple har i dag bekendtgjort, at en opdatering til iWork til iOS vil kunne fås i næste uge med forbedret integration af Apple Pencil, herunder nye animationsfunktioner i Keynote, som giver brugerne mulighed for at tegne en animationssti til alle genstande, og en splinterny brugergrænseflade, som giver mulighed for nem implementering af byggeeffekter, som f.eks. flyt, rotér og skalér.

Det bedste, mest komplette udvalg af iPad-modeller nogensinde

De nye iPad Air og iPad mini slutter sig til den meget prisvenlige 9,7" iPad-model og den mest avancerede iPad Pro-model, og tilsammen udgør de det bedste og mest innovative iPad-udvalg nogensinde. Hele udvalget har nu understøttelse af Apple Pencil, bedst-i-klassen-ydeevne, avancerede skærme og batteritid til en hel dag6, så de kan give en oplevelse, der ikke fås på nogen anden enhed. Der findes en iPad til alle, uanset om kunderne prioriterer bærbarhed, skærmstørrelse, ydeevne eller pris.  Læs mere om iPad-modellerne på apple.com/dk/ipad/compare.
iPad-modellerne med Apple Pencil.
Hele iPad-udvalget har nu understøttelse af Apple Pencil, bedst-i-klassen-ydeevne, avancerede skærme og batteritid til en hel dag.
Priser og tilgængelighed
  • De nye iPad mini- og iPad Air-modeller fås med finish i sølv, space grey og guld i konfigurationer med 64 GB og 256 GB. Den nye iPad mini fås fra 3.399 kroner for Wi-Fi-modellen og 4.499 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen, og 10,5" iPad Air fås fra 4.299 kroner for Wi-Fi-modellen og 5.399 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen på apple.com og i Apple Store-appen, og de kan også købes hos autoriserede Apple-forhandlere og udvalgte udbydere (priserne kan variere).
  • De nye iPad-modeller kan bestilles fra i dag på apple.com og i Apple Store-appen i Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Holland, Hongkong, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Schweiz,Singapore, Spanien, Sverige, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig. Fra næste uge fås de nye iPad-modeller i disse lande og områder samt i Kina (kun Wi-Fi-modellerne), Macao (kun Wi-Fi-modellerne) og Mexico og flere lande følger derefter, inkl. Colombia, Grækenland, Indien, Israel, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Thailand (kun Wi-Fi-modellerne) og Tyrkiet
  • Apple Pencil (1. generation) kan købes separat for 769 kroner. Smart Keyboard kan købes separat til 10,5" iPad Air for 1.399 kroner med layout til mere end 30 sprog, blandt andet kinesisk (forenklet), fransk, tysk, japansk og spansk.
  • Smart Cover i polyuretan kan købes for 349 kroner til iPad mini og 429 kroner til iPad Air i koksgrå, hvid, sandpink og som noget nyt i papajagul, og desuden kan Smart Cover i læder fås til iPad Air for 629 kroner i sort, saddelbrun, natblå og rød.
  • Få et beløb for din gamle enhed, der kvalificerer sig til ordningen, til brug for dit næste køb, eller få et Apple Store-gavekort, som du kan bruge når som helst7. Hvis din enhed ikke er kvalificeret til kredit, genanvender Apple den gratis.
  • Alle kunder, der køber en iPad hos Apple, får tilbudt gratis personlig indstilling (i butikken eller online) og får hjælp til at tilpasse deres iPad, indstille mail, finde nye apps i App Store og meget mere.

Billeder af iPad mini og iPad Air

    1 Første generation Apple Pencil sælges separat.
    2 Sammenlignet med 9,7" iPad.
    3 Sammenlignet med den forrige generation iPad mini.
    4 Netværkshastigheder afhænger af udbyderens netværk.
    5 Ikke alle udbydere understøtter eSIM eller Apple SIM. Kontakt din udbyder for at få mere at vide. Ikke tilgængelig i Kina.
    6 Batteritiden afhænger af enhedens indstillinger, brug og mange andre faktorer. De faktiske resultater kan variere.
    7 Værdien ved indbytning varierer baseret på den indbyttede enheds stand, årgang og konfiguration og kan også variere, afhængigt af om indbytningen sker online eller i en butik. Du skal være mindst 18 år gammel. Indbytning i butikker kræver fremvisning af gyldigt billed-id (lokal lovgivning kan kræve, at disse oplysninger gemmes). Yderligere vilkår fra Apple eller Apples indbytningspartnere kan være gældende.

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36