PRESSEMEDDELELSER 29. januar 2019

Apple præsenterer nye Today at Apple-sessioner

Over 50 nye sessioner nu tilgængelige

Et medlem af Apple-teamet og to kunder, der bruger iPad.
Nye Today at Apple-sessioner giver deltagerne endnu flere muligheder for at finde inspiration og skabe nyt.
Cupertino, Californien – Apple præsenterede i dag et nyt Today at Apple-tiltag i form af sessioner i tre nye og udvidede formater – Skills, Walks og Labs – som tilbyder praktiske gruppesessioner fokuseret på fotografi, video, musik, kodning, appudvikling, kunst, design og meget mere. De nye sessioner er gratis i alle Apple Stores verden over og giver de besøgende mulighed for at finde den session, der passer til netop deres interesser og færdighedsniveau, for at inspirere til læring, opmuntre til at skabe nye relationer og slippe kreativiteten løs.
Kunder, der tager billeder med iPhone Xr.
Photo Walks opmuntrer de besøgende til at finde inspiration i deres lokalområder.
Siden lanceringen af Today at Apple i 2017 har Apple afholdt over 18.000 gratis sessioner om ugen med flere millioner deltagere i hele verden. Den nyeste tilføjelse udvider de mest populære Today at Apple-sessioner, Walks og Labs, og giver de besøgende endnu flere muligheder for at få mere ud af deres produkter, finde inspiration i deres lokalsamfund og få vejledning fra kreative fagpersoner i verdensklasse. 
“Helt fra begyndelsen har Today at Apple handlet om at uddanne og inspirere de lokalsamfund, vi arbejder for. Disse nye sessioner giver kunderne mulighed for at slippe det kreative potentiale løs, som de alle ligger inde med,” udtalte Angela Ahrendts, Apples Senior Vice President for Retail. “Der findes en Today at Apple-session til alle, og vi glæder os til at se, hvad I finder på.” 
En skitse på iPad tegnet med Apple Pencil.
Til Skills-sessionerne kan deltagerne lære om og udøve nye kreative teknikker.
Today at Apple-sessioner i tre formater fremmer læring og kreativitet: 
  • Skills er velegnet til kunder, der er interesserede i at lære nye kreative teknikker, så de kan få mere ud af vores produkter, som f.eks. at lave en hurtig video med Clips-appen eller redigere billeder på iPhone. De nye Skills-sessioner omfatter “Notes and Chords with GarageBand”, “Sketching Ideas in Notes”, “Photo Editing Techniques” med flere.
  • Walks inviterer kunderne til at bevæge sig uden for butikken sammen med en kreativ ekspert, hvor de udforsker omgivelserne, skaber nye relationer til lokalområdet og gør brug af nye færdigheder på tværs af interesseområder som fotografi, musik og sundhed. De nye Walks omfatter “Capturing Cinematic Shots”, “Creating Soundscapes with GarageBand” og en gåtur med fokus på sundhed og fitness, “Staying Motivated”, skabt i samarbejde med fitnesseksperten Jeanette Jenkins.
  • Labs hjælper kunderne med at eksperimentere med kreative teknikker, og sessionen afsluttes med at begynde på et projekt. Mange Labs-sessioner er skabt i samarbejde med verdenskendte kunstnere og andre kreative personligheder. I kølvandet på vellykkede Labs med Florence Welch og fotograf Chase Jarvis kan dygtige kunder finde inspiration i nye Labs som “Beat Making with Swizz Beatz”, “Small Screen Magic with Zach King” og “Drawing Treehouses with Foster + Partners”.
Today at Apple er også en fantastisk ressource for familier og børn i alle aldre, der er interesserede i fotografi, kodning, kunst og design og meget mere. Labs som “Fun Family Portraits”, “Sphero Robot Obstacle Challenge” og “Make Your Own Emoji” er udviklet til at uddanne og inspirere til kreativitet blandt vores yngste besøgende.
Today at Apple omfatter sessioner udviklet specifikt til undervisere, så lærere kan finde nye måder at bruge teknologi i klasseværelset på med Labs som “App Design and Prototyping” og “Class Projects with Clips”, der er baseret på forløbene Alle kan kode og Alle kan være kreative. 
Forum set oppefra.
Labs finder sted i Forum, butikkens hjerte, der fungerer som mødested for lokalsamfundet og huser Today at Apple.
For at forbedre Today at Apple-oplevelsen i alle butikkerne opgraderer Apple deres eksisterende butikker med designelementer, der øger butikkens antal af Today at Apple-sessioner og kapacitet betydeligt. Disse opgraderinger omfatter tilføjelsen af Forum, et område i butikken med en stor videovæg og siddepladser, der fungerer som mødested for lokalsamfundet og huser Today at Apple. Nogle butikker får også Avenues og, hvor det er muligt, en lund med træer og indbyggede siddepladser. 
Du kan finde og tilmelde dig en ny session på www.apple.com/today eller under Sessions-fanen i Apple Store-appen.

Billeder af Today at Apple

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36