UPDATE 5. november 2018

iPad Pro: Anmeldelserne er kommet 

iPad Pro ved siden af tekstanimation med anmeldelser.
Anmeldere i hele verden er vilde med den helt nye iPad Pro. Her kan du læse noget af det, anmeldere og kreative mennesker har at sige om iPad Pro – om alt lige fra Liquid Retina-skærmen, der går fra kant til kant, til den powerfulde A12X Bionic-chip, Face ID, den nye Smart Keyboard Folio og anden generation af Apple Pencil:
WIRED
“Efter enhver tænkelig målestok er det de bedste, stærkeste og mest effektive iPad-modeller, jeg nogensinde har brugt. De forviser andre tablets til skammekrogen.”
Laptop
“12,9" iPad Pro … er den mest powerfulde mobile enhed, der nogensinde er fremstillet. A12X Bionic-processoren i denne tablet er langt hurtigere til visse opgaver end selv Core i7-processoren i mange bærbare computere, og enheden vejer endda kun 633 gram.”
Mashable
“Det føles så intimt og fantastisk at udføre kreativt arbejde på den, at jeg blev klar over, at Apple ikke blot prøver at ændre mine og dine gamle vaner. Apple prøver ikke at gøre iPad Pro til en erstatning for en bærbar computer, for det er slet ikke det, den er. De prøver at gøre noget, der er større, nemlig at opfinde en ny måde at arbejde kreativt på for en ny generation, der ikke er bundet af begrænsningerne ved at skulle klikke med en mus.”
Daring Fireball
“Den nye Apple Pencil er et af de bedste version 2.0-produkter, jeg nogensinde har set. Den originale Apple Pencil er et fantastisk produkt, men den nye nærmer sig perfektionen.”
Resource
“Den mobile arbejdsgang var fuldstændig problemfri, og både hardwaren og softwaren havde masser af power.”
The Independent (Storbritannien)
“Den nye iPad Pro er en enorm opgradering fra de tidligere modeller, og den er uden tvivl Apples mest vellykkede og attraktive tablet hidtil. Den er utrolig hurtig og fleksibel – sikkert langt ud over, hvad mange har brug for – men især til kreativt arbejde er der ingen tvivl om, at den bliver den foretrukne tablet.”
Pocket-lint (Storbritannien)
“Apple har udviklet en iPad, som mange professionelle brugere sikkert ønsker sig – og det er ikke kun pga. den større skærm og det slankere design. Den åbner så mange nye muligheder for at arbejde på farten, at den vil være interessant for dem, der er begyndt at overveje, om de egentlig stadig har brug for en bærbar computer.”
CityNews (Canada)
“Apples nyeste iPad Pro er virkelig smuk. Det er svært ikke at blive begejstret, når man har den i hænderne. Og wauw-faktoren fortsætter, når man opdager, hvad den kan. Den er et kraftværk – og efter min mening den bedste iPad til dato.”
HardwareZone Singapore
“Tanken om, at man kan bruge en iPad til alle sine computeropgaver, er meget tiltrækkende, og jeg tror, at den nyeste iPad Pro er tæt på at gøre drømmen til virkelighed. Den er superbærbar og har en ufattelig ydeevne.”
Catherine Madden, informationsdesigner og kunstner
Narinder Sagoo, arkitekt og designer
Pokras Lampas, kunstner
Kunderne kan bestille den nye 11" og 12,9" iPad Pro på apple.com og i Apple Store-appen. Den nye 11" og 12,9" iPad Pro, den nye Apple Pencil og det nye Smart Keyboard Folio kan købes fra onsdag den 7. november på apple.com og i Apple Store-appen.

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36