UPDATE 15. oktober 2018

Adobe giver en forsmag på Photoshop CC på iPad og nye apps til kreative professionelle

En iPad-skærm, der viser Photoshop CC’s redigeringsvindue.
Med Photoshop CC på iPad kan brugerne åbne og redigere originale PSD-filer med Photoshops avancerede værktøjer til fotoredigering og få adgang til Photoshops velkendte panel med lag.
I dag til Adobe MAX gav Adobe en forsmag på Photoshop CC på iPad samt Project Aero, et værktøj, der giver brugerne mulighed for at designe AR-oplevelser, og Project Gemini, som er en tegneapp. Adobe introducerede også Premiere Rush CC, den første brugervenlige alt-i-en-app til redigering af videoindhold til sociale medier.
  • Photoshop CC, som er blevet redesignet til at give en moderne touch-oplevelse, har samme effektivitetsniveau og nøjagtighed som sit modstykke, versionen til stationære computere. Med Photoshop CC på iPad kan brugerne åbne og redigere originale PSD-filer med Photoshops avancerede værktøjer til fotoredigering og få adgang til Photoshops velkendte panel med lag. Med Photoshop CC på flere enheder (fås for første gang til iPad i 2019) vil du kunne starte dit arbejde på en iPad og uden problemer se alle dine redigeringer i Photoshop CC på din stationære computer via Creative Cloud.
  • Adobe gav en forsmag på Project Aero, et nyt AR-værktøj til flere enheder, der giver brugerne mulighed for at udvikle augmented reality-oplevelser. Project Aero er den første AR-app, der er bygget til designere og kunstnere, og den sneg sig for første gang med på scenen til Apple’s Worldwide Developer Conference tidligere i år. Project Aero giver mulighed for at skabe AR-oplevelser på den bedst mulige måde, så kreative sjæle kan placere digitalt indhold i den virkelige verden. Til Adobe MAX fremviste Adobe fremtidens AR-drevne detailbutik og løftede sløret for spændende muligheder for medrivende designoplevelser.
  • En ny app designet til at effektivisere tegne- og maleprocesser på tværs af enheder, Project Gemini, fås for første gang til iPad i 2019. Pixel- og vektorgrafik samt nye dynamiske børster kombineres i en enkelt appoplevelse, der er udviklet til tegning. Med Project Gemini kan kunstnere bruge og synkronisere deres foretrukne Photoshop-børster, og det fungerer problemfrit med Photoshop CC.
  • Premiere Rush CC, som er designet specifikt til skabere af onlinevideoer, integrerer optagelse, intuitiv redigering, forenklet farve-, lyd- og bevægelsesgrafik med ukompliceret udgivelse på førende sociale platforme som f.eks. YouTube og Instagram – alt sammen i én brugervenlig løsning. Med Premiere Rush CC skal man ikke være ekspert i video, farve eller lyd for at lave og udgive videoer i professionel kvalitet. Premiere Rush CC udnytter Premiere Pro CC og After Effects CC’s styrker og tilbyder indbygget adgang til Motion Graphics-skabeloner i professionelt design i Adobe Stock, så man kan komme hurtigt fra start. Desuden får du Sensei-drevet automatisk lydstyrketilpasning med ét klik til at justere musik og normalisere lyd. Brugerne har adgang hvor som helst, så de kan lave fængslende videoprojekter – optimeret til distribuering på sociale medier – på en enhed og udgive fra en anden med en ensartet brugeroplevelse på stationære computere og mobile enheder.

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36