PRESSEMEDDELELSER 7. november 2017

iPhone X kommer til Sydkorea, Thailand, Tyrkiet og ti andre lande

Fredag den 24. november vil iPhone X blive sat til salg i yderligere 13 lande i Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien inklusive Macao.
Cupertino, Californien – Apple annoncerede i dag, at iPhone X, fremtidens smartphone – med et revolutionerende nyt design, en imponerende all screen-skærm, trådløs opladning og et utroligt kamera på bagsiden med dobbelt optisk billedstabilisering – vil komme i handlen i yderligere 13 lande i Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien inklusive Macao fredag den 24. november. 
iPhone X har et fantastisk design udelukkende i glas og rustfrit stål med en smuk 5,8” Super Retina-skærm, en A11 Bionic-chip med neural arkitektur til effektiv maskinlæring, medrivende oplevelser med augmented reality og 3D-spil, trådløs opladning og Face ID, der gør det muligt at låse op for iPhone, foretage godkendelser og betale for køb på en innovativ og sikker ny måde. TrueDepth-kameraet, der er grundlaget for Face ID, introducerer Portræt-funktion med Portrætlys til kameraet på forsiden, som kan bruges til at tage flotte selfies med dybdeskarphedseffekt. Kameraet gør det også muligt at lave Animojis, der med registrering og analyse af over 50 forskellige muskelbevægelser i brugerens ansigt kan vække emojis til live på en sjov ny måde. Et redesignet kamera på bagsiden med dobbelt optisk billedstabilisering byder på et nyt farvefilter, pixels med større bitdybde, en forbedret indbygget billedsignalprocessor fra Apple og Portræt-funktion med Portrætlys, så kunderne kan tage billeder og optage video i fremragende kvalitet. iPhone X er dækket af glas på både forside og bagside – det mest holdbare glas i en smartphone nogensinde. Den fås i to flotte farver: sølv og space grey.  
Priser og tilgængelighed
  • iPhone X kan fås i sølv eller space grey med 64 GB eller 256 GB fra $999 (USA) på apple.com og hos Apple-forhandlere og -udbydere (priserne kan variere).
  • Kunder vil kunne købe iPhone X fra fredag den 24. november i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Cambodja, Kosovo, Macao, Makedonien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Sydafrika, Sydkorea, Thailand og Tyrkiet.
  • iPhone X vil kunne købes i Israel fra torsdag 23. november.
  • iPhone X kan købes i Andorra, Australien, Bahrain, Belgien, Bulgarien, Canada, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Grønland, Guernsey, Holland, Hongkong, Indien, Irland, Island, Isle of Man, Italien, Japan, Jersey, Kina, Kroatien, Kuwait, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Mexico, Monaco, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Puerto Rico, Qatar, Rumænien, Rusland, Saudi-Arabien, Schweiz, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Taiwan, Tjekkiet, Tyskland, UAE, Ungarn, Østrig, USA og Jomfruøerne (USA).
  • Apple-designet tilbehør, herunder læder- og silikoneetuier i flere forskellige farver, kan fås fra $39 (USA), og et nyt Folio-etui i læder til iPhone X kan fås fra $99 (USA). Lightning-docks med metallisk finish i matchende farver kan fås fra $49 (USA) (priserne kan variere).

Billeder af iPhone X

Pressekontakt

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36