UPDATE 27. november 2017

iPad Pro-kunstnere fejrer 10-års jubilæet for Urban Sketchers

Urban Sketchers er et globalt kunstnerfællesskab, der primært har fokus på at fremme tegning “on location”.
Kunstnere og visuelle fortællere i Urban Sketchers-fællesskabet bruger iPad Pro og Apple Pencil til at indfange dynamikken og kulturen i de byer, de bor i og besøger. Kunstnere som San Franciscos Uma Kelkar, Hongkongs Rob Sketcherman, Singapores Don Low og Berlins Omar Jamarillo siger, at iPad Pro og Apple Pencil er den oplagte løsning til at tegne hvor som helst takket være produkternes mobilitet, fleksibilitet og alsidige værktøjer.  
Urban Sketchers er et globalt kunstnerfællesskab, der primært har fokus på at fremme tegning “on location”. Urban Sketchers fejrer deres 10-års jubilæum i år.  

Uma Kelkar, San Francisco

Uma Kelkar, mor til to og tekniker i en krævende stilling i Silicon Valley, siger, at iPad Pro sparer hende besværet med at finde farver frem og rydde dem væk igen, så hun kan fokusere på at tegne.
Uma er en prisvindende friluftsmaler, som behersker flere slags medier. Hun har været medlem af Urban Sketchers siden 2010, og i år begyndte hun at tegne på iPad Pro. “På superstressende dage, hvor kunst faktisk er en nødvendighed for mig, giver iPad Pro mig mulighed for at bringe mig selv i balance igen, uden at jeg skal bekymre mig om at spilde maling,” siger hun.  

Rob Sketcherman, Hongkong

Rob Sketcherman bruger iPad Pro, fordi det er “legende let at eksportere og dele værker samt muligt at forsvinde i mængden hvor som helst.”
Rob er selvlært kunstner, og hans kunst har ført ham verden rundt på diverse tegneopgaver og workshops, hvor han har undervist. Rob har været medlem af Urban Sketchers i over fire år, og i al den tid har han udelukkende lavet kunst på iPad. Han begyndte at tegne på iPad Pro i 2015, da den blev lanceret. “Fleksibiliteten [ved iPad Pro] gør, at jeg kan eksperimentere med linjer, tekstur og udtryk i lige så stort omfang, som jeg vil. Og fordi den er så taknemmelig at arbejde med, er der ingen grund til at frygte det blanke stykke papir, eller at et eksperiment går galt, så jeg potentielt ødelægger min skitsebog.”  
Sketcherman er en selvlært kunstner, der nu laver kunst udelukkende på iPad.

Don Low, Singapore

Don Low bruger iPad Pro med Procreate-appen og siger, at den giver ham fleksibilitet og masser af funktioner, der er nemme at bruge.
Don har over 20 års erfaring som illustrator og tegneserietegner og underviser på deltid i tegning på to universiteter i Singapore. Don har været medlem af Urban Sketchers siden 2009 og begyndte at tegne på iPad Pro i 2015. “Rent teknisk så elsker jeg, hvor nøjagtig Apple Pencil er med hensyn til tryk og hældning. Den registrerer alle former for tryk, ligesom når jeg bruger en kalligrafipen på papir, bare endnu bedre,” siger Don.  

Omar Jaramillo, Berlin

Omar Jaramillo værdsætter, at han kan bruge iPad Pro til at dele sine tegninger i realtid på sociale medier.
Omar begyndte at tegne som landskabsarkitekt og blev i 2012 inviteret til at deltage i et Artist-in-Residence-program i operahuset i Hannover, hvor han med sine tegninger dokumenterede instruktionen af en ballet. Siden da har han undervist på workshops rundt omkring i verden. Omar har været medlem af Urban Sketchers siden 2009 og sidder i organisationens bestyrelsesråd. Han begyndte at tegne på iPad i 2014. Tidligere i år begyndte han så at tegne på iPad Pro. “Apple Pencil i kombination med iPad Pro føles næsten som at tegne på papir. Jeg er også glad for, at man kan lave en video af, hvordan billedet blev tegnet,” siger han.  
Kunder kan tilmelde sig Today at Apple Sketch Walks med disse kunstnere som guides i San Francisco, Hongkong, Singapore og Berlin på apple.com/today.  

Billeder af Urban Sketchers

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36