PRESSEMEDDELELSER 5. juni 2017

iPad Pro-modeller på 10,5" og 12,9" lanceres med verdens mest avancerede skærm og banebrydende ydeevne

iOS 11, som lanceres til efteråret, giver nye funktioner, der gør iPad Pro endnu mere effektiv

Den nye iPad har verdens mest avancerede skærm og en utrolig ydeevne.
SAN JOSE, Californien – 5. juni 2017 – Apple præsenterede i dag en helt ny iPad Pro på 10,5" og en ny iPad Pro på 12,9", udstyret med verdens mest avancerede skærm med ProMotion-teknologi og fantastisk ydeevne takket være den nye A10X Fusion-chip. Den nye model på 10,5" reducerer kanterne med næsten 40 procent, så den fremstår i et utroligt kompakt format, der stadig vejer mindre end et halvt kilo. Kombineret med effektive nye iPad-funktioner i iOS 11, som lanceres til efteråret – f.eks. den helt nye Arkiver-app, Dock til personlig tilpasning, forbedrede multitasking-funktioner og større integration af Apple Pencil – giver iPad Pro brugerne mulighed for at være endnu mere produktive og kreative.
Den nye 10,5" iPad Pro er udstyret med en Retina-skærm i nyt design, der er 20 procent større end på 9,7" iPad Pro.
“Disse modeller er de mest effektive iPads, vi nogensinde har udviklet, idet de omfatter verdens mest avancerede skærme med ProMotion, den effektive nye A10X Fusion-chip og det avancerede kamerasystem fra iPhone 7,” sagde Greg Joswiak, Apples vice president of Product Marketing. “Sammen med iOS 11 vil disse nye iPad Pro-modeller radikalt ændre alt det, brugerne kan med iPad.”

Den mest avancerede skærm, nu med ProMotion

Med iPad Pro lanceres ProMotion, som automatisk justerer skærmen efter indholdets bevægelser.
Den strålende Retina-skærm i nyt design på iPad Pro omfatter nu ProMotion, en ny teknologi, som i kraft af opdateringsfrekvenser på op til 120 Hz gør det nemmere at scrolle, giver hurtigere responstid og får animeret indhold til at virke mere flydende. Apple Pencil får en endnu hurtigere respons med ProMotion, fordi den har markedets bedste latenstid på kun 20 millisekunder, så den virker endnu mere flydende og naturlig at tegne med. ProMotion giver også en bedre skærmkvalitet og mindre strømforbrug, idet den automatisk justerer skærmens opdateringsfrekvens i forhold til indholdets bevægelser.
Apple Pencil fungerer nu endnu bedre sammen med den nye iPad Pro, så den er mere flydende og naturlig at tegne med.
Den avancerede Retina-skærm er Apples klareste iPad-skærm nogensinde og har antirefleksbelægning, som gør det nemmere at se indholdet både indendørs og udendørs. True Tone justerer dynamisk skærmens hvidbalance, så den passer til lyset der, hvor du er, og giver en mere naturlig og nøjagtig visuel oplevelse. Det bredere farveområde sikrer, at iPad Pro kan vise farver i digital biografkvalitet.

Banebrydende ydeevne ved hjælp af A10X Fusion-chippen

A9X-chippen giver en utrolig ydeevne, der kan konkurrere med de hurtigste bærbare PC'er på markedet i dag.
iPad Pro har en banebrydende ydeevne, forbindelsesmuligheder og alsidighed nok til at klare selv de mest krævende opgaver. Den effektive nye 64-bit A10X Fusion-chip leverer en ydeevne, der er hurtigere end de fleste bærbare PC'er på markedet i dag, så uanset om man vil håndtere komplekse opgaver som at redigere billeder og 4K-video, rendere 3D-billeder eller spille spil, virker det alt sammen helt ubesværet. En 6-core-CPU og en 12-core-GPU giver op til 30 procent hurtigere CPU-ydeevne og 40 procent hurtigere grafikydeevne end den brancheførende A9X-chip, mens batteriet stadig holder hele dagen.¹ 
Både 10,5" og 12,9" iPad Pro er opdateret med de samme avancerede teknologier.
iPad Pro er den perfekte enhed til at tage billeder og videoer i professionel kvalitet, redigere og dele dem. Den har samme avancerede kameraer på for- og bagsiden som iPhone 7, deriblandt et 12-megapixels-kamera med optisk billedstabilisering, såvel som et 7-megapixels FaceTime HD-kamera. iPad Pro har også et lydsystem med fire indbyggede højttalere, der giver kraftig, klar og detaljeret lyd, uanset hvordan man holder den. Indbygget Apple SIM2 og understøttelse af 802.11ac Wi-Fi og 4G LTE Advanced3 gør det nemmere at holde forbindelsen, når man er på farten, i mere end 180 lande og områder.
Touch ID på iPad Pro har hurtigere reaktionstid, og denne funktion gør det enkelt og sikkert for brugerne at låse deres iPad op på, holde personlige oplysninger for sig selv i apps og godkende køb i App Store, iTunes Store og iBooks Store. Med Apple Pay på iPad har det aldrig været nemmere at betale for fysiske produkter og tjenester direkte i apps eller på websites i Safari.4

iOS 11 lancerer effektive iPad-funktioner

iOS 11 gør iPad mere effektiv og lancerer nye funktioner specielt til iPad, blandt andet en ny Arkiver-app og mulighed for at trække tekst, fotos og filer fra den ene app til den anden.
iOS 11, som kommer til efteråret, lancerer effektive nye funktioner til iPad, og de omfatter blandt andet:
  • En ny Dock til personlig tilpasning, der giver hurtig adgang til de apps og dokumenter, man bruger mest, fra enhver skærm
  • Forbedret multitasking, bl.a en appskifter i nyt design, der gør det muligt at bruge Spaces i iOS, så man nemmere kan skifte mellem apps eller parvise aktive apps, der bruges i Split View og nu også Slide Over
  • Den nye Arkiver-app, der holder alting samlet ét sted, uanset, om man gemmer filer lokalt, i iCloud Drive eller hos andre udbydere såsom Box, Dropbox osv.
  • Multi-Touch Træk og anbring, som er tilgængelig i hele systemet, så man kan flytte tekst, billeder og filer fra én app til en anden, hvor som helst på skærmen
  • En ny dokumentscanner i Noter, som gør det nemt for brugerne at scanne dokumenter med én eller flere sider, fjerne skygger og gøre teksten lettere at læse ved hjælp af effektive billedfiltre, samt
  • Større integration med Apple Pencil, med understøttelse af integreret tegning, så man kan skrive ud for tekst i Noter og Mail, funktionen Øjeblikkelig markering, som gør det nemt at underskrive dokumenter, skrive noter i PDF-filer eller tegne på skærmbilleder, og en ny funktion, Øjeblikkelige Noter, så man kan åbne Noter fra låseskærmen bare ved at trykke på skærmen med Apple Pencil. Ved hjælp af Søg i håndskrevne noter, som også er en ny funktion, er det nemt at søge efter tekst eller tegn, der er skrevet i hånden.

Apple Pencil og Smart Keyboard

Apple Pencil og Smart Keyboard hjælper brugerne til at blive endnu mere kreative og produktive.
Apple Pencil og Smart Keyboard, som kan købes separat, bringer nøjagtighed og anvendelighed på iPad Pro til et helt nyt og banebrydende niveau. Avancerede sensorer i Apple Pencil måler både tryk og hældning, så det virker helt naturligt at tegne, lave markeringer og tage noter. Et nyt Smart Keyboard i fuld størrelse er designet specielt til 10,5" iPad Pro, så man får et tyndt, men robust tastatur, der aldrig skal oplades eller parres via Bluetooth, og det er nemt at folde sammen til et Smart Cover, der beskytter hele enheden.
Priser og tilgængelighed
  • 10,5" iPad Pro fås i sølv, space grey, guld og rosaguld til priser fra 5.599 kr. for 64GB-modellen med Wi-Fi og 6.799 kr. for 64GB Wi-Fi + Cellular-modellen. 12,9" iPad Pro fås i sølv, space grey, guld og rosaguld til priser fra 5.599 kr. for 64GB-modellen med Wi-Fi og 6.799 kr. for 64GB Wi-Fi + Cellular-modellen. Få mere at vide på apple.com/dk/ipad
  • De nye iPad Pro-modeller kan bestilles fra og med i dag hos apple.com/dk, og de første leverancer til kunderne finder sted i næste uge. Begge modeller vil også være tilgængelige fra og med næste uge i Apple Stores, gennem bestemte udbydere og hos autoriserede Apple-forhandlere (priserne kan variere) i USA og 37 andre lande og områder, herunder Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Hongkong, Italien, Japan, Holland, Rusland, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Indien, Tyrkiet, Forenede Arabiske Emirater og andre lande og områder følger senere i denne måned. Brasilien, Mexico, Sydkorea og andre lande og områder følger i juli. 
  • Apple Pencil fås til 829 kr. Smart Keyboard fås i koksgrå til 1.399 kr. til 10,5" iPad Pro og 1.499 kr. til 12,9" iPad Pro med layout til mere end 30 sprog, blandt andet kinesisk (forenklet), fransk, tysk, japansk og spansk.
  • Et nyt læder-sleeve til både 10,5" og 12,9" iPad Pro kan fås i et udvalg af farver til henholdsvis 1.199 kr. og 1.299 kr. Et nyt Apple Pencil-etui kan fås i et udvalg af farver til 249 kr. Smart Covers til iPad Pro kan fås i polyuretan eller læder i et udvalg af farver til 449 kr. og 649 kr. til 10,5" iPad Pro og 549 kr. og 749 kr. til 12,9" iPad Pro hos Apple.com/dk og i Apple Stores.
  • Alle kunder, som køber en iPad Pro hos Apple, får tilbud om personlig indstilling online, så de kan få hjælp til at tilpasse deres nye iPad Pro ved at indstille mail, få vist nye apps i App Store og meget mere.5

Billeder af 10,5" iPad Pro og 12,9" iPad Pro

Apple revolutionerede markedet for personlige teknologiprodukter med lanceringen af Macintosh-computeren i 1984. I dag er Apple verdensførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV. Apples fire softwareplatforme – iOS, macOS, watchOS og tvOS – giver problemfrie overgange mellem alle Apple-enheder og styrker brugerne gennem banebrydende tjenester som App Store, Apple Music, Apple Pay og iCloud. Apples mere end 100.000 medarbejdere brænder for at skabe de bedste produkter i verden – og for at gøre verden til et bedre sted.
    ¹ Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og mange andre faktorer. Faktiske resultater kan variere.
    ² Indbygget Apple SIM kan være deaktiveret, afhængigt af hvilken udbyder du har købt iPad Pro (10,5" og 12,9") hos. Kontakt din udbyder for at få mere at vide. Apple SIM og indbygget Apple SIM er ikke tilgængelige i Kina.
    ³ 4G LTE er tilgængeligt hos udvalgte udbydere. Netværkshastigheder afhænger af udbyderens netværk. Kontakt din udbyder for at få mere at vide.
    ⁴ Apple Pay er ikke tilgængelig i alle lande. Se en liste over lande med Apple Pay her: klik her.
    ⁵ I de fleste lande.

Pressekontakt:

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36