PRESSEMEDDELELSER
18. januar 2017
Store opdateringer til musikappsene GarageBand og Logic Pro X
Stærke nye funktioner hjælper entusiaster såvel som og professionelle med at lave musik
CUPERTINO, Californien – 18. januar 2017 – Apple offentliggjorde i dag store opdateringer til deres musikapps i form af nye funktioner til alle, der laver musik på iPhone, iPad og Mac uanset deres niveau. GarageBand til iOS 2.2 indeholder nu den kraftfulde synthesizer Alchemy og en ny lydbrowser, der gør det nemmere end nogensinde at søge blandt instrumenter og effektelementer. Logic Pro X 10.3 bliver et endnu stærkere værktøj for professionelle og lancerer en moderne grænseflade, nye funktioner til professionel lydproduktion samt understøttelse af den revolutionerende Touch Bar på den nye MacBook Pro, hvor brugerne har intuitive betjeningsfunktioner, der tilpasser sig konteksten, lige ved fingerspidserne.
Logic Pro X-brugere kan også føje nye lydspor til deres Logic-sessioner fra deres iPhone eller iPad fra en ekstern placering, når de ikke er i nærheden af deres Mac. Med en ny mulighed for deling kan brugerne overføre en særlig GarageBand-kompatibel version af deres Logic-projekt til iCloud. De kan så senere åbne projektet på deres iOS-enhed og tilføje nye optagelser, når inspiration rammer dem. Når projektet gemmes i iCloud igen, vises evt. nye lydspor automatisk i det originale Logic-projekt, næste gang det åbnes på en Mac.
“Musik har altid været en del af Apples DNA, og vi er glade for at kunne præsentere endnu en underholdende og stærk opdatering til vores musikapps GarageBand til iOS og Logic Pro X,” sagde Susan Prescott, Vice President of Product Marketing hos Apple. “Opdateringerne giver både amatører, professionelle musikere og lydteknikere, der skal bruge software og hardware til at lave fantastisk musik, en lang række nye og højt efterspurgte funktioner.”
“Logic Pro X er en uundværlig del af den kreative proces for mig og de kunstnere, jeg arbejder med. Jeg er meget begejstret for alle de nye professionelle funktioner, der er kommet til,” sagde Grammy- og Oscar-vindendende producer og komponist Paul Epworth. “Jeg er stor fan af Alchemy-synthesizeren og er vild med, at jeg bare kan tage min iPhone eller iPad og bruge GarageBand til at komponere nye sange til mine Logic-sessioner, når jeg rejser og er væk fra studiet.”
GarageBand til iOS
GarageBand til iOS byder nu på endnu mere sofistikerede muligheder for at lave musik på iPhone og iPad, og det er stadig sjovt og nemt at bruge. Det indeholder en nydesignet lydbrowser, som gør det hurtigere end nogensinde at afprøve Touch Instruments, så du hurtigt kan finde den helt rigtige lyd.
GarageBand til iOS byder nu på endnu mere sofistikerede muligheder for at lave musik på iPhone og iPad, og det er stadig sjovt og nemt at bruge. Det indeholder en nydesignet lydbrowser, som gør det hurtigere end nogensinde at afprøve Touch Instruments, så du hurtigt kan finde den helt rigtige lyd.
Alchemy, en af verdens mest innovative moderne synthesizere og et populært valg blandt Logic Pro-brugere, kommer til iOS og indeholder en stor samling med over 150 Apple-designede effektelementer inden for en masse genrer, herunder elektronisk musik, hiphop, indie, rock, pop m.fl. Og med Alchemys redigeringspanel Transform Pad kan brugerne bearbejde otte lydbilleder i realtid og lave udtryksfulde synth-lyde.
Takket være Multi-Take Recording bliver det også nemmere at optage musik i GarageBand til iOS, da brugerne får flere forsøg til at optage deres bedste præstation samt mulighed for at lave lydprøver og skifte mellem deres foretrukne optagelser.
Lanceringen indeholder også en underholdende, nydesignet Audio Recorder med vokaleffekter, der kan tilføjes med et enkelt tryk. Lydoptageren giver også brugerne mere sofistikerede studieeffekter som tonekorrigering, forvrængning og forsinkelse. Erfarne brugere, der vil have større kontrol over deres lydmix, kan bruge en ny samling af avancerede lydbehandlingsværktøjer, f.eks. en interaktiv grafisk equalizer, og de får mulighed for at bruge Audio Unit-plug-in-effekter fra tredjeparter til at skabe et større og mere kreativt lyddesign.
Logic Pro X
Logic Pro X indeholder avancerede nye funktioner, der gør Logic til et endnu stærkere værktøj til lydproduktion, hvor musikere og lydteknikere får endnu mere kontrol, når de redigerer og mixer deres musik. Den seneste udvidelse har et nyt moderne design, som forbedrer læseligheden i diverse arbejdsmiljøer.
Logic Pro X indeholder avancerede nye funktioner, der gør Logic til et endnu stærkere værktøj til lydproduktion, hvor musikere og lydteknikere får endnu mere kontrol, når de redigerer og mixer deres musik. Den seneste udvidelse har et nyt moderne design, som forbedrer læseligheden i diverse arbejdsmiljøer.
Logic Pro X tilfører også understøttelse af den revolutionerende, nye Touch Bar på MacBook Pro, som gør det muligt at se og navigere i et projekt med en tidslinje, samt praktisk adgang til lydstyrkeknapper og Smart Controls for ethvert valgt lydspor. Nye funktioner giver dig også mulighed for at spille og optage software-instrumenter med Touch Bar vha. et klaviatur, som også kan tilpasses en lang række musikalske skalaer, eller ved at slå på tromme-pads og lave beats. Du kan selv tilpasse betjeningsfunktionerne på din Touch Bar og tildele vigtige kommandoknapper, så dine foretrukne tastaturgenveje altid er til rådighed, når du skal bruge dem.
Med Track Alternatives kan brugerne oprette og skifte mellem forskellige spillelister for områder og redigeringer på ethvert lydspor. Denne funktion gør det nemmere at eksperimentere med diverse kreative idéer eller evaluere forskellige versioner af et lydspor, efterhånden som det udvikles. Med Selection-based Processing kan brugerne anvende enhver kombination af Logic- eller plug-in-effekter fra tredjeparter på et eller flere lydområder. Det er praktisk til optimering af lydkvaliteten og et rigtig godt værktøj til kreativ lyddesign.
Logic Pro X er nu et mere effektivt mixerværktøj for professionelle i kraft af en 64-bit summing engine, 192 ekstra busser og ægte stereopanorering, der giver diskret kontrol med stereosignaler.
Priser og tilgængelighed
GarageBand-opdateringen til iOS kan hentes i dag og er gratis for alle eksisterende brugere og til alle nye iOS-enheder. Kunder med ældre, ikke-omfattede enheder kan købe appen for 39 kr. i App Store. Du kan læse mere om GarageBand til iOS her: www.apple.com/ios/garageband.
GarageBand-opdateringen til iOS kan hentes i dag og er gratis for alle eksisterende brugere og til alle nye iOS-enheder. Kunder med ældre, ikke-omfattede enheder kan købe appen for 39 kr. i App Store. Du kan læse mere om GarageBand til iOS her: www.apple.com/ios/garageband.
Logic Pro X-opdateringen kan hentes i dag og er gratis for alle eksisterende brugere. Nye brugere kan købe programmet i Mac App Store for 1.549 kr. Du kan læse mere om Logic Pro X her: www.apple.com/logic-pro.
- © 2017 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, iPhone, iPad, Mac, GarageBand, Logic Pro, Touch Bar, MacBook Pro, Logic, iCloud, Touch Instruments og App Store er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.