PRESSEMEDDELELSER 9. september 2015

Apple nytænker TV med et helt nyt Apple TV

App Store, Siri Remote og tvOS indtager din stue

SAN FRANCISCO – 9. september 2015 – Apple offentliggjorde i dag det helt nye Apple TV, der revolutionerer TV-oplevelsen i dagligstuerne med apps, der er udviklet til TV. Med apps på Apple TV kan man vælge, hvad man vil se, og hvornår man vil se det. Siri findes på remoten til Apple TV, så man med sin stemme kan søge efter TV-udsendelser og film på tværs af flere indholdsudbydere samtidig.
Det nye Apple TV er bygget op helt fra bunden med en ny generation af hardware med høj ydeevne og introducerer en intuitiv og sjov brugergrænseflade med Siri Remote. Apple TV indeholder det helt nye styresystem tvOS, der er baseret på Apples iOS, således at millioner af iOS-udviklere kan lave innovative apps og spil specielt til Apple TV og levere dem direkte via den nye Apple TV App Store.
“Der er sket så meget innovation inden for underholdning og programmering gennem iOS-apps, og vi ønsker, at et TV skal være lige så spændende,” sagde Eddy Cue, der er Apples direktør for internetsoftware- og tjenester. “Apps gør TV-oplevelsen endnu mere spændende for seerne, og vi tror, at apps er fremtiden for TV.”
Den nye Siri Remote forenkler drastisk måden, man vælger, scroller og navigerer gennem ens favoritindhold, og indfører samtidig en enestående interaktivitet på det nye Apple TV ved at bruge en touch-overflade, som reagerer på både små, præcise berøringer og store, fejende bevægelser. Ved at give Apple TV en trykfølsom skærm skabes der en naturlig oplevelse af nærhed, også selv om TV-skærmen er i den anden ende af lokalet. Udviklere kan drage fordel af det indbyggede accelerometer og gyroskop og touch-overfladen på Siri Remote til at udvikle spil og andre app-oplevelser, som aldrig er set før på TV.
Ved hjælp af Siri kan man bruge sin stemme til at søge efter TV-udsendelser og film ud fra titel, genre, skuespillere, medarbejdere, klassificering eller popularitet, og det er nemt at sige ting som “Vis mig New Girl,”“Find de bedste sjove film fra 80'erne,”“Find film med Jason Bateman” og “Find populære TV-udsendelser for børn.” Apple TV søger på iTunes og populære apps fra Netflix, Hulu, HBO og Showtime, og viser alle de måder, de TV-udsendelser og film, der kommer frem, kan spilles på. Siri tilbyder også afspilningsbetjening og on-screen-navigering, samt hurtig adgang til sportsnyheder, værdipapirer og vejrudsigt.*
tvOS er det nye styresystem til Apple TV, og tvOS SDK sørger for værktøjer og API'er til udviklere og giver en fantastisk oplevelse i stuen, på samme måde som de skabte et globalt app-fænomen til iPhone og iPad. Det nye og kraftigere Apple TV har en A8-processor designet af Apple med en endnu bedre ydeevne, så udviklere kan udvikle medrivende spil og specialtilpassede indholdsapps til TV'et. tvOS understøtter de vigtigste iOS-teknologier, bl.a. Metal til detaljeret grafik, komplekse visuelle effekter og Game Center, så man kan spille og dele spil med vennerne.
Priser og tilgængelighed
Det nye Apple TV kan købes fra slutningen af oktober i en 32 GB model og en 64 GB model påApple.com/dk/, i Apples butikker og hos udvalgte Apple-autoriserede forhandlere. Priserne vil blive annonceret, når produkterne er tilgængelige. En ny Xcode-beta er tilgængelig for udviklere i dag, som omfatter tvOS SDK, pådeveloper.apple.com/xcode/downloads. Udviklere kan bestille et Apple TV-udviklerkit pådeveloper.apple.com/tvos/.
*Tilgængeligheden af Siri og funktionalitet varierer fra land til land. Noget indhold kræver abonnement.
Pressekontakt:
Erik Yström
Apple
eriky@apple.com
+46 (0)8-703 30 48
 

    © 2015 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Apple TV, Siri, Siri Remote, tvOS, Apple TV App Store, iTunes, iPhone, iPad, Metal og Xcode er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.