PRESSEMEDDELELSER 17. november 2014

Apple indfører betaling med UnionPay for App Store-kunder i Kina

BEIJING – 17. november 2014 – Apple annoncerede i dag, at UnionPay er blevet tilføjet som en ny betalingsmulighed i App Store for kunder i Kina. China UnionPay er det mest populære betalingskort i Kina og vil give kunderne en enkel og mere bekvem måde at købe de apps, de holder mest af, i App Store. Det er nemt for kunderne at tilknytte deres Apple-id til et debet- eller kreditkort fra UnionPay, hvorefter de kan udføre betalinger med et enkelt tryk.
“Muligheden for at kunne købe apps og betale med UnionPay-kort har været en af de mest efterspurgte funktioner blandt vores kunder i Kina,” udtalte Eddy Cue, Apples ledende vicedirektør for internetsoftware og -tjenester. “Kina er allerede det næststørste marked for downloadede apps, og nu giver vi brugerne en utrolig bekvem måde at købe de apps, de holder mest af, med bare et enkelt tryk.”
ˇ
Som betalingsnetværk driver China UnionPay Kinas nationale clearing- og afregningssystem mellem landets banker, udvikler UnionPay-kortets globale accept og står for markedsføringen af udstedelse og brug af UnionPay-kortet såvel som andre nyskabende betalingsløsninger med det formål at tilbyde effektive og sikre betalingstjenester af høj kvalitet til kortindehavere. Til dato er der samlet set udstedt over 4,5 milliarder UnionPay-kort i Kina og resten af verden. UnionPay-netværket har bredt sig til alle byer og landområder i Kina. Derudover har China UnionPay gjort det muligt at betale med UnionPay-kortet i over 140 lande og områder gennem et omfattende samarbejde med flere end 400 pengeinstitutter i hele verden. Yderligere oplysninger kan findes på: www.unionpay.com.
Pressekontakt:
Adam Howorth
Apple
adamh@apple.com
+44 20 7184 1202
Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06

    © 2014 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh og App Store er varemærker tilhørende Apple Inc. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.