PRESSEMEDDELELSER 1. april 2014

iPad Air & iPad mini med LTE-funktionalitet fås i Kina i dag

BEIJING – 1. april 2014 – Apple annoncerede i dag, at TD-LTE-kompatible modeller af iPad Air og iPad mini med Retina-skærm, som giver iPad-kunder i Kina hurtig LTE-ydeevne, fås fra i dag. De nye iPad-modeller giver kunderne mulighed for at oprette forbindelse til dagens mest avancerede mobildatanetværk med lynhurtige hastigheder, så brugerne kan surfe på nettet eller hente mail og apps endnu hurtigere.
De modeller af iPad Air og iPad mini med Retina-skærm, der understøtter TD-LTE, indeholder også mobilstandarden TD-SCDMA og slutter sig til eksisterende modeller af iPad Air og iPad mini med Retina-skærm og WLAN + Cellular-modeller, som understøtter forbindelser via internetdeling og andre avancerede mobilteknologier (GSM/EDGE, DC-HSDPA, HSPA+) for at give kunder i Kina hurtig mobiladgang, ligegyldigt hvilken iPad-model de vælger.
iPad Air har en fantastisk 9,7" Retina-skærm i et tyndt og let design. iPad Air er præcist fremstillet, så den kun vejer ca. 450 g med en smal facetkant, så indholdet bliver endnu mere spændende. iPad mini med Retina-skærm bringer alle pixels fra 9,7" iPad til dens 7,9" skærm og viser knivskarpe tekster og detaljer i et design, der har  et 35 % større skærmområde end 7" tablets. iPad Air og iPad mini med Retina-skærm har den effektive og strømbesparende A7-processor designet af Apple med 64 bit arkitektur i desktop-klasse, ultrahurtig trådløse forbindelser med indbygget understøttelse af WLAN, til hurtigere mobilnetværk i hele verden, en utrolig batteritid på 10 timer** og iOS 7 med hundredvis af fantastiske funktioner og adgang til mere end 500.000 apps designet til iPad.
iPad Air-modeller med WLAN fås i silver og space grey til en vejledende salgspris på 3.588 (RMB) for 16 GB modellen, 4.288 (RMB) for 32 GB modellen, 4.988 (RMB) for 64 GB modellen og 5.688 (RMB) for 128 GB modellen. iPad Air-modeller med WLAN + Cellular, der understøtter TD-LTE, slutter sig til eksisterende modeller af iPad Air WLAN + Cellular i Kina til en vejledende pris på 4.488 (RMB) for 16 GB modellen, 5.188 (RMB) for 32 GB modellen, 5.888 (RMB) for 64 GB modellen og 6.588 (RMB) for 128 GB modellen. iPad mini-modeller med Retina-skærm og WLAN fås i silver og space grey til en vejledende salgspris på 2.888 (RMB) for 16 GB modellen, 3.588 (RMB) for 32 GB modellen, 4.288 (RMB) for 64 GB modellen og 4.988 (RMB) for 128 GB modellen. iPad mini-modeller med Retina-skærm og WLAN + Cellular, der understøtter TD-LTE, slutter sig til eksisterende iPad mini-modeller med Retina-skærm og WLAN + Cellular i Kina til en vejledende salgspris på 3.788 (RMB) for 16 GB modellen, 4.488 (RMB) for 32 GB modellen, 5.188 (RMB) for 64 GB modellen og 5.888 (RMB) for 128 GB modellen. Desuden fås iPad med Retina-skærm, den billigste 9,7" iPad, nu i sort eller hvid til en vejledende salgspris på 2.888 (RMB) for 16 GB WLAN-modellen og 3.788 (RMB) for 16 GB WLAN + Cellular-modellen, og den originale iPad mini i silver eller space grey fås til 2.098 (RMB) for 16 GB WLAN-modellen og 2.988 (RMB) for 16 GB WLAN + Cellular-modellen. I Kina fås alle iPad-modeller hos Apple Retail Stores, Apple Online Store (www.apple.com/cn) og hos udvalgte autoriserede Apple-forhandlere.
*Netværkshastigheder afhænger af operatørens netværk. Kontakt operatøren for at få flere oplysninger.
**Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og andre faktorer. Faktiske resultater varierer.
Pressekontakter:
Carolyn Wu
Apple
carolyn_wu@apple.com
+861 085255952
Trudy Muller
Apple
tmuller@apple.com
+1 (408) 862-7426

    © 2014 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iPad Air, iPad mini, Retina og iPad er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.