PRESSEMEDDELELSER 14. oktober 2013

Angela Ahrendts skal være Apples Senior Vice President of Retail and Online Stores

CUPERTINO, Californien – 14. oktober 2013 – Apple meddelte i dag, at Angela Ahrendts, CEO hos Burberry, kommer til Apple i en nyoprettet stilling som Senior Vice President og medlem af ledelsesteamet med reference til CEO Tim Cook.
Ahrendts skal have overblik over den strategiske retning, udvidelse og drift af både Apple Retail og Online Stores, som har omdefineret indkøbsoplevelsen for hundredvis af millioner kunder i hele verden. Apple Retail Stores sætter standarden for kundeservice med innovative funktioner som Genius Bar, personlig indstilling og personlig vejledning, som hjælper kunderne med at udnytte deres Apple-produkter optimalt.
“Jeg er glad for, at Angela skal være med i vores team”, sagde Cook. “Hun deler vores værdier og vores fokus på innovation, og hun lægger lige så stor vægt på kundeoplevelsen, som vi gør. Gennem hele sin karriere har hun bevist, at hun er en fantastisk leder, og det viser hendes resultater også”.
“Jeg er virkelig beæret over at få denne nyoprettede stilling hos Apple næste år, og jeg glæder mig virkelig til at arbejde sammen med de globale teams om at gøre kundeoplevelsen endnu bedre – både online og offline”, sagde Ahrendts. “Jeg har altid beundret Apples innovation og Apple-produkternes og -tjenesternes betydning for menneskers liv, og jeg håber, at jeg på min egen beskedne måde kan bidrage til firmaets fortsatte succes og til opretholdelsen af dets førerstilling mht. at ændre verden”.
Ahrendts starter hos Apple til foråret og kommer fra Burberry, hvor hun er CEO og har stået i spidsen for virksomheden gennem en periode præget af fantastisk global vækst. Før Burberry var hun Executive Vice President hos Liz Claiborne Inc., og tidligere i sin karriere var hun President hos Donna Karan International.
Pressekontakter:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056
Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06

    © 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh og Genius Bar er varemærker tilhørende Apple Inc. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.