PRESSEMEDDELELSER 24. september 2013

Apple opdaterer iMac

CUPERTINO, Californien – 24. september 2013 – Apple har i dag opdateret iMac med fjerde generations Intel quad-core-processorer, ny grafik, næste generations Wi-Fi og hurtigere PCIe-flash-lagringsmuligheder. Den opdaterede iMac bringer den nyeste teknologi til det iøjnefaldende tynde design og skønne skærm i verdens førende alt-i-en-skrivebordscomputer.
"iMac er fortsat et eksempel på, hvor smuk, hurtig og sjov en skrivebordscomputer kan være," sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing. "Inde bag det ultratynde aluminiumskabinet indeholder den nye iMac de nyeste Intel-processorer, hurtigere grafik, næste generations 802.11ac-Wi-Fi og hurtigere PCIe-flash-lagring.
21,5" iMac har en 2,7 GHz quad-core Intel Core i5-processor og ny Iris Pro-grafik, der giver en uovertruffen integreret grafikydeevne. Den avancerede 21,5" model og begge 27" modeller har quad-core Intel Core i5-processorer på op til 3,4 GHz og NVIDIA GeForce 700-grafik med dobbelt så stor skærmhukommelse og op til 40 % hurtigere ydeevne end forrige generation.* Kunder, der ønsker ultimativ ydeevne, kan opgradere til quad-core Intel Core i7-processorer på op til 3,5 GHz og NVIDIA GeForce GTX 780M-grafik med op til 4 GB skærmhukommelse.
iMac understøtter nu næste generations 802.11ac-Wi-Fi. Under tilslutning til en 802.11ac-base leverer iMac en trådløs ydeevne, som er op til tre gange hurtigere end på den forrige generation.
Den opdaterede iMac understøtter nu PCIe-baseret flash-lagring, som gør Fusion Drive og ren flash-lagring op til 50 % hurtigere end på den forrige generation.* Det populære Fusion Drive kombinerer den store lagringskapacitet på en harddisk med den store ydeevne i flash, hvilket leverer hurtigere opstart og adgang til programmer og filer. Kunderne kan konfigurere deres iMac med 1 TB eller 3 TB Fusion Drive, og ren flash-lagring fås nu i konfigurationer på op til 1 TB.
iMac leveres som standard med 8 GB hukommelse og en 1 TB harddisk, og kunderne kan vælge at konfigurere deres iMac med op til 32 GB hukommelse og en harddisk på op til 3 TB. iMac leveres også med to Thunderbolt-porte og fire USB 3.0-porte til tilslutning til eksterne lagringsenheder og andre ydre enheder med stor ydeevne.
Med henblik på Apples politik mht. energieffektivitet og beskyttelse af miljøet overholder iMac stadig de strenge ENERGY STAR 5.2-krav og har fået vurderingen EPEAT Gold.** iMac er udstyret med LED-skærme med baggrundsbelysning, der er uden kviksølv og som er fremstillet af glas uden arsen. iMac fås med PVC-frie komponenter og kabler, indeholder ikke bromerede flammehæmmere og bruger materialer, der i vid udstrækning kan genanvendes, og materialebesparende emballager.
iMac leveres med OS X Mountain Lion, der udstyrer din Mac med Meddelelsescenter, deling i hele systemet, AirPlay-skærmdublering, Game Center og forbedret sikkerhed i Gatekeeper. Med iCloud indbygget i fundamentet til OS X gør Mountain Lion det nemmere end nogensinde at holde dit indhold ajour på din Mac, iPhone, iPad og iPod touch.
Priser og tilgængelighed
Den nye 21,5" iMac kan købes fra i dag via Apple Online Store og hos udvalgte autoriserede Apple-forhandlere. 21,5" iMac fås med en 2,7 GHz quad-core Intel Core i5-processor med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,2 GHz og Intel Iris Pro-grafik til en vejledende salgspris på 10.499 kr. (8.399,20 kr ex. moms) og med en 2,9 GHz quad-core Intel Core i5-processor med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,6 GHz og NVIDIA GeForce GT 750M-grafik til en vejledende salgspris på 11.999 kr. (9.599,20 kr ex. moms). 27" iMac fås med en 3,2 GHz quad-core Intel Core i5-processor med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,6 GHz og NVIDIA GeForce GTX 755M-grafik til en vejledende salgspris på 14.499 kr. (11.599,20 kr ex. moms) og med en 3,4 GHz quad-core Intel Core i5-processor med Turbo Boost-hastigheder på op til 3,8 GHz og NVIDIA GeForce GTX 775M-grafik til en vejledende salgspris på 15.999 kr. (12.799,20 kr ex. moms) Oplysninger om yderligere tekniske specifikationer, specielle konfigurationer og tilbehør findes påwww.apple.com/dk/imac.
*Test udført af Apple i september 2013 med iMac-testkonfigurationer. Du kan få flere oplysninger, hvis du besøger www.apple.com/dk/imac/features.
**Baseret på produkter og kategorier for energieffektivitet i EPA ENERGY STAR 5.2-databasen pr. september 2013. EPEAT er en uafhængig organisation, som hjælper kunderne med at sammenligne bærbare og stationære computeres miljømæssige resultater. Produkter, der opfylder alle kriterier og mindst 75 procent af de valgfrie kriterier, anerkendes som EPEAT Gold-produkter. Dette EPEAT-program blev udtænkt af US EPA og er baseret på IEEE 1680-standarden for Environmental Assessment of Personal Computer Products. Du kan få flere oplysninger, hvis du besøger www.epeat.net.
Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056
Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06

    © 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iMac, OS X, AirPlay, iCloud, iPhone, iPad og iPod touch er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.