PRESSEMEDDELELSER 10. september 2013

Apple lancerer iPhone 5s – verdens mest fremadskuende smartphone

iPhone 5s har en 64 bit A7-processor, et helt nyt 8 megapixel iSight-kamera med True Tone-blitz og introducerer fingeraftrykssensor til Touch-id

CUPERTINO, Californien – 10. september 2013 – Apple lancerede i dag iPhone 5s, den hidtil mest fremadskuende iPhone, der er udstyret med en helt ny A7-processor, der gør iPhone 5s til verdens første smartphone med samme 64 bit arkitektur som i computere, så du får en telefon med en ufattelig ydeevne i hånden. iPhone 5s omdefinerer verdens bedste smartphone-oplevelse med utrolige nye funktioner, der er pakket ind i et ufatteligt tyndt og let design, herunder et helt nyt 8 megapixel iSight-kamera med True Tone-blitz og Touch-id, som er en innovativ og enkel metode, der bruges til at låse telefonen med et tryk med en finger. iPhone 5s leveres med iOS 7, den vigtigste iOS-opdatering siden den originale iPhone, som er udviklet til 64 bit teknologi og indeholder hundredvis af nye funktioner, f.eks. Kontrolcenter, Meddelelsescenter, forbedret multitasking, AirDrop, en forbedret version af Fotos, Safari, Siri og iTunes-radio. “iPhone 5s er verdens mest fremadskuende smartphone, som giver dig samme arkitektur som i skrivebordscomputere i din hule hånd”, sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing. “iPhone 5s sætter en ny standard for smartphones, og det smukke og raffinerede design indeholder banebrydende funktioner, som virkelig får betydning for brugerne, f.eks. Touch-id, som er en enkel og sikker måde at låse telefonen op med en finger".
Den helt nye A7-processor i iPhone 5s bringer 64 bit arkitekturen fra skrivebordscomputere til en smartphone for første gang. Med op til dobbelt så stor CPU- og grafikydeevne foregår alt det, du gør på iPhone 5s, hurtigere og bedre end nogensinde – lige fra start af apps og fotoredigering til afspilning af grafikkrævende spil – og den har virkelig lang batteritid. Apple har også udviklet iOS 7 og alle de indbyggede apps med henblik på at optimere A7-processorens ydeevne. iPhone 5s er den bedste mobilenhed til spil med adgang til hundredtusindvis af spil fra App Store, A7-processorens 64 bit arkitektur og understøttelse af OpenGL ES version 3.0. iPhone 5s kan vise utrolig flotte og avancerede visuelle effekter, som før kun kunne vises på Mac- og Windows-computere og spilkonsoller.
Alle iPhone 5s-modeller indeholder den nye M7-bevægelseshjælpeprocessor, som indsamler data fra accelerometeret, gyroskopet og kompasset for at aflaste A7-processoren, så den bliver mere energieffektiv. Udviklere kan også bruge de nye CoreMotion API'er, der udnytter M7, så de kan lave endnu bedre fitness- og aktivitets-apps, som er længere fremme end dem, andre mobilenheder tilbyder. M7-bevægelseshjælpeprocessoren måler konstant bevægelsesdata – selv når enheden er på vågeblus – og sparer på batteriet, så der er længere batteritid til skridttælleren og andre fitness-apps, der bruger accelerometeret hele dagen.
iPhone 5s introducerer Touch-id, som er en innovativ funktion, du kan bruge til nemt at låse iPhone op med en finger. Touch-id er indbygget direkte i knappen Hjem og bruger en laserslebet safirkrystal sammen med en effektiv berøringssensor til at tage et billede i høj opløsning af dit fingeraftryk og analysere det, så det læses korrekt fra alle vinkler. Det er nemt at indstille Touch-id til at genkende dit fingeraftryk, og hver gang du bruger funktionen, bliver den bedre. Sensoren til Touch-id genkender et tryk med din finger, så sensoren aktiveres kun, når det er nødvendigt, hvilket sparer på batteriet. Alle data om fingeraftryk krypteres og opbevares i sikkerhed i A7-processoren i iPhone 5s; de opbevares aldrig på Apples servere og sikkerhedskopieres ikke til iCloud. Touch-id kan også bruges som en sikker metode til godkendelse af køb fra iTunes Store, App Store eller iBooks Store.
iPhone 5s gør det endnu nemmere at tage flotte fotografier med verdens mest populære kamera. Det helt nye 8 megapixel iSight-kamera har større blændeåbning på f/2,2 og en ny større sensor med 1,5μ pixel, der er mere lysfølsom og virker bedre i dårlig belysning, hvilket giver bedre billeder. Disse forbedringer giver – sammen med den Apple-designede billedsignalprocessor i A7-processoren og den nye Kamera-app i iOS 7 – op til dobbelt så hurtig autofokus, hurtigere fotooptagelse, automatisk billed- og videostabilisering og et bedre dynamisk område. iPhone 5s introducerer den nye True Tone-blitz – verdens første – som justerer farver og intensitet til over 1.000 kombinationer, så de fotografier, der bliver taget med blitz, ser mere naturlige ud. iPhone 5s inkluderer også en ny funktion til serieoptagelse, video i slow-motion med 120 bps, et nyt FaceTime HD-kamera, der virker bedre i dårlig belysning, og FaceTime-opkald udelukkende med lyd i iOS 7.
iPhone 5s har et utrolig tyndt og let design, som kunder i hele verden elsker, og et smukt forarbejdet kabinet i anodiseret aluminium med diamantslebne skrå kanter, en smuk 4" Retina-skærm og indlagt glas. iPhone 5s fås i tre smukke metal-finish, inklusive guld, sølv og space grey. Som supplement til iPhone 5s har Apple designet førsteklasses læderetuier i seks flotte farver – beige, sort, blå, brun, gul og (RED) – med blødt for af mikrofiber i matchende farver.
Med iPhone 5s er det endnu nemmere at oprette forbindelse til hurtige netværk, fordi den understøtter op til 13 trådløse LTE¹-bånd, hvilket er flere end nogen anden smartphone i verden. Med overførselshastigheder på op til 100 Mbps² kan du finde, hente og streame indhold endnu hurtigere. iPhone 5s understøtter dual-band 802.11 a/b/g/n Wi-Fi med op til 150 Mbps² og Bluetooth 4.0. iPhone 5s giver helt op til 10 timers taletid på 3G-netværk, op til 10 timers surf på internettet via Wi-Fi- og LTE-netværk og op til 8 timer via 3G-netværk og op til 10 timers videoafspilning eller 40 timers lydafspilning.³
iPhone 5s leveres med iOS 7, den vigtigste iOS-opdatering siden den originale iPhone, som er udviklet til at understøtte A7-processorens 64 bit arkitektur, det nye iSight-kamera og en fingeraftrykssensor til Touch-id. iOS 7 har en utrolig ny brugergrænseflade, som er helt nydesignet med en elegant farvepalet, tydelige funktionelle lag og fine bevægelser, der får det til at se mere levende ud. iOS 7 indeholder hundredvis af fantastiske nye funktioner, f.eks. Kontrolcenter, Meddelelsescenter, forbedret multitasking, AirDrop, en forbedret version af Fotos, Safari og Siri og introducerer iTunes-radio, en gratis internetradio baseret på den musik, du lytter til i iTunes.⁴
iPhone 5s-kunder har adgang til den revolutionerende App Store, som tilbyder over 900.000 apps til iPhone-, iPad- og iPod touch-brugere i 155 lande i hele verden. Indtil nu er der hentet over 50 mia. apps fra App Store, som tilbyder kunderne et utroligt udvalg af apps i 23 kategorier, inklusive aviser og tidsskrifter i Bladkiosk, spil og underholdning, erhverv, nyheder, sport, sundhed, fitness og rejser.
iPhoto, iMovie, Pages, Numbers og Keynote er udviklet specielt til iOS og er blandt de mest populære apps i App Store, og nu kan de hentes gratis ved køb af iPhone 5s. Med iPhoto og iMovie kan du gøre mere, end du havde troet muligt, med dine fotografier og film, og med Pages, Numbers og Keynote kan du lave, redigere og dele utrolige dokumenter, regneark og præsentationer på din iPhone, iPad eller iPod touch.
Tilgængelighed
iPhone 5s fås i guld, sølv og space grey. iPhone 5s-etuier fås i beige, sort, brun, gul og (RED). iPhone 5s kan fås i USA, Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Hong Kong, Japan, Puerto Rico, Singapore og Storbritannien fra fredag den 20. september. Der kommer også en ny 8 GB-model af iPhone 4S. iOS 7 kan hentes som en gratis softwareopdatering fra onsdag den 18. september til iPhone 4 og nyere modeller, iPad 2 og nyere modeller, iPad mini og iPod touch (5. generation). Nogle funktioner er evt. ikke tilgængelige på alle produkter.
¹ LTE fås via udvalgte operatører. Netværkshastigheder afhænger af operatørens netværk. Bed din operatør om oplysninger.
² Baseret på teoretiske hastigheder, faktiske hastigheder kan variere.
³ Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og andre faktorer. Faktiske resultater varierer.
⁴ iTunes-radio bliver tilgængelig med lanceringen af iOS 7 i USA.
Pressekontakter:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056
Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06

    © 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iPhone, iSight, Touch ID, AirDrop, Safari, Siri, iTunes Radio, App Store, iCloud, iTunes Store, FaceTime, Retina, iTunes, iPad, iPod touch, iPhoto, iMovie, Pages, Numbers og Keynote er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.