PRESSEMEDDELELSER 19. juni 2013

Apple får iPad-bestilling på 30 mio. dollar fra LA Unified School District

CUPERTINO, Californien – 19. juni 2013 – Apple meddelte i dag, at Los Angeles School Board of Education har godkendt planerne om et omfattende indkøb af iPad-enheder til eleverne i hele skoledistriktet fra efteråret. Købet af iPad-enheder for 30 mio. dollar er første led i en større plan for landets næststørste skoledistrikt.
“Uddannelse ligger i Apples DNA, og vi er glade for at samarbejde med Los Angeles Unified Public Schools om dette store initiativ, hvor de planlægger, at alle elever på 47 skoler skal have en iPad til efteråret”, sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing. “Skoler i hele verden har taget iPad til sig pga. dens motiverende og interaktive kvaliteter, og der er næsten 10 millioner iPad-enheder på skoler i dag”.
“Beslutningen om at indgå aftalen med Apple var enstemmig, fordi iPad havde den bedste kvalitet, var den billigste mulighed og fik den bedste vurdering af et bedømmelsesudvalg, der omfattede elever og lærere”, sagde Jaime Aquino, LAUSD Deputy Superintendent of Instruction. “Vedtagelsen er endnu et skridt fremad i skoledistriktets plan om at give alle elever en enhed i 2014. Når planen er implementeret, vil LA Unified School District blive landets største skoledistrikt, som giver alle elever en enhed”.
Apple leverer iPad-enheder med Pearson Common Core System of Courses, der leveres via en ny app som et led i den integrerede løsning. Apps som iWork, iLife og iTunes medfølger også– udover et stort udvalg af uddannelses-apps fra tredjeparter.
Pressekontakter:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056
Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31319106

    © 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iPhone, AirDrop, Safari, Siri, iTunes Radio, iTunes, iPad, iPod touch, Retina, AirPlay, iCloud, Keychain, iTunes Store, Apple TV, App Store og FaceTime er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.