PRESSEMEDDELELSER 30. maj 2013

Justin Timberlake, Thirty Seconds to Mars, Jack Johnson, Jessie J & mange flere favoritter vil være hovednavne på iTunes Festival i London

LONDON – 30. maj 2013 – Apple meddelte i dag, at verdensstjerner som Justin Timberlake, Thirty Seconds to Mars, Jack Johnson og Jessie J er blandt hovednavnene på dette års iTunes Festival i London. iTunes Festival, som afholdes hver aften i september i Roundhouse, består af over 60 koncerter på dette legendariske forlystelsessted. Det er muligt for iOS-brugere i hele verden at se forestillingerne direkte, eller når de har lyst, på deres iPhone, iPad eller iPod touch, samt for musikelskere med iTunes på deres computer eller i fantastisk HD med Apple TV. Billetter er kun gratis for konkurrencevindere.
“Dette års iTunes Festival er den bedste nogensinde med en utrolig række globale superstjerner og kommende stjerneskud”, sagde Eddy Cue, Apples senior vice president of Internet Software and Services. “Musikelskere i hele verden kommer til at elske denne fantastiske måned fyldt med musik, hvad enten de ser den i London i Roundhouse eller på deres iOS-enhed. Vi er beærede over, at så mange berømte kunstnere deltager i arrangementet i år.”
Musikelskere fra hele verden, inkl. USA, Australien, Brasilien, Canada, Europa, Japan og Mexico kan vinde billetter til iTunes Festival i konkurrencer, der afholdes af lokale mediepartnere. I Storbritannien kan fans vinde billetter ved at bruge appen iTunes Festival og iTunes Store samt udvalgte mediepartnere som Channel 4, Global Radio and Metro.
Sir Paul McCartney, Amy Winehouse og Crowded House spillede på den første iTunes Festival i London’s Institute of Contemporary Arts i 2007. Siden da har over 370 kunstnere optrådt foran mere end 370.000 fans og millioner af flere fans både online og i fjernsynet. Af andre kunstnere kan nævnes Adele, Coldplay, Foo Fighters, Alicia Keys, Paul Simon, Jack White og Oasis. Koncerter kan købes og hentes fra iTunes Store.
Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056
Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31319106

    © 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iTunes, iPhone, iPad, iPod touch, Apple TV and iTunes Store er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.