PRESSEMEDDELELSER 13. februar 2013

Apple opdaterer processorer og priser på MacBook Pro med Retina-skærm

CUPERTINO, Californien – 13. februar 2013 – Apple har gjort MacBook Pro med Retina-skærm hurtigere og billigere med opdaterede processorer og lavere startpriser. 13" MacBook Pro med Retina-skærm fås nu fra 11 699 kr med 128 GB flash-lager og 13 199 kr for en ny 2,6 GHz processor og 256 GB flash-lager. 15" MacBook Pro med Retina-skærm har nu en hurtigere 2,4 GHz quad-core processor og den bærbare topmodel på 15" leveres med en ny 2,7 GHz quad-core processor og 16 GB hukommelse. Apple meddelte også i dag, at 13" MacBook Air med 256 GB flash-lager nu sælges til en ny og lavere pris på 10 999 kr.
Retina-skærmen i MacBook Pro har verdens højeste opløsning på en bærbar computer. Hvad enten du læser e-post, skriver tekst, redigerer hjemmelavede film i HD eller retoucherer professionelle fotografier, vises alt levende, detaljeret og skarpt, så du får en uovertruffen oplevelse. MacBook Pro med Retina-skærm har flash-lagring, der er op til fire gange hurtigere end normale harddiske i bærbare computere og har forbedret driftsikkerhed, svartider uden forsinkelser og op til 30 dages standbytid.
Priser & tilgængelighed
Den opdaterede MacBook Pro med Retina-skærm og MacBook Air-modellerne sælges fra i dag via Apple Online Store (www.apple.com/dk) og autoriserede Apple-forhandlere. Nærmere oplysninger om priser, tekniske specifikationer, specielle konfigurationer og tilbehør findes på www.apple.com/dk/macbook-pro/ og www.apple.com/dk/macbookair.
Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056
Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31319106

    © 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, MacBook Pro, Retina og MacBook Air er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.