PRESSEMEDDELELSER
28. januar 2013
Apple opdaterer iOS til 6.1
Ny version føjer LTE-understøttelse til yderligere 36 iPhone-operatører i hele verden
CUPERTINO, Californien – 28. januar 2013 – Apple opdaterede i dag iOS til version 6.1 og føjede LTE-funktionalitet til yderligere 36 iPhone-operatører og yderligere 23 iPad-operatører i hele verden, så endnu flere brugere af iPhone 5, iPad mini og iPad* med Retina-skærm kan opleve ultrahurtig trådløs ydeevne, når de surfer, henter og streamer indhold ved lynhurtige hastigheder. Indtil i dag har iOS-brugere overført mere end ni mia. fotografier til Photo Stream, sendt over 450 mia. iMessages og modtaget over fire bio. meddelelser.
“iOS 6 er verdens mest avancerede operativsystem til mobile enheder og med næsten 300 mio. iPhone-, iPad- og iPod touch-enheder, der har fået iOS 6 på kun fem måneder, kan det være det mest populære version af et operativsystem nogensinde”, sagde Philip Schiller, Apples senior vice president of Worldwide Marketing. “iOS 6.1 giver LTE-understøttelse til flere markeder i hele verden, så endnu flere brugere kan nyde ultrahurtig surf med Safari, FaceTime-videoopkald, iCloud-tjenester og overførsler fra iTunes og App Store”.
iOS indeholder Siri, som understøtter flere sprog, nem adgang til sportsresultater, restaurantanbefalinger og biograflister, Kort med Apples eget kortdesign, trinvis vejvisning og en Flyover-oversigt, Facebook-integration i Kontakter og Kalender med mulighed for at publicere direkte fra Meddelelsescenter, Siri- og Facebook-kompatible apps, fælles fotostreams via iCloud og Passbook, den enkleste måde at samle alle dine kort på et sted. Yderligere opdateringer i iOS 6.1 omfatter muligheden for at bruge Siri til at købe biografbilletter i USA via Fandango, og abonnenter på iTunes Match kan hente individuelle sange til deres iOS-enheder fra iCloud.
Den revolutionerende App Store har mere end 800.000 apps til iPhone-, iPad- og iPod touch-brugere og mere end 300.000 originale apps til iPad. App Store-kunder har hentet over 40 mia. apps, og Apple har betalt mere end syv mia. dollar til det utrolige udviklermiljø. Kunder kan vælge mellem apps i 23 kategorier, inklusive aviser og tidsskrifter i Bladkiosk, spil, erhverv, nyheder, sport, sundhed og fitness og rejser.
Tilgængelighed
iOS 6.1 er tilgængelig som en gratis softwareopdatering i dag. iOS 6.1 er kompatibel med iPhone 5, iPhone 4S, iPhone 4, iPhone 3GS, iPad (3. og 4. generation), iPad mini, iPad 2 og iPod touch (4. og 5. generation). Nogle funktioner er evt. ikke tilgængelige på alle produkter. Du kan få flere oplysninger, hvis du besøger www.apple.com/dk/.
iOS 6.1 er tilgængelig som en gratis softwareopdatering i dag. iOS 6.1 er kompatibel med iPhone 5, iPhone 4S, iPhone 4, iPhone 3GS, iPad (3. og 4. generation), iPad mini, iPad 2 og iPod touch (4. og 5. generation). Nogle funktioner er evt. ikke tilgængelige på alle produkter. Du kan få flere oplysninger, hvis du besøger www.apple.com/dk/.
*LTE er tilgængelig på iPhone 5, iPad mini og 4. generation af iPad Wi-Fi + Cellular-modeller via udvalgte operatører. Netværkshastigheder afhænger af operatørens netværk. Bed din operatør om oplysninger.
**Der findes oplysninger om LTE-operatører påwww.apple.com/iphone/LTE og www.apple.com/ipad/LTE.
**Der findes oplysninger om LTE-operatører påwww.apple.com/iphone/LTE og www.apple.com/ipad/LTE.
- © 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iPhone, iPad, Retina, Siri, iCloud, Passbook, iTunes Match, App Store og iPod touch er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.