TIL MEDIERNE 23. januar 2013

Apple offentliggør rekordresultat

47,8 millioner solgte iPhones; 22,9 millioner solgte iPads

CUPERTINO, Californien – 23. januar 2013 – Apple offentliggjorde i dag det økonomiske resultat for første kvartal (på 13 uger) af regnskabsåret 2013, der sluttede den 29. december 2012, med en rekordstor kvartalsomsætning på 54,5 mia. dollar og en rekordstor nettofortjeneste på et kvartal på 13,1 mia. dollar eller 13,81 dollar pr. aktie. Disse resultater skal sammenlignes med en omsætning på 46,3 mia. dollar og en nettofortjeneste på 13,1 mia. dollar eller 13,87 dollar pr. aktie i samme kvartal (på 14 uger) året før. Bruttoavancen var på 38,6 % i forhold til 44,7 % i samme kvartal sidste år. 61 % af kvartalets omsætning stammede fra internationalt salg.
Den gennemsnitlige ugentlige omsætning var 4,2 mia. dollar i kvartalet i forhold til 3,3 mia. dollar i samme kvartal sidste år.
Apple solgte rekordmange iPhones i kvartalet – hele 47,8 mio. i forhold til 37 mio. i samme kvartal året før. Apple solgte også rekordmange iPads i kvartalet – nemlig 22,9 mio. i forhold til 15,4 mio. i samme kvartal året før. Der blev solgt 4,1 mio. Mac-computere i forhold til 5,2 mio. i samme kvartal året før. Endelig solgte Apple 12,7 mio. iPods i kvartalet i forhold til 15,4 mio. i kvartalet året før.
Apple bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 2,65 dollar pr. almindelig aktie i firmaet. Dividenden udbetales den 14. februar 2013 til aktieindehavere registreret pr. 11. februar 2013.
“Vi er begejstrede over rekordomsætningen på mere end 54 mia. og salget af mere end 75 mio. iOS-enheder i et enkelt kvartal”, sagde Apples CEO Tim Cook. “Vi har stor tillid til vores produktsortiment, og vi vil fortsat fokusere på innovation og fremstilling af de bedste produkter i verden”.
“Vi er meget tilfredse med at have skabt en pengestrøm på mere end 23 mia. dollar på driften i det første kvartal”, sagde Apples CFO Peter Oppenheimer. “Vi har sat en hel ny kvartalsrekord for salg af iPhone og iPad, udvidet vores økosystem betragteligt og skabt den største kvartalsomsætning i Apple nogensinde”.
Apple leverer følgende vejledning for det andet kvartal af regnskabsåret 2013:
• Omsætning på mellem 41 mia. og 43 mia. dollar
• Bruttoavance på mellem 37,5 % og 38,5 %
• Driftsudgifter på mellem 3,8 mia. og 3,9 mia. dollar
• Andre indtægter/(udgifter) på 350 mio. dollar
• Skatteprocent på 26 %
Apple vil levere direkte streaming af pressekonferencen om resultatet af 1. kvartal i regnskabsåret 2013 kl. 23.00 den 23. januar 2013 påwww.apple.com/quicktime/qtv/earningsq113. Denne webcast vil derefter også være tilgængelig i omkring to uger.
Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede budskaber, inklusive – men ikke begrænset til – budskaber om firmaets forventede indtjening, bruttofortjeneste, driftsomkostninger, andre indtægter/(udgifter) og skatteprocent. Disse budskaber er behæftet med risici og usikkerheder, og de faktiske resultater kan variere. Risici og usikkerheder inkluderer uden begrænsning virkningen af konkurrencemæssige og økonomiske faktorer og firmaets reaktion på disse faktorer, på forbrugeres og virksomheders beslutninger om køb af firmaets produkter; fortsat konkurrencepres på markedet; firmaets evne til i rette tid at levere produkter til markedet og stimulere kundernes efterspørgsel af nye programmer, produkter og teknologiske innovationer; den evt. virkning af produktintroduktioner og -overgange, ændringer i produktpriser og -sammensætninger og/eller stigende komponentpriser på firmaets bruttofortjeneste; risikoen ved lagerbeholdning i forbindelse med firmaets behov for at bestille eller forpligte sig til at bestille produktkomponenter, før kundeordrer modtages; den fortsatte tilgængelighed på acceptable vilkår – eller i det hele taget – af visse komponenter og tjenester, der er vigtige for virksomheden, og som firmaet i øjeblikket får leveret fra en enkelt eller et begrænset antal kilder; den evt. virkning af firmaets afhængighed af produktion og logistiktjenester leveret af tredjeparter på kvaliteten, kvantiteten og prisen på de leverede produkter og tjenester; risici i forbindelse med firmaets internationale aktiviteter; firmaets afhængighed af tredjeparters immaterielle rettigheder og digitale indhold; den potentielle betydning, hvis firmaets får en dom for at have krænket andres immaterielle rettigheder; firmaets afhængighed af den måde, distributører, fragtfirmaer og forhandlere af firmaets produkter driver virksomhed på; den evt. virkning af problemer med kvaliteten af produkter og tjenester på firmaets fortjeneste på salg og drift; fortsat beskæftigelse og tilgængelighed af nøglepersoner i ledelsen og nøglemedarbejdere; krig, terrorisme, problemer med offentlig sundhed, naturkatastrofer og andre omstændigheder, der kan afbryde forsyninger og leverancer og mindske efterspørgslen efter produkter; samt ufavorable resultater af andre juridiske processer. Der findes af og til flere oplysninger om de potentielle faktorer, der kan få betydning for firmaets økonomiske resultater, i afsnittene “Risk Factors” og “Management’s Discussion and Analysis of Financial Condition and Results of Operations” i firmaets offentlige rapporter, der er indleveret til SEC, inklusive firmaets Form 10-K for det regnskabsår, der sluttede den 29. september 2012, og Form 10-Q for det kvartal, der sluttede den 29. december 2012, og som skal indleveres til SEC. Firmaet forpligter sig ikke til at opdatere nogen fremadrettede budskaber eller oplysninger, som er gældende på de respektive datoer for offentliggørelsen.
Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056
Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31319106

    © 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, QuickTime, iPhone, iPad og iPod touch er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.