PRESSEMEDDELELSER 19. marts 2012

Ny iPad solgt i mere end tre millioner eksemplarer

CUPERTINO, Californien – 19. marts 2012 – Apple meddelte i dag, at de har solgt mere end tre millioner af den utrolige nye iPad, siden den blev introduceret fredag den 16 marts. Den nye iPad har en smuk ny Retina-skærm, Apples nye A5X-processor med quad-core-grafik og et 5 megapixel iSight-kamera med avanceret optik til optagelse af fantastiske fotografier og 1080p HD-video, og den har den samme batteritid på 10 timer*, dvs. en hel dag, selvom den stadig er forbavsende tynd og let. iPad Wi-Fi + 4G understøtter ultrahurtige 4G LTE-netværk i USA og Canada og hurtige netværk i hele verden, inklusive netværk, der er baseret på HSPA+ og DC-HSDPA.**
“Den nye iPad er et hit med tre millioner solgte eksemplarer – den hidtil bedste iPad-introduktion”, sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Product Marketing. “Kunderne elsker de utrolige nye funktioner i iPad, inklusive den smukke Retina-skærm, og vi kan næsten ikke vente med at sende den ud til endnu flere kunder i hele verden nu på fredag”.
Den nye iPad kan allerede fås i USA, Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Hong Kong, Japan, Puerto Rico, Singapore, Schweiz, Storbritannien og Jomfruøerne (USA) og kan fås i yderligere 24 lande, inklusive Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Macau, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn og Østrig, fra kl. 08.00 lokal tid på fredag den 23. marts i Apple Online Store (www.apple.com/dk/) og udvalgte autoriserede Apple-forhandlere.
De nye iPad Wi-Fi-modeller fås i sort og hvid til en vejledende pris på 3.699 kr. for 16 GB-modellen (2.959,20 kr. ekskl. moms), 4.399 kr. (3.519,20 kr. ekskl. moms) for 32 GB-modellen og 5.099 kr. (4.079,20 kr. ekskl. moms) for 64 GB-modellen. iPad Wi-Fi + 4G fås til en vejledende pris på 4.599 kr. (3.679,20 kr. ekskl. moms) for 16 GB-modellen, 5.299 kr. (4,239,20 kr. ekskl. moms) for 32 GB-modellen og 5.999 kr. (4.799,20 kr. ekskl. moms) for 64 GB-modellen. iPad sælges i Danmark via Apple Online Store (www.apple.com/dk/) og udvalgte autoriserede Apple-forhandlere. Desuden tilbydes den utrolige iPad 2 nu til en mere overkommelig pris på 2.999 kr. (2.399,20 kr. ekskl. moms) for 16 GB Wi-Fi-modellen og kun 3.899 kr. (3.119,20 kr. ekskl. moms) for 16 GB Wi-Fi + 3G-modellen.
*Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og andre faktorer. Faktiske resultater varierer.
**4G LTE understøttes kun på AT&T- og Verizon-netværk i USA og på Bell-, Rogers- og Telus-netværk i Canada. Dataabonnementer sælges separat.
Pressekontakt:
Petter Ahrnstedt
Apple
ahrnstedt.p@apple.com
+46 08-703 3056
Christina Vedel
Pencil PR
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06

    © 2011 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS og Macintosh, iPad, Retina og iSight er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.