PRESSEMEDDELELSER 5. september 2007

Apple lancerer helt ny iPod nano

Verdens mest populære musikafspiller - nu med video

SAN FRANCISCO, 5. september 2007. Apple® præsenterede I dag den helt nye iPod® nano, nu med video og udvidet brugerflade med Cower Flow™, samt et fantastisk nyt design til verdens mest populære musikafspiller. Den nye iPod nano er udstyret med et større 2”-tommers display med 204 pixel pr. tomme, som gør det muligt for brugeren at følge sine favoritfilm, tv-shows og musikvideoer i samme opløsning som man hidtil kun har kunnet nyde på iPod video. iPod nano kommer ydermere forprogrammeret med tre sjove spil.
Yderligere spil kan købes online via iTunes Store® (www.itunes.dk). iPod nano leverer 24 timers musikafspilning eller fem timers video på en enkelt opladning, og kommer indpakket i et blændende, nydesignet cover helt i metal, en fuldendt kombination af aluminium og børstet, rustfrit stål i fem farver; sølv, sort, blå, grøn, samt en rød special edition.
- ‘Vi har udvidet verdens mest populære musikafspiller med en imponerende flot video-standard, lige i rette tid op til efterårets feriesæson, ‘ sagde Apples CEO Steve Jobs. -’iPod nano bliver bare bedre og bedre for hver ny generation.’
Den nye iPod nano’s nye skærm, med 204 pixel per tomme, leverer et billede der er 65 % skarpere end den tidligere generation, samt en 320x240-opløsning der er perfekt når du skal nyde dine yndlingsserier og -film på farten. iPod nano’s nye, udvidede brugerflade fremviser desuden album-covers og fotoer i en hidtil uset høj billedkvalitet og er ydermere udstyret med Cower Flow, så du nu kan bladre dig igennem din samlede musiksamling via album-covers med brug af klik-hjulet.
Den nye iPod nano er perfekt til at spille de nye iPod spil og er derudover allerede fra start af forprogrammeret med iQuiz, et underholdende videnspil, Vortex, et højpotent 360-graders sten-smadrings-spil, samt Klondike, det populære solitaire-kortspil. Yderligere spil vil kunne købes til iPod nano senere i denne måned via iTunes Store, bl.a. Sudoku og Tetris fra Electronic Arts og Ms. PAC-MAN fra NAMCO.
iPod nano indgår i et gnidningsfrit parløb med iTunes, så du på enkel vis kan importere, administrere og auto-synkronisere dit favoritindhold. Køb musik, video og spil til din iPod nano via iTunes Store med mere end seks millioner sange til rådighed med smagsprøver og 1-klik-køb. Med op til 24 timers musikspilletid eller fem timers videospilletid på en enkelt opladning,* udgør den nye iPod nano den ultra-fri og fleksible måde at nyde din favoritmusik, -film og -serier på, mens du er på farten.
iPod-produktlinjen udgør verdens mest populære familie af digitale musikafspillere, med over 100 millioner solgte eksemplarer. I dag lancerede Apple så de til dato mest nyskabende skud på familietræet nogensinde, med iPod shuffle i fem nye farver, iPod classic med lagerplads til hele 40.000 sange, den fantastiske nye iPod nano med video, samt den revolutionerende iPod touch med den nyskabende multi-touch brugerflade. iPod-ejere kan desuden vælge mellem et innovativt og konstant voksende sortiment af tilbehør, specialdesignet til iPod; hylstre, fitnesstilbehør, højttalersystemer, samt integreret iPod tilslutning i et voksende antal af de mest populære bilmærker.
Priser og tilgængelighed
Den nye iPod nano er i dag tilgængelig via Apple Store® (www.apple.dk) , samt autoriserede Apple-butikker og Apple-forhandlere til følgende priser: iPod nano sølv 4GB til DKK 1099.-, samt 8 GB-modellerne i sølv, sort, grøn, blå og special edition  rød, alle til DKK 1499,-. Til alle iPod nano modeller medfølger et sæt ørepropper, et USB-til-30-pin kabel, samt en Universal Dock Connector.
iPod nano kræver en Mac® med USB 2.0 port, Mac OS® X v10.4.8 eller senere, samt iTunes 7.4; eller en Windows PC med USB 2.0 port og Windows Vista eller Windows XP Home eller Professional (Service Pack 2) eller senere version, samt iTunes 7.4. Internetadgang er påkrævet og en bredbåndsforbindelse anbefales, gebyr herfor kan forekomme. iTunes Store er ikke tilgængelig i alle lande.
*Batteriets levetid og antallet af opladninger kan variere, alt efter brug og valg af indstillinger. Se www.apple.com/batteries for mere information herom. Musikkapaciteten er baseret på, at hver sang i gennemsnit varer fire minutter, samt er i formateret i 128-Kbps AAC kodning. iPod nanos reelle lagerkapacitet varierer alt efter indhold. Fotokapaciteten er baseret på iPod-konvertible fotoer transmitteret via iTunes. Videokapaciteten er baseret på H.264 1.5-Mbps video ved 640x480-opløsning, kombineret med 128-Kbps audio. Den reelle kapacitet varierer alt efter indhold.
Apple påbegyndte revolutionen inden for personlige computere i 1970'erne med Apple II og genopfandt den personlige computer i 1980'erne med Macintosh. I dag indtager Apple fortsat branchens førerstilling takket være de innovative og prisbelønnede skrivebordscomputere og bærbare modeller, operativsystemet Mac OS X samt iLife-programmerne og de professionelle programmer. Apple er også en pioner i den digitale musikrevolution med iPod-musikafspillerne og iTunes Store på Internettet, og har i år gået ind på markedet for mobiltelefoni med den
Pressekontakt:
Fredrik Hallstan
PR-Manager
PR Manager Nordic Region
hallstan.f@euro.apple.com
+46(0)705 31 30 56
Marie Fryland
marie.fryland@mac.com
60 88 00 21