PRESSEMEDDELELSER 7. august 2007

Apple Introduces iLife ’08

CUPERTINO, California - 7. august, 2007 - Apple® introducerede i dag iLife® ’08, den mest signifikante opgradering, der nogen sinde har været til Apple’s prisbelønnede pakke af digital livsstilsprogrammer, med en helt ny version af iPhoto® og en fuldstændig nyopfunden iMovie®. iPhoto ’08 organiserer automatisk biblioteket i ”Events”, som gør det lettere for brugerne at holde styr på deres voksende billedsamling, og iMovie ’08 introducerer en helt ny måde for brugere til hurtigt at lave film på og dele dem online. Både iPhoto og iMovie integrerer gnidningsfrit med det nye .Mac Web Gallery, Apple’s nye service for .Mac medlemmer, til på et øjeblik at skabe fantastiske online websites med billeder og videoer.
iLife ’08 indeholder også iWeb™ ’08, med live web widgets som fx Google Maps, som lader brugerne skabe et endnu mere dynamisk website, og GarageBand™ ’08, med den nye Magic GarageBand, som gør det sjovt og let for både musikere og ikke-musikere at skabe rigtig gode og velklingende sange.
”Apple har bragt iLife ’08 til et nyt niveau, der er flere år foran alt andet, der i dag er tilgængeligt til PC,” sagde Steve Jobs, Apple’s CEO. ”Vi mener, iLife ’08 giver Mac brugere endnu mere grund til at elske deres Mac og PC brugere endnu mere grund til at skifte.”
iPhoto ’08 grupperer automatisk alle billeder i Events, der hver især indeholder en række billeder fra en given dag, der er repræsenteret ved et enkelt billede. Brugere kan holde musen over en Event og med det samme skimme gennem alle billederne i Event’en. Brugere kan dele en enkelt dags Event op i flere Events, som fx en fødselsdagsfest om morgenen og et bryllup om aftenen, eller samle flere dage til en samlet event, som fx en skiferie. Brugere kan gemme billeder, de ikke vil se hver dag, men som de heller ikke vil slette, og en enkelt søgning lader brugerne finde deres billeder på tværs af alle Events ved rating, dato og nøgleord. Brugere kan lave prints på hjemmeprinteren med nye Apple designede foto temaer og bestille fotoalbums og professionel kvalitets hardcovers med elegant folie print, nye spiralindbundne softcover bøger, der kan ligges fladt ned for let at se billeder, eller nye store kalendere til væggen.
Med iMovie ’08, er Apples videoredigeringssoftware blevet totalt genopfundet og lader brugerne genopdage og nyde deres videobibliotek, lave film på minutter i stedet for timer og dele deres film med familie, venner eller hele verden på et øjeblik. iMovie ’08 kan importere video fra den seneste AVCHD, HDV og DV camcorders, og fra digitale kameraer og viser en brugers videobibliotek ligegyldigt om det er gemt på interne eller eksterne drev. Brugere kan smugkigge gennem et hvilket som helst videoklip ved blot at flytte musen over klippet og gennemse det enten forfra eller bagfra ved selvbestemt hastighed, også hurtigere end realtime.
Brugere kan vælge video så let som at vælge tekst, lave en film ved blot at trække den valgte video ind i et projekt, dertil let tilføje soundtrack fra iTunes®, voiceovers, og elegante effekter og biograftitler. iMovie ’08 gør det let med et par få klik at nyde dine film på en iPod®, iPhone™ eller Apple TV® eller dele dem med hele verden gennem YouTube.
For .Mac medlemmer tilbyder Apple også det fascinerende .Mac Web Gallery. .Mac Web Gallery er fuldt integreret med iPhoto ’08 og iMovie ’08, og lader brugere dele deres billeder og film på nettet med bare et par klik. .Mac Web Gallery bygger automatisk et website med billedgalleri og film, som kan ses fra enhver moderne computer eller iPhone. Billeder kan downloades til print i størrelser op til 16x20, og film kan ses i højere opløsning end DVD.
iWeb ’08 tilbyder nye features til at lave websites mere interaktive ved at tilføje live web widgets som fx Google kort, specialtilpassede reklamer ved at bruge Google AdSense og billeder og video fra .Mac Web Gallerier. Brugere kan også tilføje Internet videoer, nyhedsoverskrifter, vejrudsigter eller andet fra ethvert website, der understøtter HTML programmer. En ny ”My Album” skabelon lader brugerne organisere billedalbums og videoer i en enkel index-side. Den nye iWeb inkluderer en række smukke nye Apple-designede temaer, som brugere kan ændre til en hver tid og eksperimentere med forskellige designs, selv efter at deres site er blevet publiceret. Med et .Mac medlemskab kan brugere selv udbyde iWeb websites ved at bruge deres personlige domæner.
GarageBand ’08 introducerer Magic GarageBand, en let og sjov måde for musikere såvel som ikke-musikere til at lave sange. Brugere kan vælge fra ni musikgenre og interagere med et ”band” på en virtuel scene ved at vælge et instrument og en musikdel til hver bandmedlem, og dermed skabe tusinde af mulige sangkombinationer. Brugere kan spille med gennem indbyggede softwareinstrumenter eller optage deres stemme og synge med på deres egen musik. Den nye GarageBand tilbyder også kraftfulde nye features for mere avancerede musikere, deriblandt flerspors optagelser til at fange den bedste opførsel, muligheder for at klippe, kopiere og sætte intro’er, vers og kor ind, samt understøttelse af 24-bit lyd interface.
Pris og tilgængelighed
iLife ’08 kan købes nu til vejledende udsalgspris på DKK 599,- gennem Apple Store® (www.apple.dk) og autoriserede Apple forhandlere. iLife ’08 pakken vil være inkluderet på alle nye Mac computere fra i dag. .Mac er tilgængelig på abonnementsbasis for DKK 799,- om året for enkelt licens og DKK 1.349,- for familiepakken, som inkluderer en hovedkonto og fire underkonti. Alle kan downloade og prøve en gratis 60-dags .Mac prøvelicens fra www.mac.com.*
iLife ’08 kræver Mac OS® X version 10.4.9 eller senere version, en Macintosh® computer med Intel processer, en PowerPC G5 eller PowerPC G4, QuickTime® 7.2 eller senere, DVD drive til installation og 3GB tilgængelig disk plads. iPhoto print services er tilgængelige i USA, Canada, Japan og udvalgte europæiske lande. Der anbefales en .Mac konto til iWeb. Komplet systemkrav og mere information om iLife ’08 kan findes på www.apple.dk/ilife.
* .Mac abonemment er forbeholdt personer på 13 år eller derover. Årlig betaling og Internet adgang er påkrævet. Visse betingelser er gældende.
Apple startede revolutionen inden for personlige computere i 1970'erne med Apple II og genopfandt den personlige computer i 1980'erne med Macintosh. I dag indtager Apple fortsat branchens førerstilling takket være de innovative og prisbelønnede skrivebordscomputere og bærbare modeller, operativsystemet Mac OS X samt iLife-programmerne og de professionelle programmer. Apple er også en pioner i den digitale musikrevolution med iPod-musikafspillerne og iTunes Store på Internettet, og er i år gået ind på markedet for mobiltelefoni med den revolutionerende iPhone.
Pressekontakt:
Fredrik Hallstan
PR-Manager
PR Manager Nordic Region
hallstan.f@euro.apple.com
+46(0)705 31 30 56
Marie Fryland
marie.fryland@mac.com
60 88 00 21