PRESSEMEDDELELSER 30. maj 2007

Apple lancerer iTunes Plus

DRM-fri musik i bedre kvalitet er nu tilgængelig på iTunes Store over hele verden

CUPERTINO, California 30. Maj 2007
Apple® lancerer i dag iTunes® Plus, hvor man for bare 10 kr. pr sang kan downloade DRM-fri musik i høj kvalitet, 256 kbps AAC, der er så godt som identisk med originale indspilninger. iTunes Plus lanceres med EMI’s digitale musikkatalog med fantastiske optagelser, heriblandt singler og album fra Coldplay, The Rolling Stones, Frank Sinatra, Joss Stone, Norah Jones, Pink Floyd, John Coltrane og et stort udvalg af Paul McCartney’s mange kendte albums, som nu for første gang er tilgængelige på iTunes.
iTunes vil fortsat tilbyde det nuværende katalog med over 5 millioner sange, i samme version, som vi hidtil har kendt, 128 kbps AAC DRM-kodet, til samme pris på 8 kr. ved siden af den bedre kvalitets iTunes Plus-version, når denne er tilgængelig. Dertil vil iTunes brugere nu kunne opgradere deres bibliotek af tidligere købte EMI sange til iTunes Plus for bare 2 kr. pr. sang og for 24 kr. for de fleste albums.
”Vores brugere er meget begejstrede over friheden og den fantastiske lydkvalitet iTunes Plus tilbyder,” sagde Steve Jobs, Apple’s CEO. ”Vi forventer at over halvdelen af alle sange på iTunes vil blive udbudt i iTunes Plus-versioner ved udgangen af dette år.”
”Det er en kolossal milepæl for digital musik,” sagde Eric Nicoli, CEO EMI Group. ”Forbrugerne vil elske at lytte til den bedre kvalitet fra iTunes Plus fra deres yndlings EMI kunstnere og uden brugsrestriktioner.”
Med lancering af iTunes Plus, kan brugerne nu downloade sange fra EMI kunstnere uden begrænsning på typen af musikafspiller eller antallet af computere, som den købte sang kan spilles på. iTunes tilbyder også brugerne en enkel One-Click mulighed for let og smertefrit at opgradere deres bibliotek af tidligere indkøbt EMI indhold til iTunes Plus-version. EMI musikvideoer er nu også tilgængelige som iTunes Plus-versioner uden merpris. iTunes Plus-sange, som er købt på iTunes Store vil kunne afspilles på alle iPods, Mac® og Windows computere, fladskærms TV’er med Apple TV™ og snart på iPhones, såvel som mange andre digitale musikafspillere.
iTunes Store tilbyder verdens største musikkatalog med over fem millioner sange, 350 tv-programmer og over 500 film. iTunes Store har solgt over 2,5 milliarder sange, 50 millioner tv-programmer og over to millioner film, hvilket gør den til verdens mest populære online musik-, tv- og filmbutik. Tv-programmer og spillefilm er kun tilgængelige i USA og videoudvalget varierer fra land til land.
Med Apples legendariske brugervenlighed, pioner-funktioner som integreret podcasting, iMix spilleliste-deling, smertefri integration med iPod® og muligheden for at fuldende tidligere indkøbte sange til hele albums til nedsat pris, er iTunes Store den bedste måde for PC- og Mac-brugere til lovligt at opdage, købe og downloade musik og video online.
Apple startede revolutionen inden for personlige computere i 1970'erne med Apple II og genopfandt den personlige computer i 1980'erne med Macintosh. I dag indtager Apple fortsat branchens førerstilling takket være de innovative og prisbelønnede skrivebordscomputere og bærbare modeller, operativsystemet Mac OS X samt iLife-programmerne og de professionelle programmer. Apple er også en pioner i den digitale musikrevolution med iPod-musikafspillerne og iTunes Store på Internettet, og vil senere i år gå ind på markedet for mobiltelefoni med den revolutionerende iPhone.
Pressekontakt:
Fredrik Hallstan
PR-Manager
Apple Nordic Region
hallstan.f@euro.apple.com
+46(0)705 31 30 56