Skolearbejde og anonymitet

Skolearbejde er designet med tanke på elevens anonymitet.

Apple indsamler data om din brug af Skolearbejde for at levere og forbedre appen.

Elevdata

Når du starter Skolearbejde som elev, og du er logget ind på din administrerede Apple‑konto, indsamler Apple på vegne af din skole eller institution (“institution”) data om aktiviteter, som din lærer tildeler via Skolearbejde, f.eks. når du markerer en aktivitet som færdig, samt din feedback om tildelte aktiviteter og apps. Hvis din institution slår funktionen Elevstatus til i Apple School Manager, modtager Apple data om din status i tildelte aktiviteter fra apps, der rapporterer status (“statusdata”). Apple bruger disse data til at levere og forbedre Skolearbejde, herunder funktioner, som giver læreren mulighed for bedre at forstå din og dine klassekammeraters indlæringsstatus. Din institution har ansvaret for din deltagelse i funktionen Elevstatus i henhold til Apple School Manager-aftalen og kan udelade elever fra denne funktion, hvis de beder om det. Kontakt din institution, hvis du ikke vil deltage i funktionen Elevstatus eller vil have slettet din statusdata.

Apple indsamler også brugsdata, som ikke kan identificere dig personligt, fra gruppe-id’er, der ikke er knyttet til din administrerede Apple-konto, til at levere og forbedre Skolearbejde. Apple indsamler f.eks. brugsdata fra gruppe-id’er, når du ser bestemte opgaver og sider i appen, eller når du starter eller fortsætter en opgave, så Apple bedre kan forstå, hvordan Skolearbejde bruges. Når du starter Skolearbejde, indsamler vi muligvis også brugsdata, der ikke kan bruges til at identificere dig, om din interaktion med appen og installeringen af appen.

Lærerdata

Når du starter Skolearbejde som lærer, og du er logget ind på din administrerede Apple-konto, indsamler Apple på vegne af din institution data om dine opgaver, f.eks. detaljer om tildelte aktiviteter, de fag, du underviser i, og elevnavne. Apple bruger disse data til at levere og forbedre Skolearbejde, herunder funktioner som indsigt og slutspørgsmål. Apple indsamler også brugsdata, som ikke kan identificere dig personligt, fra gruppe-id’er, der ikke er knyttet til din administrerede Apple-konto, til at levere og forbedre appen. Vi indsamler f.eks. brugsdata om, hvornår du ser bestemte opgaver og sider i appen. Vi indsamler muligvis også brugsdata om, hvordan du opretter, redigerer, sletter og på anden vis administrerer elever, fag og opgaver. Når du starter Skolearbejde indsamler vi muligvis også brugsdata, der ikke kan bruges til at identificere dig, om din anmodning om en administreret Apple-konto. Hvis du f.eks. starter Skolearbejde for at anmode om en administreret Apple-konto fra din institution og derefter starter Skolearbejde, mens du er logget ind på din administrerede Apple-konto, indsamler vi også data om din gennemførelse af oprettelsesprocessen.

Forbedring af Skolearbejde

Din institution kan give Apple tilladelse til at behandle dine brugsdata fra Skolearbejde, herunder elev- og lærerdata som beskrevet ovenfor, vha. teknikker som f.eks. maskinlæring mhp. forbedring af Skolearbejde. Før data behandles, er de underlagt teknikker til sikring af anonymitet, f.eks. anonymisering af data, så de ikke kan knyttes til dig. Apple kan f.eks. behandle dine anonymiserede eller indsamlede data fra Skolearbejde mhp. at forstå brugstendenser, tilpasse brugeroplevelsen og udvikle nye uddannelsesfunktioner til Skolearbejde. Første gang du åbner Skolearbejde, når du er logget ind med din administrerede Apple‑konto, efter at din institution har slået denne funktion til, får du en notifikation på skærmen. Din institution kan framelde enkelte elever og lærere i denne funktion. Kontakt din institution for at framelde dig.

Oplysninger, som Apple på vegne af din institution indsamler i forbindelse med sine tjenesteydelser, der kræver en administreret Apple‑konto i henhold til Apple School Manager-aftalen, bliver behandlet i overensstemmelse med paragraf 3 og bilag A i Apple School Manager-aftalen, som findes på school.apple.com.

Udgivelsesdato: 12. juni 2024