Mine sportsgrene og anonymitet

De sportsgrene, ligaer, hold og atleter, du følger, knyttes til dit Apple‑id og synkroniseres på tværs af understøttede Apple-apps. De bruges også til at gøre din oplevelse personlig og sende dig notifikationer. Du kan altid stoppe med at synkronisere.
 

Mine sportsgrene er designet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du deler.

Privacy Icon

  • Apple indsamler oplysninger om de sportsgrene, ligaer, hold og atleter, du følger, og synkroniserer disse oplysninger på tværs af understøttede Apple-apps. Dine sportsinteresser knyttes til dit Apple‑id.
  • Vi bruger oplysninger om de sportsinteresser, du følger, til at tilpasse din oplevelse i Apple-apps, herunder Apple Sports, Apple TV-appen og Apple News, og til at sende dig notifikationer.
  • Du kan altid vælge at stoppe med at synkronisere dine sportsinteresser på tværs af Apple-apps. Hvis du slår synkronisering af Mine sportsgrene fra, kan det begrænse brugen af sportsfunktioner i understøttede apps.

Med Mine sportsgrene kan du få den samme sportsoplevelse i alle Apple-apps og på alle dine enheder. De hold og sportsinteresser, du følger, synkroniseres på tværs af understøttede Apple-apps og -enheder, der er logget ind med det samme Apple‑id.

Tilvejebringelse og forbedring af Mine sportsgrene

Hvis du slår synkronisering af Mine sportsgrene til, vil de hold og sportsinteresser, du følger i understøttede apps, herunder Apple Sports, Apple TV-appen og Apple News, også automatisk blive fulgt i andre understøttede apps. Apple indsamler oplysninger om, hvordan du bruger Mine sportsgrene, herunder de sportsgrene, ligaer, hold og atleter, du følger, hvis disse oplysninger er tilgængelige, og de notifikationer, du interagerer med. Oplysningerne gemmes og knyttes til dit Apple‑id. Apple bruger disse oplysninger til at synkronisere dine sportsinteresser på tværs af understøttede Apple-apps, herunder Apple Sports, Apple TV-appen og Apple News, og til at tilpasse din oplevelse i disse apps og relaterede tjenester – f.eks. nyhedsbreve fra Apple News. Apple bruger også disse oplysninger sammen med oplysninger om fejl og nedbrud til at forbedre Mine sportsgrene og understøttede Apple-apps og -tjenester.

Med synkronisering af Mine sportsgrene kan du få den samme sportsoplevelse i alle understøttede Apple-apps. Det betyder, at indhold om dine sportsinteresser, f.eks. artikler og begivenheder, vises i understøttede Apple-apps og relaterede tjenester, herunder i Apple Sports, Apple TV-appen og Apple News. Du kan altid vælge at stoppe med at bruge Mine sportsgrene til at synkronisere dine sportsinteresser i indstillingerne til de understøttede apps. Hvis du slår synkronisering af Mine sportsgrene fra, kan det begrænse de sportsfunktioner, der er tilgængelige i visse apps.

Kommunikation med dig

Apple bruger muligvis oplysninger om din konto, f.eks. hvilke Apple-produkter du ejer og dine abonnementer på Apple-tjenester, til at sende dig information om Mine sportsgrene og dine sportsinteresser samt andre Apple-produkter, -tjenester og -tilbud, der måske interesserer dig, inkl. Apple One. Apple bruger muligvis også oplysninger om de sportsgrene, ligaer, hold og atleter, du følger, til at sende dig e-mails og push-notifikationer fra apps, der understøtter Mine sportsgrene, herunder Apple TV-appen og Apple News, om nye funktioner, nyt indhold og nye tilbud, der er tilgængelige i disse apps. Du kan ændre dine e-mailindstillinger og fravælge at modtage disse e-mails på appleid.apple.com/dk. Hvis du vil opdatere dine indstillinger til notifikationer eller apps, der understøtter Mine sportsgrene på din iOS-, iPadOS- eller visionOS-enhed, skal du gå til Indstillinger > Notifikationer > TV for Apple TV-notifikationer og Indstillinger > Notifikationer > News for Apple News-notifikationer. På Mac skal du gå til Systemindstillinger > Notifikationer på Mac og klikke på TV eller News på venstre side.

Reklamer

Hvis indstillingen Personlige reklamer er slået til, bruger Apples reklameplatform muligvis dine oplysninger til at levere reklamer, der er mere relevante for dig. Apples reklameplatform kan bruge oplysninger om dine sportsinteresser til at sikre, at du modtager relevante reklamer i Apple News og Værdipapirer.

Hvis du ikke vil modtage reklamer, der er målrettet til dine interesser, fra Apples reklameplatform, kan du vælge at slå Personlige reklamer fra. Hvis du slår Personlige reklamer fra, kan Apple ikke bruge dine oplysninger til målrettede reklamer. Det reducerer muligvis ikke antallet af reklamer, du modtager, men reklamerne vil muligvis være mindre relevante for dig.

Du kan slå Personlige reklamer fra på din iOS-, iPadOS- eller visionOS-enhed ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Apple-reklamer og trykke for at slå Personlige reklamer fra. På Mac skal du gå til Systemindstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Apple-reklamer og fravælge Personlige reklamer.

Læs mere om Apple-reklamer og anonymitet på www.apple.com/dk/legal/privacy/data/da/apple-advertising.

Læs, hvordan du kan fravælge personlige reklamer i Apple News og Værdipapirer, på support.apple.com/kb/HT202074.

Deling med tredjeparter

Vi deler muligvis visse ikke-personlige data om de sportsgrene, ligaer, hold og atleter, som du følger i Mine sportsgrene, med strategiske partnere, der arbejder sammen med Apple om at levere vores produkter og tjenester, hjælper Apple med at markedsføre produkter til kunder og sælger reklamer på Apples vegne til visning i Apple News og Værdipapirer. Apple kan f.eks. dele samlede rapporter med Apple News-udgiverne og med andre indholdsudbydere for at hjælpe dem med at forstå, hvilke resultater de har opnået med deres indhold.

Gældende juridisk grundlag for behandling af personlige data

Hvis du bruger Mine sportsgrene, behandler vi dine personlige data som nødvendigt for at levere tjenesten og opfylde vores juridiske forpligtelser. Vi søger samtykke i overensstemmelse med de gældende lokale love, hvor det betragtes som det gældende juridiske grundlag.

Hvor de gældende lokale love gør det muligt, behandler vi følgende kategorier af personlige data som nødvendigt af hensyn til vores eller en tredjeparts legitime interesser for at:

  • Sende dig oplysninger om Mine sportsgrene og dine sportsinteresser samt andre Apple-produkter, -tjenester og -tilbud, der måske interesserer dig
  • Forbedre Mine sportgrene og understøttede Apple-apps og -tjenester for dig og andre

De anvendte data indeholder:

  • Sportsgrene, ligaer, hold og atleter, du følger, de notifikationer, du interagerer med, og oplysninger om fejl og nedbrud
  • Oplysninger om din konto

Opbevaring

Vi opbevarer oplysninger om dine sportsinteresser og din brug af Mine sportsgrene, der er knyttet til dit Apple‑id, så længe det er nødvendigt for at levere tjenesten og i op til to år, efter at du er holdt op med at bruge Mine sportsgrene. Understøttede apps håndterer dine oplysninger som beskrevet i deres data- og anonymitetspolitik. Læs mere om Apple TV-appen og anonymitet på www.apple.com/dk/legal/privacy/data/da/apple-tv-app og Apple News og anonymitet på www.apple.com/dk/legal/privacy/data/da/apple-news.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

Udgivelsesdato: 21. maj 2024