Forbedring af sikkerhedsfunktioner og anonymitet

Forbedring af sikkerhedsfunktioner er udviklet til at beskytte din anonymitet og give dig mulighed for at vælge, hvad du vil dele.

Forbedring af sikkerhedsfunktioner sender oplysninger indsamlet vha. sikkerhedsrelaterede funktioner på din iOS-enhed og dit Apple Watch til Apple. Det sker for at udvikle, forbedre og forstå, hvor effektive sikkerhedsfunktionerne er, herunder deres understøttende algoritmer. Der inkluderes muligvis ubehandlede sensordata, registrerede oplysninger fra sikkerhedsrelaterede sensorer og oplysninger om brugen af disse funktioner. Dine data bruges ikke til nogen andre formål og indeholder ikke oplysninger, der kan identificere dig personligt.

De oplysninger, der indsamles som en del af Forbedring af sikkerhedsfunktioner, omfatter visse data fra vores sikkerhedsfunktioner, såsom oplysninger om din lokalitet, om dine sikkerhedsadvarsler og om brugen af disse funktioner. For Registrering af ulykke kan dette for eksempel omfatte data, der bruges til at registrere, om der er sket en alvorlig ulykke. Det kan være data om bevægelse (f.eks. barometertrykket og sensordata fra accelerometeret, gyroskopet og magnetometret), køreoplysninger og -aktivitet (f.eks. generel kørselsretning og data om køretid og hastighed) samt andre oplysninger om, op til og afledt af den registrerede ulykke (f.eks. omtrentlig lokalitet og tidspunkt for hændelsen, solens vinkel og eksponeringsniveauer for lyd i omgivelserne).

Apple indsamler muligvis visse data, som du har angivet, herunder demografiske oplysninger (f.eks. køn og omtrentlig alder) og statusdata om enheden på tidspunktet for hændelsen, herunder oplysninger om Wi-Fi- eller mobilnetværkssignalet, versionen, softwareversionen, og om din enhed var pardannet med en anden Apple-enhed som f.eks. et Apple Watch.

Apple kan også modtage oplysninger om dine omgivelser, interaktion mellem enheder, hvor længe en funktion blev brugt, om du har interageret med sikkerhedsrelaterede notifikationer, apps, indstillinger og funktioner – herunder aktivering af emner fra tredjeparter – samt om der blev foretaget et nødopkald som følge af din brug af en bestemt sikkerhedsfunktion, og hvordan opkaldet blev foretaget. Alle ovenstående data bliver muligvis indsamlet, og de analyseres på din iOS-enhed og dit Apple Watch, før de bliver sendt til Apple.

Ved at slå Forbedring af sikkerhedsfunktioner til erklærer du dig indforstået med, at Apple, dets datterselskaber og agenter sender, indsamler, vedligeholder, behandler, benytter og videregiver disse oplysninger som beskrevet ovenfor. Apple vil muligvis behandle og opbevare disse oplysninger hos pålidelige tredjepartsudbydere af tjenester.

Du kan altid vælge at slå Forbedring af sikkerhedsfunktioner fra. Det gør du ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Analyse og forbedringer og slå Forbedring af sikkerhed fra.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

Udgivelsesdato: 21. maj 2024