Apple Cash og Apple Payments Inc. og anonymitet

Oplysninger om kort, lokalitet, enhedsindstillinger og enhedsbrugsmønstre sendes til Apple og deles muligvis sammen med kontooplysninger til indstilling af Apple Cash.
 

Apple Cash er designet til at hjælpe dig med at sende og modtage penge på en sikker og privat måde.

Privacy Icon

  • Apple har dannet Apple Payments Inc., et helejet datterselskab, med henblik på at beskytte din anonymitet ved at opbevare oplysninger om, hvor meget du har sendt, til hvem og din saldo, adskilt fra resten af Apple.
  • Når du bruger Apple Cash i apps og på nettet, deles oplysninger, der er nødvendige for at behandle betalingen, med appen eller webstedet. Dit reelle Apple Cash-kontonummer deles ikke med butikken.
  • Apple Cash-data, som ikke længere kan forbindes med dig, kan bruges af Apple til at forbedre Apple Pay og andre Apple-produkter og -tjenester.

Med Apple Cash kan du sende og modtage penge fra andre personer og modtage udbetalinger fra samt foretage direkte betalinger til udvalgte virksomheder.

Betaling fra person til person og brug af Apple Cash (kun USA)

Med Apple Cash kan du sende og modtage penge fra andre personer via Beskeder og Wallet samt ved brug af Siri. Når du modtager penge, bliver beløbet føjet til dit Apple Cash-kort, så du kan bruge det til køb med Apple Pay i butikker, apps og på internettet. Betalinger fra person til person og Apple Cash-kontoen er tjenester, som leveres af Apples partnerbank Green Dot Bank.

Indstilling af Apple Cash

Når du indstiller Apple Cash, kan dine kontaktoplysninger samt oplysninger, som kan identificere dig, blive delt med Green Dot Bank og med Apple Payments Inc. Det gælder også for de samme oplysninger, som når du tilføjer et kredit- eller debetkort.

Apple har dannet Apple Payments Inc., et helejet datterselskab og godkendt selskab til pengeoverførsler, for at beskytte din anonymitet. Oplysninger om registrering af din Apple Cash-konto (navn, adresse), saldo, transaktionsbeløb og hvilke personer, du sender penge til, opbevares adskilt af Apple Payments Inc. på en måde, som resten af Apple ikke kender til. Dine personlige data, der opbevares i Apple Payments Inc., bruges kun til at yde tjenester, du anmoder om, f.eks. til fejlfinding, til at overholde lovgivningen og til at forhindre svindel.

Apple Inc. registrerer også, om du har slået Apple Cash til eller brugt Apple Cash-tjenester, f.eks. om du har slået Apple Cash for familien til. Disse oplysninger bruges kun til at hjælpe dig med at finde og bruge Apple Cash- og Apple Pay-funktioner.

Bekræftelse af din identitet

Du kan blive bedt om at opgive oplysninger som navn, adresse og SSN-nummer til banken og deres tjenesteudbyder til identitetsbekræftelse for at bekræfte din identitet og overholde banklovgivningen. De oplysninger, du opgiver for at bekræfte din identitet, bliver kun brugt til at beskytte dig mod forsøg på svindel og til at overholde den amerikanske finanslovgivning. Dit navn og din adresse bliver opbevaret sikkert af partnerbanken og Apple Payments Inc. Hvis din identitet skal bekræftes, kan du blive bedt om at opgive andre oplysninger som f.eks. fødselsdato, svar på spørgsmål (f.eks. at bekræfte navnet på en gade, hvor du tidligere har boet) eller en kopi af officiel legitimation. Apple Inc. har ikke adgang til disse yderligere oplysninger.

For at forhindre svindel og samtidig beskytte din anonymitet vil din enhed muligvis evaluere oplysninger om specifikke brugsmønstre for enheden og kontoen, f.eks. hændelser, der kan være tegn på svindel, eller om du er bekendt med en afsender eller modtager, og generere risikovurderinger med henblik på at forhindre svindel. Disse risikovurderinger – men ikke de underliggende oplysninger – deles identificerbart med Apple Payments Inc. og på en måde, der ikke kan knyttes til dig, med Apple Inc, opbevares i en begrænset periode og bruges ved beslutninger om svindel til at beskytte dine penge, når du bruger Apple Cash (f.eks. for at forhindre svindelnumre), forhindrer uautoriseret brug og hjælper med at sikre den overordnede sikkerhed på Apple Cash-platformen. Når du f.eks. aktiverer Apple Cash, vil din enhed muligvis evaluere brugsmønstre for enheden (f.eks. hvor stor en procentdel af tiden enheden er i bevægelse og det anslåede antal opkald pr. uge), på samme måde som når du føjer et kort til Apple Pay. Der bliver ikke indsamlet noget indhold fra din kommunikation. Transaktioner, der kræver yderligere analyse pga. mistænkelig aktivitet, bliver muligvis gemt og knyttet til dig. Du kan se, hvilke transaktioner der kræver yderligere analyse pga. mistænkelig aktivitet, ved at gå til dit Apple Cash-korts transaktionshistorik.

Oplysninger, som deles, når du bruger Apple Cash

Når du bruger Apple Cash, inklusive når du indsætter på eller overfører penge til en bankkonto, vil vores partnerbank, Apple Inc. og Apple Payments Inc. muligvis bruge og opbevare oplysninger om dig, din enhed og din bankkonto for at kunne behandle transaktionen, forhindre svindel og overholde finanslovgivningen. Disse oplysninger minder om dem, der behandles, når du tilføjer et kredit- eller debetkort, men indeholder ikke din enheds lokalitet. Hvis du har slået Lokalitetstjenester til for Wallet, vil enheden også evaluere oplysninger om lokaliteten for at udforme svindelvurderinger på enheden. Resultatet af vurderingerne, men ikke de underliggende data, bliver sendt til Apple Payments Inc. Vi deler muligvis også oplysninger med vores partnerbank eller Apple Inc. for at forhindre svindel og for at hjælpe dig med support. Apple Payments Inc. vil opbevare og bruge dine transaktionsdata til fejlfinding, til at forhindre svindel og til at overholde finanslovgivningen.

Når du overfører eller anmoder om penge i Beskeder eller Wallet, vises dit Apple‑id, din e-mailadresse eller dit telefonnummer til de personer, du overfører penge til eller modtager penge fra. Gå til Indstillinger > Beskeder > Send og modtag for at vælge eller ændre de kontaktoplysninger, der vises, når du overfører eller anmoder om penge i Beskeder eller Wallet. Når du overfører penge til en bankkonto, bliver bankoplysningerne, inklusive kontonummer og routingnummer, opbevaret på din iCloud-nøglering for at gøre fremtidige overførsler enklere. Disse oplysninger er krypterede, og Apple Inc. eller Apple Payments Inc. har ikke adgang til dem.

Direkte betalinger og udbetalinger

Apple Cash bruger Apple Payments Inc. til at tillade, at deltagende virksomheder, som du godkender, kan foretage udbetalinger direkte til din Apple Cash-konto. Apple Payments Inc. tilbyder også tjenesten til direkte betalinger, så du kan bruge penge på din Apple Cash-konto til at foretage betalinger til bestemte virksomheder, som du godkender.

Oplysninger om udbetalinger, du modtager, eller direkte betalinger, du foretager, bruges kun af Green Dot Bank og Apple Payments Inc. til at levere tjenesten, du har anmodet om, fejlfinding, overholdelse af relevant lovgivning og til at forhindre svindel med disse transaktioner. Apple Payments Inc. opbevarer transaktionsoptegnelser, inklusive transaktioner, der blev markeret som mistænkelige, i henhold til lovgivningen i op til fem år.

For at sikre, at tilbagevendende betalinger eller andre opkrævninger fra butikker, f.eks. abonnementer, bliver godkendt af dig, når du vælger at bruge Apple Cash som en betalingsmetode hos deltagende butikker til tilbagevendende betalinger eller opkrævninger fra butikker, vil Green Dot Bank og Visa godkende og generere et butiksspecifikt kontonummer vha. funktionen til butikstoken i Apple Pay, der bliver brugt til disse betalinger. Det er kun det butiksspecifikke kontonummer, der kan bruges af den specifikke deltagende butik til at godkende transaktioner, uden at du skal foretage dig noget. Apple Inc. vil være klar over, hvilke butikker der er knyttet til dine butiksspecifikke kontonumre, men ikke hvad du har købt, eller hvor meget du har betalt. Du kan administrere dine butiksspecifikke kontonumre til Apple Cash i Wallet ved at trykke på dit Apple Cash-kort og derefter trykke på knappen Mere for at se kortoplysningerne.

Når du bruger Apple Cash til en fast betaling til en ven eller til automatisk optankning af din Apple Cash-saldo, anmoder Apple Cash om og opbevarer et butikstoken, der knyttes til et eller flere af dine Apple Pay-debetkort for at kunne godkende faste transaktioner på sikker vis. Generering af butikstoken benytter infrastruktur til Apple Inc., så Apple Inc. ved, om du har indstillet enten en fast betaling eller automatisk optankning, og hvad beløbet er – men ikke hvem transaktionen er til, eller memoet, du har knyttet til betalingen.

Lukning af din Apple Cash-konto

Hvis du vil lukke din Apple Cash-konto, vil oplysninger om kontoen, inklusive transaktionshistorikken, blive bevaret i henhold til love og regler om forebyggelse af svindel.

Apple Cash for familien

Når Familiedeling er slået til, kan en familiearrangør give familiemedlemmer under 18 år, herunder medlemmer under 13 år, tilladelse til at bruge Apple Cash. Apple vil bruge oplysninger fra processen til implementering i Apple Cash for familien og dele disse oplysninger med Green Dot Bank til at konfigurere børnekontoen. Oplysninger om Apple Cash-kontoen deles også med Green Dot Bank for at levere kontoen, forhindre svindel og overholde lovgivningen.

Familiearrangører kan begrænse, hvem et barn kan sende penge til ved hjælp af Beskeder, mens alle kan sende penge til barnets konto. Apple gemmer begrænsningen for at håndhæve familiearrangørens valg. Familiearrangøren kan se og ændre Apple Cash-børnekontoindstillingerne når som helst ved at trykke på sit Apple Cash-kort i Wallet, vælge Indstillinger for Familiedeling > Familiedeling > Apple Cash og trykke på barnets navn.

Familiearrangører, forældre og værger kan også se saldoen og den komplette transaktionshistorik for en børnekonto, herunder beløb, datoer og virksomheder eller personer, der er foretaget transaktioner med. Der kan også ses yderligere transaktionsoplysninger, hvis de er tilgængelige, såsom beskrivelser angivet i memo-feltet for en transaktion, i Beskeder. Hvis du vil se transaktionshistorikken for en børnekonto, skal du trykke på Apple Cash-kortet i Wallet, vælge Indstillinger for Familiedeling > Familiedeling > Apple Cash > [barnets navn] > Transaktioner.

Børn på 13 år og derover kan indsætte penge på deres Apple Cash-konto. Alle indsætninger af penge vil være synlige for kontoejeren.

Når et barn fylder 18 år, kan vedkommende anmode om at blive ejer af sin tilknyttede konto og opgradere den til en separat Apple Cash-konto. Når den er blevet opgraderet, kan familiearrangører samt forældre eller værger ikke længere få adgang til oplysninger om børnekontoen eller oplysninger om barnets tidligere eller fremtidige Apple Cash-transaktioner. Den opgraderede konto vil fortsat se oplysninger om transaktioner foretaget inden opgraderingen.

Hvis barnet forlader familien, lukkes den tilknyttede børnekonto, og oplysninger om kontoen håndteres som beskrevet ovenfor i Lukning af din Apple Cash‑konto.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan Apple behandler børns personlige data, ved at læse Aftale om videregivelse af børns personlige oplysninger på www.apple.com/legal/privacy/dk/parent-disclosure.

Andet

Hvis du indsender en klage til din finansielle institution om en bedragerisk Apple Cash-transaktion, anmoder Green Dot Bank muligvis om, at Apple deler visse oplysninger relateret til transaktionen med indsigelsen med Green Dot Bank med henblik på at kunne besvare din forespørgsel, f.eks. IP-adressen, Apple‑id’et, telefonnummeret og et enheds-id. Green Dot Bank deler muligvis disse oplysninger relateret til transaktionen med din finansielle institution og betalingsnetværket (f.eks. Visa eller American Express) med henblik på at forhindre svindel. Du kan få flere oplysninger om, hvordan Green Dot Bank beskytter og deler dine personlige data, ved at læse deres anonymitetspolitik på https://applecash.greendot.com/privacy.

Med henblik på at forbedre Apple Cash indsamler Apple oplysninger om din brug af Apple Cash og opbevarer dem på en måde, der ikke identificerer dig personligt. Apple kan også bruge disse oplysninger til at forbedre andre Apple-produkter og -tjenester til markedsføring og til at forhindre svindel og øge sikkerheden. Apple kan muligvis også få adgang til anonymiserede Apple Cash-oplysninger fra Green Dot Bank og bruge oplysningerne til virksomhedsanalyser og til at forbedre Apple Cash og relaterede tjenester.

Apple opbevarer kun personlige data, så længe det er nødvendigt i forbindelse med de formål, de blev indsamlet til, herunder som beskrevet i denne meddelelse og i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik eller som lovgivningen foreskriver. Når vi fastslår længden på opbevaringsperioder, undersøger vi først grundigt, om det er nødvendigt at opbevare de indsamlede personlige data, og hvis opbevaring kræves, arbejder vi på at opbevare de personlige data i så kort tid, som det er muligt i henhold til lovgivningen.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

Udgivelsesdato: 21. maj 2024