Se videoen

Zhiqing Municipal Elementary
Taiwan

Når alle elever har
en iPad, kan under­vis­ningen tilpasses til den enkelte elev.

Lige uden for Taipeis erhvervsdistrikt finder man Zhiqing Municipal Elementary, som er en folkeskole med over 700 elever fra børnehaveklasse til sjette klasse. I spidsen for skolen står rektor Juiting Chang, som er overbevist om, at tekno­logi hjælper eleverne med at tænke kritisk og være kreative – og at læring med iPad kan gøre, at de klarer sig godt på globalt plan.

“Vi har altid ment, at hver elev skal have sin egen enhed,” siger Weijung Tsai, som er IT-chef. “iPad giver eleverne en mere tilpasset og alsidig undervisning, og det giver lærerne mere fleksibilitet, når de sammensætter pensum.”

I begyndelsen blev iPad kun brugt i naturfagstimerne, men nu har alle elever i 4., 5. og 6. klasse en iPad. For at alle elever kan få en iPad hver, bruger skolen en blanding af skole- og forældreindkøbte enheder. Det er en måde at få budgettet til at gå op på.

Skolens lærere synes, at det er nemt at integrere iPad i deres under­visnings­praksis. De kan nu skabe kreativ og engagerende undervisning, der passer til elevernes læringsstil. Chinchi Li, som er lærer og Apple Distinguished Educator, mener, at dette er takket være det store udvalg af Apple Professional Learning-ressourcer. “For mig handler Apple ikke bare om produkter. De forstår, hvad vi har brug for. De designer produkter, som giver os mulighed for at præsentere indhold mere intuitivt i under­vis­ningen, og eleverne bliver mere kreative,” siger Li.

På Tingyi Wangs hold, hvor der undervises i kinesisk skrift, bruger eleverne diktering på iPad som hjælp til at skrive stile. Det betyder, at de kan få stavelser udtalt for at finde frem til de rette tegn, når de får en idé. Det giver Wangs elever mere selvtillid, og det gør dem sam­tidig også mere produktive. Det gennemsnitlige antal ord i stile er næsten fordoblet, siden iPad blev introduceret.

Xinjie Wang, som underviser i internationale studier og er Academic Affairs Director, skaber fantasifulde og engagerende op­gaver fra start til slut på iPad. Han giver instruktioner i Keynote og sender sine elever ud for at tage billeder af vægmalerier rundt om på skolens område. Derefter samarbejder eleverne om at lave korte videoer ved hjælp af det ind­byg­gede kamera på iPad, så de kan vise, hvad de har lært, på deres helt egen måde.

Det betyder, at forældrene også har taget iPad til sig som et værktøj, der beriger børnenes uddannelse. De enkelte elevers læringshistorik og lektiearbejde er tilgængelige på iPad. Forældrene ved derfor altid, hvad lærerne underviser i, og hvordan deres barn klarer sig. Og forældrene kan se med egne øjne, hvordan det hjælper dem med at forstå nye koncepter og bruge det, de lærer, på innova­tive måder.

Alle på Zhiqing Municipal Elementary, lige fra lærere til ledelse og forældre, er enige om, hvor stor en værdi iPad har, fordi den giver så gode muligheder for at tilpasse under­vis­ningen til den enkelte elev. Og fordi skolen er en Apple Distinguished School, får eleverne et ekstragodt udgangspunkt for at lykkes.

“Hvis man som rektor eller leder endnu ikke har set fidusen ved iPad, synes jeg alligevel, at man skal give den en chance. Man vil opleve, hvilken utrolig effekt iPad har på børns liv.”
Chinchi Li Lærer, Zhiqing Municipal Elementary

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og undervisning i grundskolen

Apples produkter og ressourcer er de­signet til at gøre læring personlig, kreativ og inspirerende.

Læs mere