CREATE-programmet på École Secondaire Sisler High School
Winnipeg, Manitoba, Canada

Fra prototype til produktion.
Fra idé til virkelighed.

1 MacBook Pro til hver elev
85 Laboratorie-
stationer med 
iMac
25 iPad Pro-enheder

École Secondaire Sisler High School er det andetstørste gymnasie i provinsen Manitoba og har en mangfoldig elevsammensætning med forskellige minoritetsbaggrunde. Da lederne i skoledistriktet så, hvordan efterspørgslen på digitale jobs inden for f.eks. spil, kodning, animation, film og grafisk design steg, besluttede de sig for at give eleverne bedre adgang til de karriereveje. I 2015 lancerede de derfor CREATE-programmet på Sisler.

CREATE bruger Apple-teknologi til at efterligne branchens virkelige rammer med en omvendt undervisningstilgang, som er bygget op omkring en læseplan med matematik, naturfag og kunst.

“På Sisler er vores førsteprioritet, at eleverne klarer sig godt,” fortæller rektor Pat Graham. “For at ruste eleverne til at forfølge deres mål og det, de brænder for, er det afgørende at skabe et innovativt og attraktivt læringsmiljø.”

Ydeevnen i Mac giver eleverne mulighed for at designe og rendere grafik af høj kvalitet og komplekse lydkompositioner på tværs af CREATE's 24 fag, der strækker sig fra spildesign til digitale medier, uden at gå på kompromis med energieffektiviteten. Og de indbyggede funktioner i macOS effektiviserer arbejdsprocesserne og øger produktiviteten. Hjælpeapps som Skærmbillede og Vis gør det nemt at tage screenshots og vise previews af arbejdet.

Den hardware og software, der bruges i klasseværelset ligner den, professionelle bruger i studiet, og eleverne er derfor fuldt udstyret til at lave detaljerede storyboards, animerede film og original musik. Et eksempel er animationsspillet og den animerede kortfilm Roots on the Run, som blev sendt på CBC Kids i Canada.

“Jeg føler mig helt klar til universitetet. Det, at jeg kan bruge Mac og de apps, som professionelle bruger hver dag i deres arbejde, giver mig mulighed for at føre mine idéer ud i livet.”
Shon CREATE-elev, École Secondaire Sisler High School

Det er let for eleverne at skifte mellem Mac og iPad, når de arbejder på opgaver. iPad er et vidtstrakt lærred, hvor CREATE-eleverne nemt kan tegne deres idéer og lave storyboards og prototyper. De laver grove skitser til animationer i Procreate eller Keynote, hvorefter de deler deres arbejde på sociale medier for at få feedback i realtid.

Som en del af deres afsluttende projekter tager eleverne også kontakt til eksperter fra virksomheder som Disney, Nickelodeon og Ubisoft via FaceTime og andre videomødeapps for at bede om feedback og videreudvikle deres idéer.

“Helt afgørende for vores program er anvendelsen af den banebrydende teknologi,” fortæller Jamie Leduc, som er Department Head for CREATE. “Den giver vores elever en fordel, når de skal ind på arbejdsmarkedet eller fortsætter på en uddannelse.”

70 procent af CREATE-afgangseleverne fortsætter på uddannelser inden for digitale medier eller får arbejde hos nogle af de største mediehuse i Nordamerika. Apples teknologi giver eleverne på Sisler High School mulighed for at udvikle de kernekompetencer, der er nødvendige for, at de kan klare sig godt på det konkurrenceprægede jobmarked, vi har i dag.

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og undervisning i grundskolen

Apples produkter og ressourcer er de­signet til at gøre læring personlig, kreativ og inspirerende.

Læs mere