José Manuel Vega Hernández – mekatronik

Studerer mekatronik
Universidad Panamericana, Mexico, afgangsår 2023

“Jeg tror på, at teknologien er her for at hjælpe os med at løse vores problemer. Jeg vil gerne udvikle apps, der skaber positive forandringer både her på jorden og i rummet.”

Lige siden han som teenager så en SpaceX-rumfærge lave en omvendt landing, har José Manuel været fascineret af raketter og rumfart. Det motiverede ham til at deltage i Misión Colibrí, et rumprogram på Universidad Panamericana, hvis mål er at sende en nanosatellit i kredsløb for at indsamle data og håndtere problemet med rumaffald.

Det kræver finansiering at få en satellit sendt afsted, så José Manuel er i gang med at udvikle en iOS-app, som også hedder Misión Colibrí, for at tiltrække sponsorer og fremme interessen fra offentligheden.

“Vi vil gerne opfordre mexicanere til at udvikle mere rumteknologi og inspirere børn til at studere emnet og gøre karriere inden for området”, siger han.

Ved hjælp af Xcode og Swift med ARKit på Mac er José Manuel i færd med at udvikle en iOS-oplevelse, der giver brugerne mulighed for at få et detaljeret og holistisk overblik over nanosatellitten på iPhone og iPad. Desuden kan satellitten med augmented reality og telemetri i realtid “eksplodere”, så man kan se de indre funktioner sammen med de data, den har indsamlet.

“Med Swift og Xcode kan man skabe noget helt utroligt på få minutter. Det er virkeligt effektive og intuitive værktøjer,” siger José Manuel. Han begyndte at kode i gymnasiet, men stødte først på læseplanen Udvikl i Swift og blev certificeret, da han endte i et iOS Development Lab på universitetet.

José Manuels passion for udforskning af det mexicanske luftrum går langt videre. Han er engageret i at designe apps, der hjælper lokalsamfund og inspirerer unge til at gøre det samme.

“Jeg vil gerne gøre en forskel, hjælpe andre og gøre vores verden – og resten af universet – til et bedre sted.”

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og studerende

Se, hvordan Apple hjælper studerende med at gøre verden til et bedre sted.

Læs mere