Med det robuste unibody-kabinet, Multi-Touch Trackpad og energieffektivt design er MacBook Pro både flot at se på og klarer flot arbejdet.
Unibody-kabinet
MacBook Pro begynder som et enkelt stykke aluminium. Se videoen
Styrke. Lethed. Skønhed.
Integreret på smukkeste vis.
MacBook Pro er fremstillet af et enkelt stykke aluminium – en ingeniørmæssig genistreg, som har gjort det muligt at erstatte mange dele med kun en enkelt. Det kaldes unibody. Og den første gang du løfter en MacBook Pro, mærker du forskellen. Hele kabinettet er tyndere og lettere end på andre bærbare computere. Det ser elegant og raffineret ud. Og det føles solidt og robust – perfekt til livet i (og uden for) din taske eller rygsæk.
En skærm fuld af strålende ideer.
Alt det Apples designere og ingeniører gør, har de en grund til at gøre. De vælger LED-teknologi til baggrundslyset på MacBook Pro, fordi det sikrer, at skærmen hurtigt får fuld lysstyrke, og at skærmen kan være utrolig tynd. De har ikke bare brugt glas helt ud til kanterne, fordi det er pænt, men fordi det giver skærmen styrke. Og øverst på skærmen har de skjult det nye indbyggede FaceTime HD-kamera. Så nu ser du venner og familie i det smukke, brede format – og så lidt som muligt af kameraet.
Multi-Touch Trackpad. Det føles naturligt.
Multi-Touch trackpad har ingen knap, for det er knappen. Det betyder, at der er mere plads til bevægelser og mere plads til at klikke – til venstre, til højre, i midten og overalt. Apples designere og ingeniører har brugt utallige timer på at finpudse ting som følsomheden (hvor stort tryk kræver det at klikke?), lyden (hvordan lyder klikket?) og friktionen på den glatte glasoverflade (hvordan føles det?). Resultatet er et trackpad, som bare føles helt naturligt og rigtigt for dig – og dine fingre.
Nem adgang til tilslutningsmuligheder og porte.
Tilslutningsmuligheder og porte på MacBook Pro – til MagSafe-strømforsyning, Gigabit Ethernet, Thunderbolt, USB, SDXC og lyd I/O – er alle integreret på samme side af den bærbare. Derfor kan du holde styr på kablerne, og det er nemt og praktisk at tilslutte og afmontere enhederne.
Designet til at gøre noget godt. Også for miljøet.
Apple udnytter de miljømæssige fordele ved at have fuld kontrol over design, produktion og indpakning af MacBook Pro. Teknologien med LED-baggrundsbelysning er energibesparende. Glas og aluminium kan i vid udstrækning genbruges. MacBook Pro er fri for de fleste skadelige stoffer. Og 17" modellen leveres i emballage, der er 34 % mindre end den oprindelige models, og emballagen til 13" modellen er 41 % mindre. Det betyder, at der bruges færre træer til kasserne og færre fly, tog og lastvogne til transporten. Læs mere om MacBook Pro og miljøet